PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)

11. september 2008

Sag F-121/06

David Spee

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – Europols personale – løn – artikel 28 og 29 i Europols personalevedtægt – løntrin tildelt på grundlag af bedømmelsen – tilbagevirkende kraft af de regler, der finder anvendelse – beregningsmetode«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 40, stk. 3, i den konvention, der er udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (Europolkonventionen) og artikel 93, stk. 1, i Europols personalevedtægt, hvorved David Spee har nedlagt påstand om annullation af Europols direktørs afgørelse af 5. juli 2006 om afslag på hans klage over direktørens afgørelse om kun at tildele ham ét løntrin og om, at Europol tildeler ham to løntrin med virkning fra den 1. november 2005.

Afgørelse: Den Europæiske Politienhed frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – Europols personale – søgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; Europols personalevedtægt, art. 92, stk. 1 og 2, og art. 93)

2.      Tjenestemænd – Europols personale – avancement til et højere løntrin hvert andet år

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45; Europols personalevedtægt, art. 28 og 29)

1.      Et søgsmål anlagt af en ansat ved Europol til anfægtelse af en afgørelse fra Europols direktør kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den pågældende forudgående har indbragt en klage for direktøren, og denne klage udtrykkeligt eller stiltiende er blevet afvist som fastsat i artikel 92 og 93 i Europols personalevedtægt, som har samme ordlyd som tjenestemandsvedtægtens artikel 90 og 91. Enhver indsigelse, som ikke er blevet påberåbt i den forudgående administrative klage, skal afvises. Den nævnte klage anses ikke for indgivet på det tidspunkt, hvor den sendes til Europol, men på det tidspunkt, hvor den når frem til Europol.

(jf. præmis 30, 31 og 55)

Henvisning til:

Domstolen, 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 8 og 13; 17. januar 1989, sag 293/87, Vainker mod Parlamentet, Sml. s. 23, præmis 7; 26. januar 1989, sag 224/87, Koutchoumoff mod Kommissionen, Sml. s. 99, præmis 7.

Retten, 29. marts 1990, sag T-57/89, Alexandrakis mod Kommissionen, Sml. II, s. 143, præmis 8 og 9; 27. november 1990, sag T-7/90, Kobor mod Kommissionen, Sml. II, s. 721, præmis 34 og 35; 28. maj 1997, sag T-59/96, Burban mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 109, og II, s. 331, præmis 31 og 33.

Personaleretten, 15. maj 2006, sag F-3/05, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 19, og II-A-1, s. 33, præmis 28; 17. juli 2007, sag F-141/06, Hartwig mod Parlamentet og Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28.

2.      Den ordning for fastlæggelse af lønklasser og løntrin, som er gennemført i Europol, foreskriver to adskilte forfremmelsesprocedurer, på hvilke forskellige retsbestemmelser finder anvendelse. Der er dels tale om bedømmelse i henhold til artikel 28 i Europols personalevedtægt, dels om avancement til et højere løntrin som fastsat i samme vedtægts artikel 29, som svarer til den forfremmelse, som er fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 45. Der er ingen bestemmelser, som indeholder et krav om, at avancementet til et højere løntrin reguleres af de regler for bedømmelse, som fandt anvendelse på det tidspunkt, hvor bedømmelsen fandt sted. Dersom de interne bestemmelser inden for Europol vedrørende avancement til et højere løntrin ændres, efter at bedømmelsen fandt sted, er de relevante retsbestemmelser med henblik på at træffe en afgørelse om avancement til et højere løntrin i mangel af overgangsbestemmelser de interne bestemmelser, som var i kraft på det tidspunkt, hvor afgørelsen blev truffet.

(jf. præmis 40, 44 og 46)

Henvisning til:

Retten, 22. marts 2006, forenede sager T-209/02 og T-210/04, Mausolf mod Europol, Sml. Pers. I-A-2, s. 79, og II-A-2, s. 335, præmis 63 og 64.