Sag T-171/12
Peri GmbH
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(KHIM)
»EF-varemærker – ansøgning om tredimensionalt EF-varemærke – skruekoblings form – absolut registreringshindring – manglende fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«
Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 25. september 2014
1. EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – prøvelse af lovligheden af appelkamrenes afgørelser – annullation eller omgørelse af årsager, der indtræder efter afgørelsens vedtagelse – udelukket
(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 2, og art. 76)
2. EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – begrænsning af fortegnelsen over varer og tjenesteydelser efter appelkammerets afgørelse – følger
(Rettens procesreglement, art. 135, stk. 4; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 43, stk. 1)
3. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – bedømmelsen af det fornødne særpræg – kriterier
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]
4. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionalt varemærke, der udgøres af varens form – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]
5. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 13 og 14)
2. En begrænsning i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker af fortegnelsen over varer og tjenesteydelser, der er indeholdt i en EF-varemærkeansøgning, der foretages efter, at den afgørelse, der anfægtes for Retten, er blevet truffet af appelkammeret, kan ikke påvirke lovligheden af den anfægtede afgørelse, som er det eneste punkt, der anfægtes ved Retten. Det skal imidlertid ligeledes bemærkes, at den mulighed står åben, at en afgørelse fra et appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i visse tilfælde alene anfægtes for Retten i forhold til en del af de varer eller tjenesteydelser, der er anført på den fortegnelse, der ledsager den pågældende EF-varemærkeansøgning. I et sådant tilfælde er afgørelsen endelig i relation til de andre varer eller tjenesteydelser, der er anført i samme fortegnelse.
Således kan en for Retten afgivet og således også en efter appelkammerets afgørelse afgivet erklæring fra varemærkeansøgeren, i hvilken denne tilbagetager sin ansøgning i relation til visse af de varer, der var omfattet af den oprindelige ansøgning, fortolkes som en erklæring om, at der alene rejses indsigelse mod den anfægtede afgørelse, for så vidt som den omfatter de resterende varer omfattet af ansøgningen eller som en delvis hævelse af sagen i det tilfælde, hvor denne erklæring afgives på et fremrykket trin i sagens behandling for Retten.
Selv om varemærkeansøgeren ved sin begrænsning af fortegnelsen over de varer, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen, ikke har tilsigtet at fjerne en eller flere varer fra fortegnelsen, men at ændre en egenskab, kan det imidlertid ikke udelukkes, at denne ændring kan få betydning for den vurdering af EF-varemærket, som Harmoniseringskontorets instanser har foretaget i forbindelse med den administrative behandling af sagen. At tillade denne ændring, mens sagen verserer for Retten, ville under disse omstændigheder svare til at ændre tvistens genstand under sagens behandling, hvilket ikke er tilladt i henhold til Rettens procesreglements artikel 135, stk. 4. En sådan begrænsning kan følgelig ikke tages i betragtning af Retten ved realitetsbehandlingen af sagen.
(jf. præmis 18-21)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 31 og 32)
4. Kriterierne for bedømmelsen af, om varemærker, der består af selve varens udseende, har fornødent særpræg, er ikke forskellige fra dem, der finder anvendelse på andre typer varemærker. I forbindelse med anvendelsen af disse kriterier er opfattelsen hos den relevante kundekreds dog ikke nødvendigvis den samme, når der er tale om et tredimensionalt varemærke, der består af selve varen, som når der er tale om et ord- eller figurmærke, der består af et tegn, som er uafhængigt af fremtrædelsesformen for de varer, det betegner. Gennemsnitsforbrugerne er nemlig ikke vant til at udlede varers oprindelse af deres form eller emballage uden noget grafisk eller tekstmæssigt element, og det kan vise sig vanskeligere at bevise, at varemærket har særpræg, når der er tale om et tredimensionalt varemærke, end når der er tale om et ord- eller figurmærke. Jo mere den form, der søges registreret, ligner den form, som der er størst sandsynlighed for, at den omhandlede vare vil antage, desto mere sandsynligt er det, at den pågældende form mangler fornødent særpræg i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker. På denne baggrund er det kun et varemærke, der afviger betydeligt fra normen eller branchesædvanen og derfor opfylder sin grundlæggende oprindelsesfunktion, som ikke mangler fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
(jf. præmis 33-35)
5. Det tredimensionale tegn bestående af en skruekoblings form, der er søgt registreret for »forskalling af metal til beton og forstærkningsmateriale af metal til beton« og »forskalling, ikke af metal, til beton og forstærkningsmateriale, ikke af metal«, som er omfattet af klasse 6 og 19 i henhold til Nicearrangementet, mangler fornødent særpræg vedrørende de pågældende varer i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, i det omfang den fremlagte kobling – for Unionens specialiserede kundekreds – blot indeholder mindre forskelle i forhold til andre varer af denne type. Den pågældende kobling forekommer nemlig ikke at have en sådan usædvanlig karakter, at det er muligt at antage, at dens blotte tredimensionale gengivelse vil gøre det muligt at mene, at det ansøgte varemærke har den iboende evne til at adskille de varer, som tilsigtes dækket af heraf, fra konkurrenternes varer.
(jf. præmis 37, 38 og 43)