Language of document :

Sag anlagt den 15. februar 2012 - Henkel og Henkel France mod Kommissionen

(Sag T-64/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Henkel AG & Co. KGaA (Düsseldorf, Tyskland) og Henkel France (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved advokaterne R. Polley, T. Kuhn, F. Brunet og E. Paroche)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse af 7. december 2011 i sag "COMP/39.579 - Hvidvaskemidler", hvorved Kommissionen har afvist sagsøgernes anmodning om, at dokumenter, der er fremlagt i sag COMP/39.579, oversendes til den franske konkurrencemyndighed i forbindelse med dennes sag 09/0007F om den franske sektor for vaskemidler, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at udlevere de ønskede dokumenter til sagsøgerne til brug for sagen ved appelretten i Paris, i hvilken sagsøgerne anfægter den franske konkurrencemyndigheds afgørelse af 8. december 2011 (eller i sagen ved konkurrencemyndigheden, hvis denne beslutter at behandle sagen på ny).

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger og andre omkostninger samt udgifterne i forbindelse med nærværende sag

Retten træffer de foranstaltninger, den måtte finde nødvendige.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet fremsat ét anbringende. Ifølge dette ene anbringende gav Kommissionen uretmæssigt afslag på sagsøgernes anmodning om oversendelse af de ønskede dokumenter eller om tilladelse til anvendelse af de ønskede dokumenter i den franske sag og tilsidesatte dermed sagsøgernes grundlæggende ret til forsvar og sine egne forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU.

____________