Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 23. maj 2016 – Den Slovakiske Republik mod Achmea BV

(Sag C-284/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Den Slovakiske Republik

Sagsøgt: Achmea BV

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 344 TEUF til hinder for anvendelsen af en bestemmelse i en bilateral investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU-medlemsstater (en såkaldt unionsintern BIT), hvorefter en investor, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i forbindelse med en tvist vedrørende investeringer i den anden kontraherende stat kan indlede en sag mod sidstnævnte ved en voldgiftsret, hvis investeringsbeskyttelsesaftalen er indgået før en af de kontraherende staters tiltrædelse af EU, men voldgiftssagen først skal indledes derefter?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

Er artikel 267 TEUF til hinder for anvendelsen af en sådan bestemmelse?

Såfremt første og andet spørgsmål besvares benægtende:

Er artikel 18, stk. 1, TEUF under de i første spørgsmål beskrevne omstændigheder til hinder for en sådan bestemmelse?

____________