Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. november 2007 - Bavarian Lager mod Kommissionen

(Sag T-194/04) 1

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter, der vedrører en traktatbrudsprocedure - afslag på aktindsigt - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EF) nr. 45/2001 - begrebet privatlivets fred)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Bavarian Lager Co. Ltd. (Clitheroe, Det Forenede Kongerige) (først ved J. Pearson og C. Bright, derefter ved solicitors J. Webber og M. Readings)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Docksey og P. Aalto, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) (ved H. Hijmans, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 18. marts 2004, hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens begæring om fuld aktindsigt i referatet fra et møde, som blev afholdt i forbindelse med en traktatbrudsprocedure, og en påstand om, at det fastslås, at Kommissionen med urette har afsluttet den procedure, som var indledt mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering på grundlag af EF-traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF)

Konklusion

1)    Kommissionens beslutning af 18. marts 2004 om afslag på aktindsigt i det fulde referat af mødet af 11. oktober 1996, hvoraf fremgår navnene på alle deltagerne, annulleres.

2)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler de af The Bavarian Lager Co. Ltd. afholdte omkostninger.

3)    Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 201 af 7.8.2004.