Sag anlagt den 30. november 2011 - PICO Food mod KHIM - Sobieraj (MILANÓWEK CREAM FUDGE)
(Sag T-623/11)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: PICO Food GmbH (Tamm, Tyskland) (ved advokat M. Douglas)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Bogumit Sobieraj (Milanówek, Polen)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 8. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 553/2010-1) annulleres.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Bogumit Sobieraj
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "MILANÓWEK CREAM FUDGE" for varer i klasse 30 - EF-varemærkeansøgning nr. 6342455
Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: PICO Food
De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering nr. 30522224 af et figurmærke, der forestiller en ko, for varer i klasse 30; den tyske varemærkeregistrering nr. 30523439 af figurmærket "Original Sahne Muh-Muhs HANDGESCHNITTEN HANDGEWICKELT" for varer i klasse 30; den tyske varemærkeregistrering nr. 30702751 af figurmærket "Original Sahne Muh-Muhs HANDGESCHNITTEN HANDGEWICKELT" for varer i klasse 30; den tyske varemærkeregistrering nr. 30702748 af figurmærket "Original Sahne Muh-Muhs HANDGESCHNITTEN HANDGEWICKELT" for varer i klasse 30; den tyske varemærkeregistrering nr. 30700574 af figurmærket "SAHNE TOFFEE LUXURY CREAM FUDGE" for varer i klasse 30
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en fejlagtig fortolkning af de generelle principper, der er fastsat af de europæiske retter, og fastslog, at der ikke var risiko for forveksling mellem de varemærker, der var påberåbt til støtte for indsigelsen, og det ansøgte varemærke. Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 1, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret støttede sin afgørelse på faktiske omstændigheder, der ikke er blevet påberåbt af parterne i sagen.
____________