Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Úřad pro přístup k dopravní infrastruktuře (Den Tjekkiske Republik) den 19. februar 2021 – RegioJet a. s. mod České dráhy a. s.

(Sag C-104/21)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Úřad pro přístup k dopravní infrastruktuře

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RegioJet a. s.

Sagsøgt: České dráhy a. s.

Præjudicielle spørgsmål

Skal informationsbærere, der indeholder information i papirform til passagerer, og som er placeret på jernbanestationer, betragtes som servicefaciliteter i henhold til artikel 3, nr. 11), i direktiv 2012/34 1 ?

Er direktiv 2012/34, jf. artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bindende for jernbanevirksomheden České dráhy som en del af staten i en bredere forstand? Kan private over for jernbanevirksomheden České dráhy påberåbe sig den direkte virkning af et direktiv, der er gennemført fejlagtig eller ikke er gennemført i national lovgivning?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.11.2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT 2012, L 343, s. 32).