Language of document : ECLI:EU:T:2015:231

Sag T-169/12

Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK)

og

Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF)

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – import af ferrosilicium med oprindelse i bl.a. Rusland – delvis interimsundersøgelse – beregning af dumpingmargenen – ændrede omstændigheder – varig karakter«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 28. april 2015

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – formål – vurdering af behovet for at opretholde antidumpingforanstaltningerne – betingelser for ophævelse af foranstaltningen – betydelige og varige ændrede omstændigheder – kumulative betingelser

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 3 og 9)

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 256 TEUF; Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 3)

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – vurdering af behovet for at opretholde antidumpingforanstaltningerne – metode eller fremgangsmåder ved vurderingerne – institutionernes skønsbeføjelser – bagudrettet og fremadrettet analyse

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 3)

4.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – sondring i forhold til den oprindelige undersøgelse

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 1 og 3)

5.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – tilbagebetaling af antidumpingtold – anmodning om tilbagebetaling på grundlag af artikel 11, stk. 8, i forordning nr. 1225/2009 – betingelser

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 8)

6.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – vurdering af behovet for at opretholde antidumpingforanstaltningerne – fastsættelse af dumpingmargenen – forpligtelse til præcist at fastsætte dumpingmargenen – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 11 og 12, og art. 11, stk. 3 og 9)

7.      EU-ret – principper – ret til forsvar – iagttagelse heraf under administrative procedurer – antidumping – institutionernes pligt til behørig oplysning af de berørte virksomheder – rækkevidde

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 20, stk. 2)

1.      Formålet med en interimsundersøgelse af en antidumpingtold er i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen), at vurdere behovet for at opretholde antidumpingforanstaltningerne. Institutionerne skal i den forbindelse i første omgang vurdere behovet for at opretholde den eksisterende foranstaltning og herved konstatere tilstedeværelsen af ikke blot betydelige, men også varige ændrede omstændigheder med hensyn til dumpingen. Det er, for at institutionerne kan konkludere, at den gældende foranstaltning skal opretholdes, tilstrækkeligt, at en af disse kumulative betingelser ikke er opfyldt.

Først derefter, og når analysen af behovet for at opretholde de eksisterende foranstaltninger først er gennemført, og institutionerne har besluttet at ændre de eksisterende foranstaltninger, er de ved fastsættelsen af de nye foranstaltninger bundet af bestemmelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 9, som giver dem udtrykkelig beføjelse og pligt til i princippet at anvende den samme metode som den, der blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, som resulterede i pålæggelse af den endelige antidumpingtold.

(jf. præmis 43, 49, 56, 63, 77 og 91)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 44, 45, 50 og 53)

3.      I forbindelse med en interimsundersøgelse af en antidumpingtold fører den kontrol, som det påhviler Kommissionen at gennemføre med hensyn til de ændrede omstændigheder, som kan begrunde en ophævelse af en sådan told, til, at der ikke blot gennemføres en bagudrettet analyse af udviklingen i situationen, men ligeledes en fremadrettet analyse af den sandsynlige udvikling i situationen fra vedtagelsen af den fornyede undersøgelse for at vurdere de sandsynlige virkninger af en ophævelse eller en ændring af nævnte foranstaltning.

Den pågældende institution skal i forbindelse med denne fremadrettede analyse i lyset af de beviser, som den virksomhed, som har fremsat anmodningen om en fornyet undersøgelse har fremlagt, kontrollere, om dumpingen ikke genopstår eller ikke øges på ny i fremtiden, således at det ikke længere er nødvendigt at modvirke den. Det kræves, for at en fornyet undersøgelse af en gældende foranstaltning er nødvendig, at det konstateres dels, at omstændighederne med hensyn til dumping har ændret sig betydeligt, dels, at disse ændrede omstændigheder er af varig karakter. Det er, for at institutionerne kan konkludere, at den gældende foranstaltning skal opretholdes, tilstrækkeligt, at en af disse kumulative betingelser ikke er opfyldt.

Eftersom artikel 11, stk. 3, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen), endvidere ikke indeholder nogen angivelser med hensyn til den rækkefølge, som disse to undersøgelser skal foretages i, og institutionerne råder over et vidt skøn, herunder muligheden for at foretage en fremadrettet analyse, er det, hvis sidstnævnte analyse ikke godtgør, at der er behov for at opretholde foranstaltningerne, ikke nødvendigt, at institutionerne foretager en detaljeret bagudrettet vurdering og således hvad angår dumpingen foretager en detaljeret beregning af dumpingmargenen.

Under disse betingelser kan institutionerne, hvis de finder det påkrævet, begynde med den fremadrettede undersøgelse og derefter, hvis de konkluderer, at de ændrede omstændigheder, som den virksomhed, der har fremsat anmodningen om en fornyet undersøgelse, har påberåbt sig, og der har resulteret i, at den dumping, som blev konstateret efter den oprindelige undersøgelse, er mindsket eller ophørt med at bestå, ikke er af varig karakter, undlade inden for rammerne af den fornyede undersøgelse præcist at beregne dumpingmargenen.

(jf. præmis 46-51, 69, 77 og 94)

4.      På området for handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger er proceduren i forbindelse med en fornyet undersøgelse i princippet forskellig fra den oprindelige undersøgelse, der er omfattet af andre bestemmelser i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen), hvoraf visse ikke tilsigter at finde anvendelse på proceduren i forbindelse med den fornyede undersøgelse, henset til systemets generelle opbygning og formål.

Den objektive forskel, der er mellem disse to procedurer, beror nemlig på den omstændighed, at de indførsler, der er underlagt en procedure med fornyet undersøgelse, allerede har været pålagt endelige antidumpingforanstaltninger, og med hensyn til disse er der i princippet fremlagt et tilstrækkeligt bevismateriale til at fastslå, at ophævelsen af disse foranstaltninger sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade. Når indførslerne derimod gøres til genstand for en oprindelig undersøgelse, er formålet med denne netop at fastslå, om der er tale om dumping, samt graden og virkningen af denne angivelige dumping. Formålene med grundforordningens artikel 11, stk. 1, påvirkes på ingen måde af anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 3.

Formålet med grundforordningens artikel 11, stk. 1, er således at sikre, at en antidumpingforanstaltning kun forbliver i kraft, så længe den er nødvendig for at modvirke dumping. Hvad angår samme forordnings artikel 11, stk. 3, er formålet med denne at vurdere behovet for at opretholde antidumpingforanstaltningerne. Når institutionerne finder, at de ændrede omstændigheder ikke er af varig karakter, kan de derfor med rette, og uden at det strider mod formålet forfulgt med grundforordningens artikel 11, stk. 1, konkludere, at opretholdelsen af den gældende foranstaltning er nødvendig.

(jf. præmis 59, 60, 62 og 63)

5.      På området for handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger er det i henhold til tilbagebetalingsproceduren i medfør af artikel 11, stk. 8, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, muligt at anmode om tilbagebetaling af allerede betalt told, når det påvises, at den dumpingmargen, på grundlag af hvilken tolden er betalt, er blevet elimineret eller reduceret til et niveau, der er lavere end den gældende toldsats. Denne procedure er således udelukkende bagudrettet, eftersom den specifikt finder anvendelse på situationer, hvor en antidumpingtold er blevet betalt, selv om der ikke var tale om dumpingimport eller kun var tale om dumpingimport i et mindre omfang.

(jf. præmis 79)

6.      De ændrede omstændigheder, der er omhandlet i henholdsvis artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen), og samme forordnings artikel 11, stk. 9, har for det første ikke den samme genstand. De ændrede omstændigheder som omhandlet i forordningens artikel 11, stk. 3, vedrører dumping og skade. Derimod vedrører de ændrede omstændigheder som omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 9, de parametre, som i overensstemmelse med samme forordnings artikel 2, stk. 11 og 12, blev anvendt i forbindelse med den metode, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, som resulterede i pålæggelse af tolden, med henblik på beregning af dumpingmargenen. De ændrede omstændigheder, som er blevet konstateret i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 9, kan navnlig være en følge af, at et parameter, som blev anvendt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, ikke længere er troværdigt.

Institutionerne har for det andet i forbindelse med undersøgelsen af behovet for at opretholde de eksisterende foranstaltninger et vidt skøn, og de har også mulighed for at foretage en fremadrettet vurdering. Det er først, når der er foretaget en vurdering af dette behov, og når institutionerne har besluttet at ændre de eksisterende foranstaltninger, at de ved fastsættelsen af de nye foranstaltninger er bundet af bestemmelsen i grundforordningens artikel 11, stk. 9, der pålægger dem at anvende den metode, der er foreskrevet i samme forordnings artikel 2.

Grundforordningens artikel 11, stk. 9, finder således først anvendelse, når det er blevet fastslået, at der er tale om ændrede omstændigheder, der er af varig karakter, i overensstemmelse med bestemmelserne i samme forordnings artikel 11, stk. 3, og det i medfør af de nævnte bestemmelser er blevet besluttet at ændre de eksisterende foranstaltninger, således at det er nødvendigt at genberegne størrelsen af dumpingmargenen. Når institutionerne har konkluderet, at der ikke foreligger ændrede omstændigheder af varig karakter, finder grundforordningens artikel 11, stk. 9, omvendt ikke anvendelse.

Den omstændighed, at begrebet varig karakter ikke udtrykkeligt er nævnt i grundforordningens artikel 11, stk. 3, er endvidere uden relevans for spørgsmålet, om grundforordningens artikel 11, stk. 9, sammenholdt med samme forordnings artikel 2, stk. 12, pålægger institutionerne en forpligtelse til præcist at beregne en dumpingmargen efter interimsundersøgelsen. Grundforordningens artikel 11, stk. 3, skal med hensyn til dumping fortolkes således, at den giver institutionerne beføjelse til at foretage såvel en bagudrettet som en fremadrettet undersøgelse. Hvis institutionerne efter den fremadrettede undersøgelse konkluderer, at de ændrede omstændigheder ikke er af varig karakter, kan de undlade præcist at fastsætte dumpingmargenen.

(jf. præmis 90-92 og 94)

7.      De krav, der følger af iagttagelsen af retten til forsvar, skal overholdes ikke blot inden for rammerne af procedurer, der kan føre til sanktioner, men også i forbindelse med undersøgelser, der går forud for vedtagelsen af antidumpingforordninger, som kan påvirke de berørte virksomheder umiddelbart og individuelt og påføre dem skade. Navnlig skal de berørte virksomheder have mulighed for under den administrative procedure effektivt at fremsætte deres bemærkninger vedrørende rigtigheden og relevansen af de påberåbte faktiske omstændigheder samt vedrørende de beviser, hvorpå Kommissionen støtter sin påstand om, at der foreligger dumping og en deraf følgende skade. Disse krav er endvidere nærmere præciseret i artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

(jf. præmis 98)