Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Constitucional (Portugal) den 3. marts 2021 – Autoridade Tributária e Aduaneira mod VectorImpacto – Automóveis Unipessoal Lda

(Sag C-136/21)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Constitucional

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Autoridade Tributária e Aduaneira

Sagsøgt: VectorImpacto – Automóveis Unipessoal Lda

Præjudicielt spørgsmål

Kan artikel 110 TEUF, uafhængigt af eller sammenholdt med artikel 191 TEUF, særligt sidstnævnte bestemmelses stk. 2, fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, som undlader at tage hensyn til miljøkomponenten ved anvendelsen af nedsættelser, der afspejler den gennemsnitlige værdiforringelse af motorkøretøjernes værdi på det nationale marked, af afgiften på brugte motorkøretøjer med en endelig fællesskabsregistrering, som er tildelt af andre medlemsstater i Den Europæiske Union, hvorved det tillades, at det således beregnede afgiftsbeløb er højere end det, der pålægges tilsvarende brugte indenlandske motorkøretøjer?

____________