PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)
8. maj 2008
Sag F-119/06
Petrus Kerstens
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – formaliteten – organigram – akt, der indeholder et klagepunkt – omplacering – ændring af arbejdsopgaver – tjenestens interesse – overensstemmelse mellem stilling og lønklasse – skjult disciplinær sanktion – magtfordrejning«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Petrus Kerstens dels har nedlagt påstand om annullation af den af Styrelseskomitéen for Forvaltnings- og Lønudbetalingskontoret trufne afgørelse af 8. december 2005 om ændring af kontorets organigram, dels påstand om, at Kommissionen yder ham erstatning for den skade, han angiveligt har lidt.
Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – klage – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – omstrukturering af tjenesten, der ændrer sagsøgerens arbejdsopgaver – omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
2. Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – personalets placering
(Tjenestemandsvedtægten, art. 7, stk. 1; bilag IX)
1. Et søgsmål, der er anlagt af en kontorchef til prøvelse af en omstruktureringsafgørelse, der ændrer det pågældendes kontors arbejdsopgaver og betegnelse, samtidig med, at den pågældende fortsætter som chef, kan antages til realitetsbehandling. En ændring af arbejdsopgaverne kan nemlig, uanset om ændringen ikke påvirker de materielle interesser og/eller tjenestemandens indplacering, påvirke tjenestemandens ideelle interesser og fremtidsudsigter derved, at betingelserne for udførelsen af opgaverne og opgavernes karakter ændres, hvorfor ændringen skader den pågældende tjenestemand, eftersom visse arbejdsopgaver, der klassificeres ens, er mere egnede til at opnå en tjenestemands forfremmelse end andre arbejdsopgaver, på grund af det hermed forbundne ansvar. Det kan således ikke uden videre lægges til grund, at en sådan ændring ikke skader den berørte tjenestemand.
(jf. præmis 45, 46 og 48)
Henvisning til:
Retten, 28. maj 1998, forenede sager T-78/96 og T-170/96, W mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 239, og II, s. 745, præmis 47; 16. april 2002, sag T-51/01, Fronia mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 43, og II, s. 187, præmis 24.
2. Institutionerne har et vidt skøn ved organiseringen af deres tjenestegrene, alt efter de opgaver, som er overdraget dem, og – under hensyntagen hertil – ved placeringen af det personale, som de har til rådighed, hvilken placering dog skal ske i tjenestens interesse og med respekt af overensstemmelsen mellem stilling og lønklasse.
Hvad angår den første betingelse og henset til rækkevidden af den skønsbeføjelse, som institutionerne råder over ved vurderingen af tjenestens interesse, er Rettens kontrol begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsesmyndigheden korrekt har overholdt grænserne for dette skøn og ikke har udøvet det på klart fejlagtig måde.
For så vidt angår den anden betingelse indebærer reglen om, at der skal være overensstemmelse mellem lønklasse og stilling – der er indeholdt i vedtægtens artikel 7 – ved en ændring af tjenestemandens arbejdsopgaver, ikke en sammenligning mellem hans nuværende og tidligere arbejdsopgaver, men mellem hans nuværende arbejdsopgaver og den lønklasse, han hierarkisk er indplaceret i. Der er således intet til hinder for en afgørelse om tildeling af nye arbejdsopgaver, som, hvis de adskiller sig fra de opgaver, der tidligere er udført, og som af en berørte tjenestemand opfattes som en begrænsning i beføjelserne, ikke desto mindre er forenelige med en beskæftigelse, der svarer til den pågældendes indplacering. En faktisk formindskelse af tjenestemandens beføjelser udgør dermed kun en tilsidesættelse af overensstemmelsen mellem lønklasse og stilling, når tjenestemandens nye opgaver i det hele ligger klart under de opgaver, der svarer til hans lønklasse og stilling, når henses til beskaffenheden, betydningen og omfanget af disse opgaver.
Når en afgørelse om ændring af en tjenestemands arbejdsopgaver ikke er i strid med tjenestens interesse eller kravet om en ligestillet stilling, kan der ikke være tale om skjult disciplinær sanktion eller magtfordrejning, eftersom tjenestemanden ikke kan foreholde administrationen ikke at have indledt en disciplinærsag mod ham, som ville have givet tjenestemanden adgang til processuelle garantier, der er fastsat i vedtægtens bilag IX.
(jf. præmis 82, 84, 96, 97 og 103)
Henvisning til:
Domstolen, 23. marts 1988, sag 19/87, Hecq mod Kommissionen, Sml. s. 1681, præmis 7; 7. marts 1990, forenede sager C-116/88 og C-149/88, Hecq mod Kommissionen, Sml. I, s. 599, præmis 11; 14. december 2006, sag C-12/05 P Meister mod KHIM, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 45 og 47.
Retten, 23. oktober 1990, sag T-46/89, Pitrone mod Kommissionen, Sml. II, s. 577, præmis 35; 19. juni 1997, sag T-73/96, Forcat Icardo mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 159, og II, s. 485, præmis 39; 22. januar 1998, sag T-98/96, Costacurta mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 21, og II, s. 49, præmis 36; Fronia mod Kommissionen, præmis 53; 26. november 2002, sag T-103/01, Cwik mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 229, og II, s. 1137, præmis 30; 25. juli 2006, sag T-373/04, Fries Guggenheim mod Cedefop, Sml. Pers. I-A-2, s. 169, og II-A-2, s. 819, præmis 67; 7. februar 2007, sag T-339/03, Clotuche mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 47, 62, 91 og 126; forenede sager T-118/04 og T-134/04, Caló mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 101.