Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 24. november 2022 – Coral Srl mod Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

(Sag C-730/22)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coral Srl

Sagsøgte: Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

Præjudicielt spørgsmål

Er direktiv 2014/23/EU 1 , såfremt det fastslås, at det finder anvendelse, og under alle omstændigheder de almindelige principper, der kan udledes af artikel 26 TEUF, 49 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF, som fortolket og anvendt i Domstolens praksis, og navnlig princippet om forbud mod forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet, princippet om fri konkurrence og princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser og kapital, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter den nationale lovgiver eller den offentlige myndighed i den såkaldte periode om »teknisk forlængelse« på området for koncessioner vedrørende spil, som er blevet fornyet gentagne gange gennem det seneste årti, ensidigt kan påvirke igangværende forhold ved at pålægge dels betalingen af koncessionsafgifter, som oprindeligt ikke var fastsat, og efterfølgende gentagne gange at forøge disse afgifter, der altid har været fastsat til et fast beløb for alle koncessionshavere uafhængigt af omsætningen, dels yderligere krav vedrørende koncessionshaveres virksomhed, herunder forbuddet mod overdragelse af spillehallerne, og ved at betinge deltagelsen i den fremtidige udbudsprocedure for gentildeling af koncessioner af, at de erhvervsdrivende tiltræder den nævnte forlængelse?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1).