Sag anlagt den 24. november 2023 – Rodríguez Ruiz mod EUIPO – Scherer (LEMOON)
(Sag T-1099/23)
Stævningen er affattet på fransk
Parter
Sagsøger: Miguel Ángel Rodríguez Ruiz (Albelda de Iregua, Spanien) (ved advokat J. Pérez Itarte)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Markus Scherer (Mannheim, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: Markus Scherer
Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket LEMOON – registreringsansøgning nr. 18 183 606
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 31. juli 2023 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 352/2023-5)
Påstande
Den anfægtede afgørelse annulleres eller tilbagekaldes, og der gives afslag på registrering af EU-ordmærke nr. 18 183 606 LEMOON for de angivne varer i klasse 32 og 33.
EUIPO og intervenienten (hvis denne intervenerer i sagen) tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling ved afdelingen »Operations« og ved Femte Appelkammer ved EUIPO.
Subsidiært, og i tilfælde af at søgsmålet delvist afvises af Retten, tilbagekaldes den anfægtede afgørelse, for så vidt som sagsøgeren blev tilpligtet at betale sagsomkostningerne i forbindelse med den administrative procedure ved EUIPO (1 570 EUR).
Anbringender
Tilsidesættelse af artikel 68, 94 og 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og manglende mulighed for forsvar
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.
____________