RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

7. november 2013

Sag F-60/12

CA

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – stævning – formkrav – fremstilling af søgsmålsgrunde – afvisning«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder CA har nedlagt påstand om annullation af hans bedømmelsesrapporter for 2010, annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om at tildele ham to forfremmelsespoint for denne periode, fornyet undersøgelse af hans bedømmelse, idet han tildeles det antal point, der er nødvendige for en forfremmelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2011, og om, at Kommissionen tilpligtes at betale et beløb på 20 000 EUR.

Udfald:      Sagen afvises. CA bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Retslig procedure – stævning – formkrav – klar og præcis fremstilling af søgsmålsgrunde

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og bilag I, art. 7, stk. 3; Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra e)]

I henhold til artikel 35, stk. 1, litra e), i Personalerettens procesreglement skal stævningen indeholde søgsmålsgrundene og de faktiske og retlige anbringender, der gøres gældende. Disse søgsmålsgrunde og anbringender skal være tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og til, at Personaleretten kan tage stilling til sagen, i givet fald alene på det foreliggende grundlag. Det er af retssikkerheds- og retsplejehensyn en forudsætning for, at et søgsmål kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som dette støttes på, fremgår på en sammenhængende og forståelig måde af selve stævningen. Dette gælder så meget desto mere, som det af artikel 7, stk. 3, i bilag I til statutten for Domstolen fremgår, at den skriftlige forhandling ved Personaleretten som hovedregel kun omfatter én skriftveksling, medmindre Personaleretten beslutter andet. Dette særlige kendetegn ved proceduren for Personaleretten er baggrunden for, at fremstillingen af søgsmålsgrunde og anbringender i stævningen ikke må være kortfattet, i modsætning til hvad der er fastsat vedrørende Domstolen eller Retten, jf. artikel 21, stk. 1, i statutten for Domstolen.

(jf. præmis 11)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 28. april 1993, sag T-85/92, De Hoe mod Kommissionen, præmis 20

Personaleretten: 4. juni 2009, forenede sager F-134/07 og F-8/08, Adjemian m.fl. mod Kommissionen, præmis 76; 15. september 2011, sag F-102/09, Bennett m.fl. mod KHIM, præmis 115; 1. februar 2012, sag F-123/10, Bancale og Buccheri mod Kommissionen, præmis 38; 8. marts 2012, sag F-12/10, Kerstens mod Kommissionen, præmis 68