RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

13. december 2012

Sag F-101/11

Tzena Mileva

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/188/10 – ikke opført på reservelisten – udvælgelseskomitéens sammensætning – permanente og ikke-permanente medlemmer«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a, hvorunder Tzena Mileva i hovedsagen har nedlagt påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/188/10 trufne afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på nævnte udvælgelsesprøves reserveliste.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Tzena Mileva bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – afslag på ansøgning – begrundelsespligt – rækkevidde – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde

(Art. 296 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2; bilag III, art. 6)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelse – afgørelse om ikke at opføre ansøgeren på reservelisten – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

3.      Tjenestemænd – tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 5)

4.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – prøvernes afvikling og indhold – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

5.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – sammensætning – medlemmerne kvalificeret til at bedømme prøverne objektivt

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 3)

1.      I medfør af artikel 296 TEUF og vedtægtens artikel 25, stk. 2, skal enhver afgørelse, der træffes i henhold til vedtægten om en bestemt person, og som indeholder et klagepunkt, begrundes. For så vidt angår de afgørelser, der træffes af en udvælgelseskomité, skal begrundelsespligten imidlertid forenes med overholdelsen af den fortrolighed, som omgiver udvælgelseskomitéens arbejde i henhold til artikel 6 i vedtægtens bilag III.

Dette princip er blevet indført for at sikre udvælgelseskomitéen uafhængighed og objektivitet i sit arbejde, og for at beskytte den mod enhver udefra kommende indblanding eller pres, det være sig fra EU-myndigheden selv, fra de pågældende ansøgere eller fra tredjemænd. Princippet er følgelig til hinder for, dels at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels at der afsløres forhold, der angår vurderinger af personlig eller sammenlignende karakter angående ansøgerne.

Når henses til den fortrolighed, der bør være forbundet med udvælgelseskomitéens arbejde, udgør en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser. En sådan begrundelse strider ikke mod ansøgernes rettigheder, eftersom den faktisk gør det muligt for dem at få kendskab til den vurdering, der er blevet anlagt af deres præstationer, og skaber grundlag for, at de i givet fald kan få klarlagt, at de ikke har opnået det antal point, der efter meddelelsen om udvælgelsesprøven kræves for at få adgang til visse eller samtlige prøver.

Begrundelsespligten medfører udelukkende, at adressaten til en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, på en klar og utvetydig måde skal få forståeliggjort de betragtninger, som administrationen har lagt til grund for denne. I det tilfælde, hvor denne begrundelse kan fastslås at være behæftet med fejl, vil dette være på grundlag af eventuelle retlige fejl eller et åbenbart urigtigt skøn

(jf. præmis 27-29 og 34)

Henvisning til:

Domstolen: 4. juli 1996, sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, præmis 24

Retten i Første Instans: 19. februar 2004, sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, præmis 27, 32 og 33; 4. maj 2005, sag T-30/04, Sena mod AESA, præmis 62

2.      Henset til den vide skønsbeføjelse, som udvælgelseskomitéen råder over ved bedømmelsen af resultaterne af prøverne, kan den ikke være forpligtet til, når den begrunder, hvorfor en ansøger ikke er blevet opført på reservelisten, nærmere at angive, hvilke af ansøgerens svar der var fundet at være utilstrækkelige, eller til at forklare, hvorfor disse svar var fundet utilstrækkelige.

(jf. præmis 30)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Konstantopoulou mod Domstolen, præmis 34.

3.      Når Personaleretten skal afgøre, om en udvælgelseskomités afgørelse om ikke at opføre en ansøger på reservelisten er lovlig, efterprøver den, at de relevante retsregler har været overholdt, dvs. de regler, herunder procedurereglerne, der er fastsat i vedtægten og i meddelelsen om udvælgelsesprøve, samt dem, der regulerer udvælgelseskomitéens arbejde, navnlig komitéens forpligtelse til upartiskhed og objektivitet, samt at der ikke foreligger magtfordrejning.

I visse situationer, hvor udvælgelseskomitéen ikke råder over en skønsmargen, navnlig når de spørgsmål, der stilles en ansøger af en udvælgelseskomité, hver kun har ét korrekt svar, kan denne kontrol omfatte rigtigheden af de faktiske omstændigheder, som udvælgelseskomitéen har lagt til grund for sin afgørelse Endelig kontrollerer Personaleretten, om der foreligger en materiel fejl, og om der foreligger en manglende sammenhæng mellem karakteren for den skriftlige prøve og komitéens bogstavelige bedømmelse heraf, idet denne kontrol dog er begrænset til at undersøge, om der foreligger en åbenbar uoverensstemmelse.

De vurderinger, som udvælgelseskomitéen foretager, når den bedømmer ansøgernes kundskaber og evner, er derimod unddraget Personalerettens kontrol. En prøvelse heraf kan ikke vedrøre manglende sammenhæng mellem de forskellige vurderinger foretaget i forbindelse med forskellige prøver, idet en sådan kontrol ville svare til at foretage en prøvelse af udvælgelseskomitéens skøn i forbindelse med ansøgernes kundskaber og evner.

Selv om Personaleretten måtte være kompetent til at foretage en sådan prøvelse, må det alligevel fastslås, at en uoverensstemmelse mellem de skøn, der er foretaget i forbindelse med to forskellige prøver, ikke medfører, at det kan fastslås, at der foreligger et urigtigt skøn. Når en udvælgelsesprøve består af flere prøver, og når forskellige personer har til opgave at rette disse, er det uundgåeligt, at der vil forekomme uoverensstemmelser mellem vurderingerne.

(jf. præmis 40-45)

Henvisning til:

Domstolen: 9. oktober 1974, forenede sager 112/73, 144/73 og 145/73, Campogrande m.fl. mod Kommissionen, præmis 53

Retten i Første Instans: 27. marts 2003, sag T-33/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, præmis 62-64; 26. januar 2005, sag T-267/03, Roccato mod Kommissionen, præmis 42, 50 og 51;12. marts 2008, sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen, præmis 277 og 278

Personaleretten: 11. september 2008, sag C-127/07, Coto Moreno mod Kommissionen, præmis 32 og 34 og den deri nævnte retspraksis

4.      Unionens institutioner har et vidt skøn ved fastsættelsen af, på hvilke betingelser og hvordan en udvælgelsesprøve tilrettelægges, og det tilkommer ikke Unionens retsinstanser at kontrollere disse betingelser og fremgangsmåder, undtagen i det tilfælde, hvor disse ikke har nogen sammenhæng med udvælgelsesprøvens formål.

Udvælgelsen af de bedste ansøgere indebærer under alle omstændigheder, at administrationen efterspørger dem, der kan omsætte en omfattende viden og intellektuelle evner til praksis inden for en stadigt skiftende kontekst, og i den forbindelse synes det ikke uden forbindelse til udvælgelsesprøvens formål at udføre prøver, der tilsigter at evaluere ansøgernes generelle færdigheder. Om end prøverne til evaluering af generelle færdigheder består af prøver, der udgør en psykisk analyse af ansøgerne, godtgør denne omstændighed ikke, at evalueringen af disse prøver på dette punkt er subjektiv, således at respekten for principperne om ligebehandling og objektivitet i forbindelse med vurderingen ikke kan sikres.

(jf. præmis 51, 54 og 55)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 6. november 1997, sag T-71/96, Berlingieri Vinzek mod Kommissionen, præmis 36; 26. oktober 2004, sag T-207/02, Falcone mod Kommissionen, præmis 31; 30. november 2005, sag T-361/03, Vanlangendonck mod Kommissionen, præmis 38

Personaleretten: 29. september 2009, forenede sager F-20/08, F-34/08 og F-75/08, Aparicio m.fl. mod Kommissionen, præmis 53

5.      Råder en udvælgelseskomité over et vidt skøn ved bedømmelsen af ansøgerne ved en udvælgelsesprøve, skal denne til gengæld udøve sit arbejde under streng overholdelse af reglerne for organisationen af udvælgelsesprøverne og ud fra dennes uddannelsesvalg undersøge ansøgerens præstation.

I denne forbindelse skal en udvælgelseskomité, for at den kan anses for nedsat i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser og artikel 3 i dennes bilag III, være sammensat således, at det sikres, at den kan foretage en objektiv bedømmelse af ansøgernes præstationer ved prøverne i forhold til de forventede faglige kvalifikationer. Da vurderingen af ansøgerne ved en udvælgelsesprøve er sammenlignende, kan en ansøger i øvrigt påberåbe sig en uregelmæssighed, der er begået til fordel for en anden ansøger, for at opnå, at en afgørelse om ikke at opføre ham på reservelisten annulleres.

(jf. præmis 61 og 63)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 23. marts 2000, sag T-95/98, Gogos mod Kommissionen, præmis 37 og 41-56; 24. september 2002, sag T-92/01, Girardot mod Kommissionen, præmis 24; 10. november 2004, sag T-165/03, Vonier mod Kommissionen, præmis 39

Personaleretten: 4. september 2008, sag F-147/06, Dragoman mod Kommissionen, præmis 49