Language of document : ECLI:EU:T:2013:204





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 19. april 2013 – Aecops mod Kommissionen

(Sag T-52/11)

»ESF – uddannelsesforanstaltninger – nedsættelse af den oprindeligt tildelte støtte – forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 – forældelse – retssikkerhed – ret til forsvar – rimelig frist – begrundelsespligt«

1.                     Den Europæiske Unions egne indtægter – forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser – retsforfølgning af uregelmæssigheder – forældelsesfrist – afgørelse om nedsættelse af den oprindeligt tildelte støtte fra Den Europæiske Socialfond – den kompetente nationale myndighed ansvarlig for tilbagesøgning af uretmæssigt modtagne beløb – nævnte frist finder ikke anvendelse over for Kommissionen (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1) (jf. præmis 44-50, 52 og 54)

2.                     EU-ret – principper – overholdelse af en rimelig frist – administrativ procedure – bedømmelseskriterier (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1) (jf. præmis 58-60)

3.                     Socialpolitik – Den Europæiske Socialfond – tilskud til finansiering af erhvervsuddannelsesforanstaltninger – medlemsstaternes attestation af den faktiske og regnskabsmæssige rigtighed af anmodninger om saldoudbetaling – rækkevidde og begrænsninger – beslutning om nedsættelse af den oprindeligt bevilgede støtte – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – overholdelse af en rimelig frist – ret til forsvar – krænkelse heraf – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 2950/83, art. 6, stk. 1, og art. 7, stk. 1; Rådets afgørelse 83/516, art. 2, stk. 2; Kommissionens afgørelse 83/673, art. 7) (jf. præmis 61, 65, 70, 73, 75 og 76)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – Kommissionens beslutning om efter forslag fra en medlemsstat at nedsætte et tilskud fra Den Europæiske Socialfond til en uddannelsesforanstaltning – tilsidesættelse af begrundelsespligten – foreligger ikke (art. 296 TEUF) (jf. præmis 81-84 og 92)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 27. oktober 2010 om fastsættelse af det endelige beløb for de udgifter, der er berettigede til den støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF), som sagsøgeren blev tildelt til uddannelsesforanstaltninger ved afgørelse K(89) 570 af 22. marts 1989 til finansiering af en uddannelsesforanstaltning (sag 89 0979 P3).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Associação de Empresas de Construção e Obras Públicas e Serviços (Aecops) betaler sagens omkostninger.