Language of document :

Rettens kendelse af 11. april 2011 - Département du Gers mod Kommissionen

(Sag T-479/10) 1

(Annullationssøgsmål - miljø og beskyttelse af menneskers sundhed - genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer - ikke individuelt berørt - afvisning)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Départementet du Gers (Frankrig) (ved advokaterne S. Mabile og J. P. Mignard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi og L. Pignataro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2010/420/EU af 28. juli 2010 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON89034xNK603-majs (MON-89Ø34-3xMON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 197, s. 15).

Konklusion

Sagen afvises.

Departementet Gers bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende de interventionsbegæringer, som er indgivet af Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, regionen Centre, regionen Picardiet, departementet Haute-Garonne, regionen Bretagne, regionen Poitou-Charentes, regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur, regionen Bourgogne, regionen Midi-Pyrénées, regionen Auvergne, regionen Pays de la Loire, regionen Rhône-Alpes, departementet Côtes d'Armor, regionen Île de France og regionen Nord-Pas-de-Calais.

____________

1 - EUT C 346 af 18.12.2010.