Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. april 2007 - Ekaterini Stamatelaki. mod NPDD Organismos Asfaliseos Eleftheron Epangelmation (OAEE) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Diikitiko Protodikio Athinas, Grækenland)

(Sag C-444/05) 1

(Restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser - refusion af udgifter til behandling på private behandlingssteder - udelukkelsens begrundelse og forholdsmæssighed)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Diikitiko Protodikio Athinas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ekaterini Stamatelaki

Sagsøgt: NPDD Organismos Asfaliseos Eleftheron Epangelmation (OAEE)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Dioikitiko Protodikeio Athinas - fortolkning af artikel 49 EF og 50 EF - betingelser for godtgørelse af lægeudgifter pådraget i en anden medlemsstat - national lovgivning, som forbeholder refusion af udgifter til behandling på et privathospital for personer under 14 år, hvormed en sådan refusion kun er betinget af en forhåndsgodkendelse, når behandlingen finder sted på et offentligt hospital

Konklusion

Artikel 49 EF er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der udelukker enhver refusion fra et nationalt socialsikringsorgan af udgifter i anledning af hospitalsbehandling af forsikrede personer på et privat behandlingssted beliggende i udlandet, bortset fra udgifter til behandling af børn under 14 år.

____________

1 - EUT C 60 af 11.3.2006.