Language of document : ECLI:EU:C:2016:379

Sag C-117/15

Reha Training Gesellschaft für Sport- und Unfallrehabilitation mbH

mod

Gesellschaft für musikalische Aufführungs- und mechanische Vervielfältigungsrechte eV (GEMA)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Köln)

»Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29/EF – artikel 3, stk. 1 – direktiv 2006/115/EF – artikel 8, stk. 2 – begrebet »kommunikation til offentligheden« – lederen af et rehabiliteringscenters installation af fjernsynsapparater med henblik på at gøre det muligt for patienterne at se fjernsynsudsendelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 31. maj 2016

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 og 2006/115 – kommunikation til offentligheden – begreb, der i princippet har den samme betydning i disse direktiver – spredning af fjernsynsudsendelser via fjernsynsapparater, som lederen af et rehabiliteringscenter har installeret i sine lokaler – bedømmelse henset til disse to direktiver på én gang og efter de samme kriterier

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 3, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115, art. 8, stk. 2)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 og 2006/115 – overføring til almenheden/kommunikation til offentligheden – begreb – spredning af fjernsynsudsendelser via fjernsynsapparater, som leden af et rehabiliteringscenter har installeret i sine lokaler – omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 3, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115, art. 8, stk. 2)

1.        Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal anvendes med forbehold af artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret. I denne henseende er der intet, der gør det muligt at hævde, at EU-lovgiver har villet tillægge begrebet overføring til almenheden/kommunikation til offentligheden en forskellig betydning i disse direktivers respektive sammenhænge. Den forskellige karakter af de beskyttede rettigheder inden for rammerne af disse direktiver kan nemlig ikke overskygge det faktum, at disse rettigheder ifølge ordlyden af disse sidstnævnte følger af den samme udløsende faktor, nemlig overføring til almenheden/kommunikation til offentligheden af beskyttede værker.

Det følger heraf, at i et tilfælde, hvor det gøres gældende, at spredningen af fjernsynsudsendelser via fjernsynsapparater, som lederen af et rehabiliteringscenter har installeret i sine lokaler, berører ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder tilhørende en lang række berørte parter, herunder komponister, tekstforfattere og musikforlæggere, men også udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer og ophavsmænd til litterære værker samt disses forlag, skal både artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 anvendes, idet begrebet »overføring til almenheden«/»kommunikation til offentligheden«, der fremgår af disse to bestemmelser, skal tillægges den samme betydning. Det skal følgelig bedømmes, om en sådan situation udgør en overføring til almenheden/kommunikation til offentligheden i henhold til både artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 og til artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, og ved hjælp af de samme fortolkningskriterier med henblik på bl.a. at undgå modstridende og uforenelige fortolkninger af dem ved hjælp af den bestemmelse, der finder anvendelse.

(jf. præmis 27 og 31-34 samt domskonkl.)

2.        Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret skal fortolkes således, at spredningen af fjernsynsudsendelser via fjernsynsapparater, som lederen af et rehabiliteringscenter har installeret i sine lokaler udgør en handling bestående i en overføring til almenheden/kommunikation til offentligheden.

For det første foretager en sådan leder en handling bestående i en overføring til almenheden/kommunikation til offentligheden, idet denne bevidst sender beskyttede værker til sine patienter via fjernsynsapparater, der er installeret på flere steder i dette etablissement.

For det andet udgør helheden af patienter i et sådant rehabiliteringscenter en almenhed/offentlighed som omhandlet i disse bestemmelser, eftersom den kreds af personer, som er sammensat af disse patienter, hverken er for lille eller ubetydelig, navnlig henset til, at de nævnte patienter kan modtage de spredte værker sideløbende på flere steder i etablissementet, og at de i princippet ikke kan gøre dette uden lederen af dette centers målrettede handling For så vidt som der er tale om betaling af vederlag på ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder i forbindelse med tilrådighedsstillelse af beskyttede værker på stederne i det nævnte center, er disse patienter desuden klart ikke blevet taget i betragtning, da der blev givet tilladelse til den oprindelige tilrådighedsstillelse af det beskyttede værk, således at de udgør et nyt publikum.

For det tredje udgør spredningen af fjernsynsudsendelser via fjernsynsapparater, for så vidt som den har til formål at tilbyde patienterne på et rehabiliteringscenter en distraktion under deres behandling eller i den ventetid, der går forud herfor, en supplerende tjenesteydelse, der, selv om den ikke har nogen medicinsk betydning, bidrager fordelagtigt til etablissementets status og attraktivitet og således giver det en konkurrencemæssig fordel. Det følger heraf, at spredningen af fjernsynsudsendelser foretaget af lederen af et sådant rehabiliteringscenter sker med vinding for øje, således at der skal tages hensyn hertil ved fastlæggelsen af beløbet for det vederlag, der i givet fald skyldes for en sådan spredning.

(jf. præmis 54-65 og domskonkl.)