Language of document : ECLI:EU:C:2022:531

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

7. juli 2022 (*)

»Præjudiciel forelæggelse – vejtransport – sociale bestemmelser – forordning (EF) nr. 561/2006 – undtagelser – artikel 13, stk. 1, litra b) – begrebet »radius af 100 kilometer (km) fra virksomhedens hjemsted« – køretøjer, der udfører transport inden for denne radius og også uden for denne radius«

I sag C-13/21,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Judecătoria Miercurea Ciuc (retten i første instans i Miercurea-Ciuc, Rumænien) ved afgørelse af 10. november 2020, indgået til Domstolen den 4. januar 2021, i sagen

Pricoforest SRL

mod

Inspectoratul de Stat pentru Controlul în Transportul Rutier (ISCTR),

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, N. Jääskinen, og dommerne N. Piçarra (refererende dommer) og M. Gavalec,

generaladvokat: N. Emiliou

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,

–        Europa-Kommissionen ved L. Nicolae og C. Vrignon, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 10. marts 2022,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 13, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT 2006, L 102, s. 1), som ændret ved Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 af 15. juli 2020 (EUT 2020, L 249, s. 1) (herefter »forordning nr. 561/2006«).

2        Disse spørgsmål er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Pricoforest SRL, som er en skovbrugsvirksomhed fra Rumænien, og Inspectoratul de Stat pentru Controlul în Transportul Rutier (ISCTR) (den statslige tilsynsmyndighed for kontrol af landevejstransport (ISCTR), Rumænien) vedrørende administrative sanktioner, der blev pålagt virksomheden for overtrædelse af reglerne om daglig køretid og førerens daglige pauser og hvileperioder.

 Retsforskrifter

 EU-retten

3        Følgende fremgår af 17. betragtning til direktiv nr. 561/2006:

»Hensigten med denne forordning er at forbedre de sociale betingelser for de arbejdstagere, den omfatter, samt at forbedre den generelle trafiksikkerhed. Dette opnås hovedsagelig ved hjælp af bestemmelserne om den maksimale køretid pr. dag, pr. uge og pr. 14-dages-periode, bestemmelsen om, at en fører skal tage en regulær ugentlig hviletid mindst en gang pr. to på hinanden følgende uger, og bestemmelsen om, at den daglige hviletid under ingen omstændigheder bør være under ni sammenhængende timer. […]«

4        Forordningens artikel 1 bestemmer:

»Ved denne forordning fastsættes regler for køretid, pauser og hviletid for førere, der udfører godstransport og passagerbefordring ad vej, med det formål at harmonisere vilkårene for konkurrencen mellem de forskellige former for landtransport, navnlig vejtransporten, og at forbedre arbejdsvilkårene og færdselssikkerheden. Forordningen sigter også mod at fremme bedre kontrol og retshåndhævelse i medlemsstaterne og bedre arbejdspraksis i vejtransporterhvervet.«

5        I henhold til den nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, litra a), finder denne navnlig anvendelse for vejtransport i form af »godstransport med et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3,5 ton«.

6        Samme forordnings artikel 4, litra e) og g), har følgende ordlyd:

»I denne forordning forstås ved:

[…]

e)      »andet arbejde«: enhver aktivitet, der er defineret som arbejdstid i artikel 3, litra a), i [Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv 2002/15/EF [af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT 2002, L 80, s. 35)], undtagen »kørsel«, herunder arbejde udført for den samme eller en anden arbejdsgiver inden for eller uden for transportsektoren

[…]

g)      »daglig hviletid«: den daglige periode, i hvilken føreren frit kan disponere over sin tid; dette begreb dækker »regulær daglig hviletid« og »reduceret daglig hviletid«

–        »regulær daglig hviletid«: ethvert hvil på mindst 11 timer. Denne regulære daglige hviletid kan subsidiært tages i to perioder, hvoraf den første periode skal være på mindst tre sammenhængende timer og den anden på mindst ni sammenhængende timer

–        »reduceret daglig hviletid«: ethvert hvil på mindst ni timer, men mindre end 11 timer.«

7        Artikel 6 i forordning nr. 561/2006, som fastsætter den maksimale daglige og ugentlige køretid samt køretiden i to på hinanden følgende uger, præciserer i stk. 5:

»En fører registrerer den tid, der er omhandlet i artikel 4, litra e), samt den tid, vedkommende bruger på kørsel i erhvervsmæssigt øjemed, og som ikke falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning, som »andet arbejde« […]. Registreringen skal ske enten manuelt på et diagramark eller en udskrift eller ved anvendelse af faciliteter til manuel registrering i kontrolapparatet.«

8        Forordningens artikel 13, stk. 1, bestemmer:

»For så vidt som det er foreneligt med de i artikel 1 fastsatte mål, kan enhver medlemsstat på sit eget område eller på en anden medlemsstats område, såfremt denne anden medlemsstat er indforstået hermed, tillade, at transport, der udføres ved hjælp af følgende køretøjer, undtages fra bestemmelserne i artikel 5-9 [som fastsætter regler for et køretøjs medfølgende personale, køretid og pauser og hviletid] og gøre sådanne undtagelser afhængige af individuelle betingelser:

[…]

b)      køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at udføre godstransport inden for en radius af 100 [kilometer (km)] fra virksomhedens hjemsted

[…]«

 Rumænsk ret

9        Artikel 2 i Ordonanța Guvernului nr. 37, privind stabilirea cadrului de aplicare a regulilor privind perioadele de conducere, pauzele și perioadele de odihnă ale conducătorilor auto și utilizarea aparatelor de înregistrare a activității acestora (regeringsdekret nr. 37 om fastsættelse af rammerne for anvendelsen af reglerne om køretid, pauser og hviletid for førere af motorkøretøjer og om anvendelsen af fartskrivere) af 7. august 2007 (Monitorul Oficial al României, nr. 565 af 16.8.2007) fastsætter:

»De transportopgaver, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a)-d), f)-h) og j)-p), i forordning nr. 561/2006, undtages i Rumænien fra anvendelsen af bestemmelserne i den nævnte forordning.«

 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

10      Den 2. september 2020 blev et motorkøretøj med en sættevogn, der blev anvendt af Pricoforest til at transportere tømmer, kontrolleret af inspektører fra ISCTR på et rumænsk område ca. 130 km fra denne virksomheds hjemsted.

11      Efter kontrollen og analysen af de oplysninger, som var optaget på den fartskriver, der var installeret i dette køretøj, blev det for det første konstateret, at føreren mellem den 17. august 2020 kl. 05.15 og den 18. august 2020 kl. 19.23 havde kørt 15 timer og 56 minutter og følgeligt havde overskredet den maksimale daglige køretid på 10 timer, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 561/2006, med 5 timer og 56 minutter. I dette tidsrum havde føreren taget 6 timer og 48 minutters hviletid, mens han i henhold til forordningens artikel 4, litra g), skulle have taget en daglig hviletid på mindst 9 timer. Pricoforest blev for denne overtrædelse pålagt en bøde på 9 000 rumænske lei (RON) (ca. 1 800 EUR) eller 4 500 RON (ca. 900 EUR) i tilfælde af betaling inden for en frist på 15 dage.

12      For det andet konstaterede inspektørerne fra ISCTR, at føreren af køretøjet den 25. august 2020 mellem kl. 00.54 og kl. 04.24 havde en hviletid på 3 timer og 30 minutter, selv om hviletiden i henhold til den nævnte forordnings artikel 8, stk. 2, skulle have været mindst 9 timer. For denne overtrædelse blev Pricoforest ligeledes pålagt en bøde på 4 000 RON (ca. 800 EUR) eller 2 000 RON (ca. 400 EUR) i tilfælde af betaling inden for en frist på 15 dage.

13      Den 25. september 2020 anlagde virksomheden sag ved den forelæggende ret med påstand om, at den rapport, som var blevet udarbejdet, om, at der forelå en overtrædelse, blev annulleret, eller subsidiært at bøderne blev erstattet med en advarsel. Pricoforest har ikke bestridt de oplysninger, der er optaget fra fartskriveren fra det kontrollerede køretøj, men har gjort gældende, at den registrerede tid vedrører godstransport med et køretøj som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006, og at denne transport i henhold til regeringsdekret nr. 37 af 7. august 2007 er undtaget fra anvendelsen af reglerne om køretid, pauser og hviletid i denne forordning. Pricoforest er desuden af den opfattelse, at inspektøren fejlagtigt sidestillede begrebet »radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted« som omhandlet i denne bestemmelse med hensyn til afstanden ad vej mellem det sted, der udgør hjemstedet, og det sted, hvor køretøjet blev kontrolleret.

14      ISCTR har gjort gældende, at undtagelsen i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 kun omfatter godstransport inden for en radius af 100 km omkring den pågældende virksomheds hjemsted. Eftersom den i hovedsagen omhandlede kontrol blev udført ca. 130 km fra Pricoforests hjemsted, er det kontrollerede køretøj ikke længere omfattet af denne undtagelse, og følgelig finder de regler om køretid, pauser og hviletid, der er fastsat i denne forordning, anvendelse på selskabet.

15      I denne sammenhæng er den forelæggende ret for det første i tvivl om fortolkningen af begrebet »radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted« som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006. Selv om den forelæggende ret har medgivet, at ordet »radius« svarer til en lige linje fra centrum af den cirkel, hvor en handling udøves, er den imidlertid af den opfattelse, at de formål, der forfølges med denne forordning, og som består i at forbedre såvel de sociale betingelser for de arbejdstagere, som den finder anvendelse på, som færdselssikkerheden, ikke ville blive nået, hvis transporter, der foretages over en længere afstand, var undtaget fra anvendelsen af reglerne om køretid, pauser og hviletid, som fastsat i denne forordning.

16      For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, om bestemmelsen, når et køretøj som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 regelmæssigt udfører godstransport ikke blot inden for en radius af 100 km fra den pågældende virksomheds hjemsted, men også uden for denne radius, skal fortolkes således, at alle de transporter, der udføres, eller i det mindste transport, som ikke overstiger denne radius eller 100 km, er undtaget fra anvendelsen af de regler, der er nævnt i denne doms foregående præmis.

17      I denne henseende har den forelæggende ret tilføjet, at anvendelsen af de omhandlede regler alene på godstransport, der foretages længere væk end inden for en radius af 100 km fra den pågældende virksomheds hjemsted, gør det umuligt at kontrollere de ugentlige hviletider, der er fastsat i denne forordning. Den forelæggende ret har ligeledes anført, at en fortolkning af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006, hvorefter alle transporter, der udføres med det kontrollerede køretøj, herunder transporter, der foretages uden for denne radius af 100 km, er undtaget fra forordningens anvendelsesområde, indebærer, at Pricoforest i hovedsagen ikke har begået de overtrædelser, som selskabet foreholdes.

18      På denne baggrund har Judecătoria Miercurea Ciuc (retten i første instans i Miercurea-Ciuc, Rumænien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Skal begrebet »radius af 100 km« i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 fortolkes således, at afstanden i fugleflugtslinje mellem virksomhedens hjemsted og destinationen skal være mindre end 100 km, eller således at køretøjets reelt tilbagelagte vejstrækning skal være mindre end 100 km?

2)      Skal bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 fortolkes således, at udførelsen inden for en måned af transportopgaver henhørende til den i denne bestemmelse omhandlede kategori, hvoraf nogle udføres inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted og andre [uden for] denne radius, med hensyn til undtagelsen af den i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 omhandlede situation fra anvendelsen af denne forordning gennem en national bestemmelse indebærer, at denne undtagelse omfatter alle de berørte transportopgaver, kun transportopgaver udført [inden for en radius] af 100 km eller ingen af dem?«

 Om de præjudicielle spørgsmål

 Det første spørgsmål

19      Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, hvorvidt begrebet »en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted« som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 skal fortolkes således, at afstanden mellem virksomhedens hjemsted og køretøjets destination i fugleflugtslinje skal være mindre end 100 km, eller at den vejstrækning, der faktisk tilbagelægges af køretøjet, skal være mindre end 100 km.

20      Det fremgår af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006, at hver medlemsstat kan tillade undtagelser fra forordningens artikel 5-9 og gøre sådanne undtagelser afhængige af individuelle betingelser på sit eget område, for så vidt som det er foreneligt med de i den nævnte forordnings artikel 1 fastsatte mål. Disse undtagelser og betingelser finder anvendelse på godstransport med køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at udføre godstransport inden for en radius af 100 km fra den omhandlede virksomheds hjemsted.

21      Udtrykket »radius« er ikke defineret i forordning nr. 561/2006, og dennes artikel 13, stk. 1, litra b), indeholder ingen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes lovgivning med henblik på at definere betydningen og rækkevidden af dette udtryk.

22      Det følger imidlertid såvel af kravene om en ensartet anvendelse af EU-retten som af lighedsprincippet, at en sådan bestemmelse normalt i hele Den Europæiske Union skal undergives en selvstændig og ensartet fortolkning, som skal søges under hensyntagen ikke blot til den normale betydning i almindelig sprogbrug, men også til den kontekst, hvori de anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af (jf. i denne retning dom af 16.9.2021, The Software Incubator, C-410/19, EU:C:2021:742, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

23      I almindelig sprogbrug betyder udtrykket »radius« den del af en cirkel, der i en ret linje svarer til halvdelen af diameteren, og som forbinder cirklens centrum med et hvilket som helst punkt i dens omkreds.

24      Som generaladvokaten har anført i punkt 28 og 29 i forslaget til afgørelse, forholder det sig i øvrigt således, at når EU-lovgiver i en anden bestemmelse i forordning nr. 561/2006 end artikel 13, stk. 1, litra b), har villet henvise til en afstand, der tilbagelægges, eller som skal tilbagelægges ad vej, har denne givet en præcis angivelse herom i selve ordlyden af denne bestemmelse. Dette er bl.a. tilfældet for forordningens artikel 3, litra a), og artikel 16, stk. 1, litra b) in fine.

25      Begrebet »en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted« som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 kan følgelig alene henvise til en lige linje på maksimalt 100 km, der er optegnet på kortet fra dette hjemsted og som forbinder dette til et hvilket som helst punkt i det cirkulære geografiske område, der omkredser det nævnte sted. Dette begreb omfatter således ikke den vejstrækning, som faktisk tilbagelægges af det pågældende køretøj.

26      Eftersom denne fortolkning af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 klart følger af denne bestemmelses ordlyd og af forordningens opbygning, kan de formål, der forfølges med bestemmelsen, og som den forelæggende ret har henvist til, og som består i at forbedre såvel de sociale betingelser for de arbejdstagere, som nævnte forordning finder anvendelse på, som færdselssikkerheden, ikke rejse tvivl om den nævnte fortolkning.

27      På baggrund af ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at begrebet »radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted« som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 skal forstås således, at det henviser til en lige linje på maksimalt 100 km, der er optegnet på kortet fra det nævnte hjemsted, og som forbinder dette til et hvilket som helst punkt i det cirkulære geografiske område, der omkredser det samme sted.

 Det andet spørgsmål

28      Den forelæggende ret ønsker med det andet spørgsmål i det væsentlig oplyst, hvorvidt artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 skal fortolkes således, at såfremt en medlemsstat på grundlag af denne bestemmelse tillader undtagelser til artikel 5-9 i denne forordning, som finder anvendelse på godstransport med de i denne bestemmelse omhandlede køretøjer, og disse køretøjer regelmæssigt udfører transportopgaver såvel inden for en radius af 100 km fra den omhandlede virksomheds hjemsted som uden for denne radius, vil en sådan brug af disse køretøjer medføre, at undtagelserne finder anvendelse på al godstransport med disse køretøjer, uanset om de udføres uden for eller inden for denne radius, eller om dette tværtimod udelukker anvendelsen af de nævnte undtagelser for former for transport.

29      Det følger af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006, at de undtagelser fra forordningens artikel 5-9, der fastsætter de regler, der bl.a. finder anvendelse på førerens køretid, pauser og hviletid, som medlemsstaterne kan tillade i henhold til denne bestemmelse, finder anvendelse på godstransport, der udføres af de deri omhandlede køretøjer, når de betingelser, der er fastsat i den nævnte bestemmelse, og som er nævnt i denne doms præmis 20, er opfyldt.

30      Disse undtagelser skal fortolkes indskrænkende, og deres rækkevidde skal fastsættes under hensyntagen til bl.a. formålene med forordning nr. 561/2006 (jf. analogt dom af 7.2.2019, NK, C-231/18, EU:C:2019:103, præmis 21, og af 21.11.2019, Deutsche Post m.fl., C-203/18 og C-374/18, EU:C:2019:999, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis). Forordningens artikel 13, stk. 1, litra b), kan ikke fortolkes således, at den har virkninger ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af de interesser, som den tilsigter at sikre (jf. analogt dom af 13.3.2014, A. Karuse, C-222/12, EU:C:2014:142, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

31      Det følger heraf, således som generaladvokaten har anført i punkt 62 og 63 i forslaget til afgørelse, at artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 ikke kan fortolkes således, at når de omhandlede køretøjer udfører godstransport både inden for en radius af 100 km fra den pågældende virksomheds hjemsted og uden for denne radius, finder denne bestemmelse anvendelse på alle former for godstransport, der udføres med disse køretøjer, herunder også godstransport uden for denne radius. Sidstnævnte former for transport er således ikke omfattet af undtagelserne i artikel 5-9 i denne forordning.

32      Derimod vil en fortolkning af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006, hvorefter ingen transport kan være omfattet af undtagelserne i forordningens artikel 5-9, når de i bestemmelsen omhandlede køretøjer udfører godstransport både inden for en radius af 100 km fra den pågældende virksomheds hjemsted og uden for denne radius, fratage denne bestemmelse dens effektive virkning.

33      I den forbindelse bemærkes, at artikel 6, stk. 5, i forordning nr. 561/2006, som pålægger en fører at registrere »den tid, han bruger på kørsel i erhvervsmæssigt øjemed, og som ikke falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning«, som »andet arbejde«. De kørselsperioder, der registreres som »andet arbejde«, udgør nemlig i overensstemmelse med denne bestemmelse førerens faktiske aktivitetsperioder, i løbet af hvilke denne ikke frit disponerer over sin tid, og som, for så vidt som den har indvirkning på førerens træthedstilstand, kan påvirke dennes kørsel (jf. analogt dom af 18.1.2001, Skills Motor Coaches m.fl., C-297/99, EU:C:2001:37, præmis 36-39).

34      Som generaladvokaten har anført i punkt 80 i forslaget til afgørelse, giver denne registreringspligt for så vidt angår de tilfælde, hvor et køretøj, der er omfattet af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006, ikke kun anvendes inden for en radius af 100 km fra den pågældende virksomheds hjemsted, men uden for denne radius, de kompetente nationale myndigheder mulighed for at efterprøve, om den tid, der er brugt på kørsel, som er registreret i henhold til forordningens artikel 6, stk. 5, som »andet arbejde«, svarer til de former for transport ad vej, der er omfattet af undtagelserne i nævnte forordnings artikel 5-9, som er indrømmet på grundlag af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordningen. Følgelig er de nationale myndigheder i stand til at efterprøve, om de regler om køretid, pauser og hviletid, der følger af de nævnte artikler 5-9, er blevet overholdt for så vidt angår den transport, der er foretaget med det kontrollerede køretøj, som ikke er omfattet af sådanne undtagelser.

35      Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 561/2006 skal fortolkes således, at når en medlemsstat på grundlag af denne bestemmelse har tilladt de undtagelser i forordningens artikel 5-9, der finder anvendelse på godstransport med de i bestemmelsen omhandlede køretøjer, og disse køretøjer ikke kun udfører transport inden for en radius af 100 km fra den pågældende virksomheds hjemsted, men også uden for denne radius, finder disse undtagelser kun anvendelse på godstransport med køretøjer, der ikke overskrider nævnte radius.

 Sagsomkostninger

36      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

1)      Begrebet »en radius af 100 [kilometer (km)] fra virksomhedens hjemsted« som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, som ændret ved Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2020/2014 af 15. juli 2020, skal forstås således, at det henviser til en lige linje på maksimalt 100 km, der er optegnet på et kort fra det nævnte hjemsted, og som forbinder dette til et hvilket som helst punkt i det cirkulære geografiske område, der omkredser det samme sted.

2)      Artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 516/2006, som ændret ved forordning 2020/1054, skal fortolkes således, at når en medlemsstat på grundlag af denne bestemmelse har tilladt, at de undtagelser i forordningens artikel 5-9, der finder anvendelse på godstransport med de køretøjer, der er omfattet af nævnte bestemmelse, og disse køretøjer ikke kun udfører transport inden for en radius af 100 km fra den pågældende virksomheds hjemsted, men også uden for denne radius, finder disse undtagelser kun anvendelse på godstransport med køretøjer, der ikke overskrider nævnte radius.

Underskrifter


*      Processprog: rumænsk.