KENDELSE AFSAGT AF PERSONALERETTENS PRÆSIDENT
15. februar 2011
Sag F-104/10 R
Mario Alberto de Pretis Cagnodo og Serena Trampuz de Pretis Cagnodo
mod
Europa-Kommissionen
»Personalesag – særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelse – uopsættelighed – foreligger ikke«
Angående: Begæring indgivet i henhold til artikel 278 TEUF og artikel 157 EA samt artikel 279 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Mario Alberto de Pretis Cagnodo og hans hustru, Serena Trampuz de Pretis Cagnodo, har nedlagt påstand om udsættelse af »proceduren til tvungen inddrivelse« af beløb, som svarer til udgifterne i forbindelse med Mario Alberto de Pretis Cagnodos hospitalsindlæggelse.
Udfald: Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Sammendrag
1. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for retten i sager om foreløbige forholdsregler
(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)
2. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – alvorligt og uopretteligt tab – bevisbyrde – rent økonomisk tab
(Art. 278 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)
3. Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav – angivelse af grundene til, at de begærede foreløbige forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede
[Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra d), og art. 102, stk. 2 og 3]
1. Ifølge artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler bl.a. angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, samt de faktiske og retlige grunde til, at de begærede foreløbige forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede.
Betingelserne om uopsættelighed og om, at begæringen umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris), er kumulative, således at en begæring om foreløbige forholdsregler ikke kan tages til følge, når en af disse ikke er opfyldt. Den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, foretager i givet fald en afvejning af de foreliggende interesser.
I forbindelse med denne samlede vurdering råder den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen EU-retlig bestemmelse pålægger den at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse.
(jf. præmis 15-17)
Henvisning til:
Retten: 10. september 1999, sag T-173/99 R, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, præmis 18; 9. august 2001, sag T-120/01 R, De Nicola mod EIB, præmis 12 og 13
Personaleretten: 31. maj 2006, sag F-38/06 R, Bianchi mod ETF, præmis 20 og 22
2. Uopsætteligheden skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af at træffe en foreløbig afgørelse for at undgå, at den part, der har fremsat begæringen om den foreløbige forholdsregel, udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab, idet det præciseres, at et økonomisk tab ikke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan betragtes som uopretteligt eller blot vanskeligt opretteligt, da der normalt efterfølgende kan betales økonomisk erstatning herfor.
Selv i tilfælde af et rent økonomisk tab er en foreløbig forholdsregel berettiget, hvis det viser sig, at den begærende part uden denne forholdsregel ville befinde sig i en situation, som kan bringe hans økonomiske levedygtighed i fare, eftersom han ikke råder over et beløb, som normalt kan gøre det muligt for ham at imødegå samtlige de udgifter, der er nødvendige med henblik på at sikre opfyldelsen af hans elementære behov indtil det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse i hovedsagen.
Ved vurderingen af, om det påståede tab er alvorligt og uopretteligt og derfor begrunder, at gennemførelsen af den anfægtede afgørelse undtagelsesvis udsættes, skal den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, imidlertid i alle tilfælde råde over konkrete og præcise beviser, understøttet af detaljerede dokumenter, som godtgør den økonomiske situation hos den part, der begærer den foreløbige forholdsregel, og som gør det muligt at vurdere, hvilke præcise virkninger det formodes at ville have, såfremt de begærede forholdsregler ikke anordnes.
Under alle omstændigheder er det den part, som begærer gennemførelsen af en anfægtet afgørelse udsat, der skal dokumentere ikke at kunne afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført et alvorligt og uopretteligt tab.
(jf. præmis 23-26)
Henvisning til:
Domstolen: 22. januar 1988, sag 378/87 R, Top Hit Holzvertrieb mod Kommissionen, præmis 18; 18. oktober 1991, sag C-213/91 R, Abertal m.fl. mod Kommissionen, præmis 18; 11. april 2001, sag C-471/00 P(R), Kommissionen mod Cambridge Healthcare Supplies, præmis 113; 7. maj 2002, sag T-306/01 R, Aden m.fl. mod Rådet og Kommissionen, præmis 94
Retten: 2. april 1998, sag T-86/96 R, Arbeitsgemeinschaft Deutscher Luftfahrt-Unternehmen og Hapag-Lloyd mod Kommissionen, præmis 64, 65 og 67; 16. juli 1999, sag T-143/99 R, Hortiplant mod Kommissionen, præmis 18; 3. juli 2000, sag T-163/00 R, Carotti mod Revisionsretten, præmis 8; 15. juni 2001, sag T-339/00 R, Bactria mod Kommissionen, præmis 94; 18. oktober 2001, sag T-196/01 R, Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis mod Kommissionen, præmis 32; 15. november 2001, sag T-151/01 R, Duales System Deutschland mod Kommissionen, præmis 187; 3. december 2002, sag T-181/02 R, Neue Erba Lautex mod Kommissionen, præmis 82; 13. oktober 2006, sag T-420/05 R II, Vischim mod Kommissionen, præmis 83 og 84; 25. april 2008, sag T-41/08 R, Vakakis mod Kommissionen, præmis 52
3. I tilfældet af et påstået økonomisk tab skal det retvisende og fuldstændige billede af den økonomiske situation hos den part, der begærer den foreløbige forholdsregel, fremlægges af sidstnævnte på tidspunktet for indgivelsen af begæringen om foreløbige forholdsregler. Som det følger af artikel 35, stk. 1, litra d), sammenholdt med artikel 102, stk. 2 og 3, i procesreglementet for Retten for EU-personalesager, skal en begæring om foreløbige forholdsregler i sig selv gøre det muligt for sagsøgte at forberede sine bemærkninger og for den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, at træffe afgørelse vedrørende begæringen, i givet fald uden at råde over andre oplysninger, og de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som begæringen er baseret på, skal fremgå sammenhængende og forståeligt af selve begæringen.
(jf. præmis 28)
Henvisning til:
Domstolen: Aden m.fl. mod Rådet og Kommissionen, præmis 52
Retten: 15. januar 2001, sag T-236/00 R, Stauner m.fl. mod Parlamentet og Kommissionen, præmis 34; 23. maj 2005, sag T-85/05 R, Dimos Ano Liosion m.fl. mod Kommissionen, præmis 37; 4. februar 2010, sag T-385/05 TO R, Portugal mod Transnáutica og Kommissionen, præmis 11-13