Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 25. maj 2004 af Ryanair Limited mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-196/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Ryanair Limited, Dublin (Irland), ved barristers D. Gleeson og A. Collins samt solicitor V. Power.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning af 12. februar 2004 om de fordele, som regionen Vallonien og Brussels South Charleroi Airport har indrømmet luftfartsselskabet Ryanair ved selskabets etablering i Charleroi, annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er et luftfartsselskab, som har specialiseret sig i lavprisflyvninger. I forbindelse med sagsøgerens etablering af en base i Brussels South Charleroi Airport gennemførte den belgiske region Vallonien en række støtteforanstaltninger til fordel for sagsøgeren. Kommissionen har ved den anfægtede beslutning fastslået, at en del af disse foranstaltninger, herunder støtte ydet i form af et nedslag i landingsafgifterne samt rabatter på groundhandlingydelser, udgjorde statsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 87 EF. Ved samme beslutning blev en række andre støtteforanstaltninger, ydet af lufthavnen til sagsøgeren, erklæret forenelige med fællesmarkedet på visse betingelser.

Til støtte for sin påstand om annullation af den anfægtede beslutning har sagsøgeren gjort gældende, at begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF er blevet tilsidesat. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at den anfægtede beslutning ikke indeholder nogen begrundelse for, hvorfor regionen Vallonien og lufthavnen er blevet anset for uafhængige enheder, selv om regionen Vallonien ejer og kontrollerer lufthavnen. Sagsøgeren har endvidere anført, at der ikke er angivet nogen begrundelse for, at regionen Vallonien er blevet behandlet som lovgiver/regelfastsættende myndighed, og ikke som lufthavnsejer, samt at Kommissionen har undladt at tage bevis for andre lufthavnes adfærd i betragtning og har anlagt en urigtig vurdering af lufthavnens virksomhedsplan.

Sagsøgeren er endvidere af den opfattelse, at artikel 87 EF er blevet anvendt forkert, idet ikke alle led i bestemmelsens stk. 1 var opfyldt. Aftalen udgør ikke statsstøtte, når den vurderes objektivt. Kommissionen har desuden forsømt at anskue forholdet fra såvel den påståede støttegivers som den påståede støttemodtagers synsvinkel.

____________