Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 1. juni 2004 af Hans-Martin Tillack mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag T-193/04)
(Processprog: engelsk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. juni 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Hans-Martin Tillack, Bruxelles (Belgien) ved advokaterne Ian s. Forrester, QC, Thierry Bosly, Christoph Arhold, Nathalie Flandin, Justus Herrlinger og Juliette Siaens.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
Den af OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) trufne beslutning om at tilsende til de tyske og belgiske myndigheder en klage annulleres;
sagsøgeren tilkendes en erstatning, hvis nærmere størrelse, inkl. renter, fastsættes af Domstolen;
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger;
Domstolen træffer de øvrige forholdsregler, som er nødvendige.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
I marts 2004 foretog de belgiske myndigheder en ransagning i sagsøgerens kontor og hjem efter at have modtaget en klage fra det Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), der beskyldte sagsøgeren for at have bestukket en EF-tjenestemand.
Sagsøgeren nedlægger påstand om annullation af OLAF's beslutning under henvisning til, at den er truffet under tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og strider mod den grundlæggende ret til beskyttelse af en journalists kilder.
Sagsøgeren anfører, at OLAF's overvågningsudvalg i strid med artikel 11, stk. 7, i forordning nr. 1073/99
1, ikke blev underrettet, inden klagen blev tilsendt de nationale myndigheder. Sagsøgeren er overhovedet ikke blevet hørt, mens den interne OLAF-undersøgelse har stået på. Desuden er beslutningen ugyldig, da den er baseret på en fejlagtig hjemmel. OLAF har handlet inden for rammerne af en intern OLAF-undersøgelse, som er iværksat med henblik på afklaring af tjenestemænds overtrædelser af gældende bestemmelser, selv om sagsøgeren hverken er tjenestemand eller ansat ved en fællesskabsinstitution.
Endvidere anfører sagsøgeren, at OLAF's beslutning strider mod den grundlæggende ret til beskyttelse af en journalists kilder, som udgør et led i pressefriheden, da de nationale myndigheder blev anmodet om at ransage sagsøgerens hjem og kontor for at opspore, hvem ved Kommissionen han havde modtaget informationerne af.
Hvad angår erstatningskravet anfører sagsøgeren, at OLAF's klager til de nationale myndigheder og offentlige beskyldninger af sagsøgeren var fejl eller forsømmelser, som udgjorde en alvorlig krænkelse af sagsøgerens faglige og personlige omdømme.
____________1 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25.5.1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1).