Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 4. juli 2023 – Arvato Finance BV mod MI
(Sag C-409/23, Arvato Finance)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Arvato Finance BV
Sagsøgt: MI
Præjudicielle spørgsmål
1) Er morarenter og udenretlige omkostninger en del af forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten som omhandlet i forbrugerkreditdirektivets 1 artikel 3, litra g), og skal de tages i betragtning ved vurderingen af, om der foreligger kreditaftaler, »hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger«, eller kreditaftaler, »som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger«, som omhandlet i forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 2, litra f)?
2) Gør det en forskel for besvarelsen af det første spørgsmål, om morarenterne og de udenretlige omkostninger skyldes i henhold til lovgivningen eller er aftalt? Gør det – såfremt der er tale om aftalte morarenter og udenretlige omkostninger – en forskel, om disse renter og omkostninger er højere end det beløb, der ville skyldes i henhold til lovgivningen uden denne aftale?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).