Appel iværksat den 23. februar 2021 af Universität Bremen til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-660/19, Universität Bremen mod Forvaltningsorganet for Forskning

(Sag C-110/21 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Universität Bremen (ved Hochschullehrer C. Schmid)

Den anden part i appelsagen: Forvaltningsorganet for Forskning

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Ottende Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-660/19, Universität Bremen mod Forvaltningsorganet for Forskning, ophæves.

Sagen hjemvises til Retten, så vidt muligt til en anden afdeling, med henblik på realitetsbehandling.

Det fastslås, at Universität Bremens repræsentation ved Hochschullehrer Christoph Schmid i sag T-660/19 er gyldig i henhold til artikel 19, stk. 7, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Subsidiært for det tilfælde, at der ikke gives medhold i, at repræsentationen ved den nævnte Hochschullehrer er gyldig, fastslås det, at Universität Bremen er berettiget til at lade en advokat, der opfylder betingelserne i statuttens artikel 19, stk. 3 og 4, videreføre sagen i sag T-660/19 fra nuværende stadium.

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes til Rettens endelige afgørelse under forudsætning af, at indstævnte uafhængigt af Rettens endelige afgørelse tilpligtes at bære sine egne og at betale appellantens omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og appelsagen, subsidiært tilpligtes parterne at bære deres egne omkostninger i den hidtidige sag; det bestemmes, at de af appellanten til indstævnte betalte advokatudgifter i forbindelse med sagen for Retten i begge tilfælde straks skal tilbagebetales.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at det var med urette, at appellantens søgsmål med påstand om annullation af afgørelse Ares (2019) 4590599 truffet af Forvaltningsorganet for Forskning den 16. juli 2019 blev afvist ved den appellerede kendelse med den begrundelse, at det var åbenbart, at den måtte afvises på grund af ugyldig repræsentation ved Hochschullehrer (universitetslærer) Christoph Schmid i henhold til artikel 126 i Rettens procesreglement. Rettens kendelse er retligt fejlagtig. For det første underkendte Retten, at lærere ved højere læreanstalter, hvis lovgivning tillader dem at give møde som rettergangsfuldmægtige, i henhold til ordlyden og opbygningen af artikel 19, stk. 7, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er privilegerede og ikke skal opfylde betingelserne for at være omfattet af det selvstændige advokatbegreb i henhold til statuttens artikel 19, stk. 3, og 4. For det andet – og subsidiært – skulle Retten i henhold til den grundlæggende ret til at blive hørt, jf. artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og EMRK’s artikel 6, stk. 1, samt proportionalitetsprincippet i hvert fald have henvist til problemerne vedrørende antagelsen til realitetsbehandling; alternativt skulle en sådan henvisning i det mindste have stået på Rettens websted, f.eks. under »Tjekliste Stævning«.

____________