DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

17. december 2020 (*)

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – kosmetiske produkter – forordning (EF) nr. 1223/2009 – artikel 19 – forbrugeroplysninger – mærkning – oplysninger, der skal være anført på beholderen og emballagen – mærkning på et fremmedsprog – »det kosmetiske produkts funktion« – begreb – kosmetiske produkters emballage, der indeholder en henvisning til et produktkatalog, der er affattet på forbrugerens sprog«

I sag C-667/19,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie XXIII Wydział Gospodarczy Odwoławczy (den regionale domstol i Warszawa, 23. appelafdeling for handelssager, Polen) ved afgørelse af 12. juli 2019, indgået til Domstolen den 9. september 2019, i sagen

A.M.

mod

E.M.

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, A. Prechal, Domstolens præsident, K. Lenaerts, som fungerende formand for Tredje Afdeling, og dommerne N. Wahl (refererende dommer), F. Biltgen og L.S. Rossi,

generaladvokat: M. Campos Sánchez-Bordona,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        A.M. ved adwokat A. Chołub,

–        den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,

–        den belgiske regering ved S. Baeyens og P. Cottin, som befuldmægtigede,

–        den danske regering ved J. Nymann-Lindegren, S. Wolff og P.Z.L. Ngo, som befuldmægtigede,

–        den græske regering ved L. Kotroni, S. Charitaki og S. Papaioannou, som befuldmægtigede,

–        den litauiske regering ved K. Dieninis og K. Juodelytė, som befuldmægtigede,

–        den nederlandske regering ved M. Bulterman og M. Noort, som befuldmægtigede,

–        Europa-Kommissionen ved M. Jáuregui Gómez og B. Sasinowska, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 9. juli 2020,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 19, stk. 1, litra f), og artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT 2009, L 342, s. 59).

2        Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem A.M. og E.M. vedrørende opsigelsen af den aftale om køb af kosmetiske produkter, der er indgået mellem disse parter.

 Retsforskrifter

 EU-retten

3        Følgende anføres i 3., 4., 6., 7., 9. og 46. betragtning til forordning nr. 1223/2009:

»(3)      Denne forordning har til formål at forenkle procedurer og ensrette terminologi for derigennem at lette den administrative byrde og fjerne tvetydige formuleringer. Forordningen styrker endvidere visse aspekter ved de lovgivningsmæssige rammer for kosmetiske produkter, f.eks. kontrol på markedet, med det formål at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed.

(4)      Ved denne forordning harmoniseres reglerne i Fællesskabet i detaljer med det formål at skabe et indre marked for kosmetiske produkter og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed.

[…]

(6)      Denne forordning vedrører kun kosmetiske produkter og ikke lægemidler, medicinsk udstyr eller biocidholdige produkter. Afgrænsningen bygger især på en detaljeret definition af de kosmetiske produkter, som både henviser til produkternes anvendelsesområde og til formålet med deres anvendelse.

(7)      Vurderingen af, om et produkt er et kosmetisk produkt, skal foretages på grundlag af en vurdering af de enkelte produkter under hensyntagen til alle deres egenskaber. […]

[…]

(9)      De kosmetiske produkter bør være sikre ved normal eller rimeligt forudseelig anvendelse. Især bør forholdet mellem fordele og risici ikke berettige en risiko for menneskers sundhed.

[….]

(46)      Det er nødvendigt at indføre gennemsigtighed med hensyn til de bestanddele, som anvendes i kosmetiske produkter. Gennemsigtigheden bør opnås ved at anføre på et kosmetisk produkts emballage, hvilke bestanddele der indgår i det. I tilfælde af, at det i praksis er umuligt at angive disse bestanddele på emballagen, bør sådanne oplysninger vedlægges, således at forbrugeren har adgang til disse oplysninger.«

4        Denne forordnings artikel 1 bestemmer, at der ved denne forordning indføres regler for alle kosmetiske produkter, som gøres tilgængelige på markedet, med det formål at sikre et velfungerende indre marked og et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed.

5        Den nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, litra a), definerer »kosmetiske produkter« som »ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår og anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, holde dem i god stand eller korrigere kropslugt«.

6        Artikel 3 i forordning nr. 1223/2009 med overskriften »Sikkerhed« bestemmer følgende:

»Et kosmetisk produkt, der gøres tilgængeligt på markedet, skal være sikkert for menneskers sundhed, når det anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses, under hensyntagen navnlig til følgende

a)      præsentationsmåde […]

b)      mærkning

[…]«

7        Denne forordnings kapitel VI med overskriften »Forbrugeroplysninger« indeholder forordningens artikel 19-21. Under overskriften »Mærkning« bestemmer forordningens artikel 19:

»1.      Med forbehold af andre bestemmelser i denne artikel gøres kosmetiske produkter kun tilgængelige på markedet, hvis der på beholderen og emballagen med uudslettelige, letlæselige og synlige bogstaver er anført følgende oplysninger:

[…]

d)      særlige forsigtighedsregler, herunder som et minimum de regler, der er angivet i bilag III-VI, og eventuelle særlige forsigtighedsregler vedrørende kosmetiske produkter til erhvervsmæssig brug

[…]

f)      det kosmetiske produkts funktion, medmindre dette fremgår af dets præsentation

g)      en liste over bestanddele. Det er tilstrækkeligt, at angivelserne kun anføres på emballagen. Listen indledes med udtrykket »ingredients«.

[…]

2.      Hvis det i praksis ikke er muligt at anføre de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d) og g), på den foreskrevne måde, gælder følgende:

–        [A]ngivelserne anføres på en meddelelse, en etiket, et bånd, en mærkeseddel eller et kort, som vedlægges eller fastgøres.

–        [D]er henvises, medmindre dette i praksis ikke er muligt, til disse angivelser ved angivelser i forkortet form eller det symbol, der er anført i bilag VII, punkt 1, på beholderen eller emballagen for de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d), og på emballagen for de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra g).

3.      Ved sæbe, badekugler og andre små produkter, hvor det i praksis ikke er muligt at anføre de i stk. 1, litra g), omhandlede angivelser på en etiket eller mærkeseddel eller et bånd eller kort eller på en vedlagt meddelelse, skal de pågældende angivelser anføres på et opslag i umiddelbar nærhed af den beholder, hvori det kosmetiske produkt er udstillet med henblik på salg.

4.      For kosmetiske produkter, der ikke er færdigpakkede, eller for kosmetiske produkter, der indpakkes på stedet på køberens begæring, eller som er færdigpakkede med henblik på øjeblikkeligt salg, fastsætter medlemsstaterne de nærmere bestemmelser for, hvorledes de i stk. 1 omhandlede angivelser skal foretages.

5.      Det bestemmes ved lov i de medlemsstater, hvor produktet gøres tilgængeligt for slutbrugeren, hvilket sprog de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c), d) og f), og i stk. 2, 3 og 4, skal foreligge på.

[…]«

8        Artikel 20 i forordning nr. 1223/2009 med overskriften »Produktanprisninger« bestemmer følgende i stk. 1 og 2:

»1.      På etiketter, og når kosmetiske produkter gøres tilgængelige på markedet, samt i forbindelse med reklame må der ikke anvendes tekster, betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillægger disse produkter egenskaber eller funktioner, som de ikke besidder.

2.      Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne en handlingsplan for anprisninger og opstiller prioriteringer for fastsættelsen af fælles kriterier for anvendelsen af en anprisning.

[…]«

9        Bilag VII til denne forordning med overskriften »Symboler anvendt på emballage/beholder« bestemmer som følger:

»1.      Henvisning til vedlagt eller vedhæftet information

Image not found

[…]«

 Polsk ret

10      Artikel 2 i ustawa o kosmetykach (lov om kosmetiske produkter) af 30. marts 2001 (Dz. U. nr. 42, pos. 473) i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for indgåelsen af den i hovedsagen omhandlede købsaftale (Dz. U. 2013, pos. 475), bestemmer følgende:

»1.      Ved denne lov forstås ved kosmetiske produkter ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med det menneskelige legemes overflade: hud, hovedhår og anden hårvækst, læber, negle, ydre kønsorganer, eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense, pleje og beskytte dem, at parfumere dem, at ændre deres udseende, eller at korrigere deres lugt.

2.      Sundhedsministeren definerer ved bekendtgørelse de mest udbredte kategorier af kosmetiske produkter under hensyntagen til kriterierne i stk. 1.«

11      Lovens artikel 6 er affattet således:

»1.      Et kosmetisk produkts emballage skal mærkes på en synlig og let læselig måde ved hjælp af en metode, der sikrer, at mærkningen ikke let kan fjernes.

2.      Med forbehold af bestemmelserne i stk. 3 omfatter mærkningen af et kosmetisk produkts emballage, som fremgår af beholderen og på emballagen, følgende oplysninger:

[…]

5)      særlige forsigtighedsregler ved det kosmetiske produkt, når dette produkt er beregnet til at blive anvendt i en arbejdsrelateret sammenhæng i overensstemmelse med dets formål, samt andre fornødne forholdsregler

[…]

7)      det kosmetiske produkts funktion, når dette ikke klart fremgår af dets præsentation

8)      en liste over bestanddele, defineret i overensstemmelse med den internationale nomenklatur for kosmetiske bestanddele (INCI), som indledes med udtrykket »ingredients« […]

[…]

4.      Det er muligt kun at anføre de i stk. 2, nr. 8), omhandlede angivelser på det kosmetiske produkts emballage.

[…]

6.      Hvis det på grund af emballagens dimensioner eller form ikke er muligt at anføre oplysningerne omhandlet i stk. 2, nr. 5) og 8), kan disse oplysninger anføres på en meddelelse, en etiket, et bånd eller et kort, som vedlægges produktet. I så fald skal der på beholderen eller den ydre individuelle emballage anføres en kort formulering eller et grafisk tegn på beholderen eller emballagen, som angiver, at disse oplysninger er vedlagt.

7.      Hvis det på grund af emballagens dimensioner eller form ikke er muligt at anføre de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 8), på en meddelelse, en etiket, et bånd eller et kort, som vedlægges produktet, skal disse anføres direkte på den beholder eller på det sted, hvor det kosmetiske produkt, der er tilgængeligt for forbrugere, er udstillet med henblik på salg.

8.      Hvis det kosmetiske produkt ikke er færdigpakket ved samling af dele, men færdigpakkes på salgsstedet efter køberens anmodning, eller når produktet færdigpakkes ved samling af dele med henblik på et omgående salg, anføres oplysningerne i stk. 2, nr. 1), 2) og 4)-8), på den beholder eller emballage, som det kosmetiske produkt sælges i.

[…]«

 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

12      A.M., der bl.a. er indehaver af en skønhedsklinik, købte kosmetiske produkter fra en amerikansk fabrikant af E.M., der er forhandler af de nævnte produkter.

13      Det fremgår mere specifikt af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at A.M. havde modtaget en uddannelse fra E.M.’s handelsrepræsentant vedrørende de produkter, som sidstnævnte gjorde tilgængelige på markedet. Under denne uddannelse var mærkningen af disse produkter blevet præsenteret for hende, og de enkelte produkters egenskaber var blevet forklaret for hende. Den nævnte repræsentant havde udleveret dokumenter til hende affattet på polsk samt detailkataloger og skriftligt materiale vedrørende uddannelsen. A.M. var endvidere blevet oplyst om, at der var tale om amerikanske kosmetiske produkter, hvis emballage ikke omfattede oplysninger affattet på polsk vedrørende disse produkters virkning, men som indeholdt et grafisk tegn med en hånd og en åben bog, som henviser til et katalog med alle oplysninger, affattet på polsk, vedrørende disse produkter.

14      Efter denne uddannelse købte A.M. den 28. og 29. januar 2016 af E.M. 40 detailkataloger til en pris af 0,01 polske zloty (PLN) stykket (ca. 0,002 EUR) og 10 virksomhedskataloger til en pris af 0,01 PLN og forskellige kosmetiske produkter, nemlig cremer, masker og pudre, til et bruttobeløb på 3 184,25 PLN (711,61 EUR). På produkternes emballage var der anført oplysninger om det ansvarlige organ, det kosmetiske produkts oprindelige navn, bestanddele, holdbarhedsdato, fabrikationsseriens nummer samt et grafisk tegn med en hånd og en åben bog, der henviser til kataloget på polsk.

15      A.M. ophævede købsaftalen vedrørende disse produkter under henvisning til, at de solgte produkter var behæftet med en fejl, idet hun gjorde gældende, at der ikke på emballagen var oplysninger på polsk om produktets funktion, hvilket var til hinder for, at varen kunne identificeres, og at der kunne opnås kendskab til virkningen heraf, idet disse egenskaber ikke klart fremgik af præsentationen. A.M. anførte, at de kosmetiske detailprodukter, som hun havde modtaget ved den sidste levering, på deres emballage ikke indeholdt de oplysninger på polsk, der krævedes i henhold til de gældende bestemmelser for handel med kosmetiske produkter i Polen, nemlig de oplysninger, der følger af artikel 19, stk. 1, litra f), og artikel 19, stk. 5, i forordning nr. 1223/2009. Hun gjorde ligeledes gældende, at de oplysninger, der kræves i henhold til loven, kun var blevet indsat på polsk i kataloget, som ikke var vedlagt eller fastgjort til produktet.

16      E.M. har for sit vedkommende anført, at produkterne var blevet mærket i overensstemmelse med gældende nationale bestemmelser og artikel 19 i forordning nr. 1223/2009. E.M. har således anført, at symbolet med en hånd med en åben bog, som fremgik af produkterne, henviste den endelige bruger af varen til en meddelelse, i det foreliggende tilfælde et katalog affattet på polsk for hvert produkt. E.M. har præciseret, at dette katalog indeholdt en fuldstændig præsentation af produkterne og deres funktioner på polsk, navnlig deres kontraindikationer, deres anvendelsesmåde og deres bestanddele.

17      A.M. anlagde sag ved Sąd Rejonowy dla m. st. Warszawy w Warszawie (retten i første instans i Warszawa, Polen) med påstand om godtgørelse af udgifterne til købet af disse produkter. Denne ret frifandt sagsøgte med den begrundelse, at A.M. ikke havde kunnet godtgøre, at hun var uvidende om, at produkterne ikke var forsynet med oplysninger på polsk. Denne ret tog bl.a. hensyn til parternes tidligere samarbejde, den omstændighed, at A.M. ikke tidligere havde henvist til mangler ved produktet, og til den omstændighed, at et symbol i det foreliggende tilfælde figurerede på produkternes ydre individuelle emballage med henvisning til vedlagte oplysninger, idet det omhandlede symbol havde til formål at forbedre læseligheden og kommunikationen med forbrugeren.

18      A.M. har iværksat appel til prøvelse af denne dom for Sąd Okręgowy w Warszawie, XXIII Wydział Gospodarczy Odwoławczy (den regionale domstol i Warszawa, 23. appelafdeling for handelssager, Polen). Hun har navnlig anfægtet førsteinstansens vurdering, hvorefter det katalog, hvortil der blev henvist, udgjorde en korrekt mærkning af de kosmetiske produkter, som var blevet solgt til hende, idet hun var af den opfattelse, at det ikke fremgik klart af de indsamlede beviser, at det var umuligt at angive de krævede oplysninger på de pågældende produkter.

19      På denne baggrund har Sąd Okręgowy w Warszawie, XXIII Wydział Gospodarczy Odwoławczy (den regionale domstol i Warszawa, 23. appelafdeling for handelssager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Skal artikel 19, stk. 1, litra f), i [forordning nr. 1223/2009], for så vidt som det heri bestemmes, at der på beholderen og emballagen for kosmetiske produkter med uudslettelige, letlæselige og synlige bogstaver skal være anført oplysninger om det kosmetiske produkts funktioner, medmindre dette fremgår af dets præsentation, forstås således, at bestemmelsen omfatter oplysninger om et kosmetisk produkts grundlæggende funktioner som omhandlet i forordningens artikel 2, stk. 1, litra a), dvs. rensning (holde rent), pleje og beskyttelse (holde i god stand), duft og forskønnelse (ændre udseende), eller skal der anføres mere specifikke funktioner, der gør det muligt at identificere et kosmetisk produkts egenskaber?

2)      Skal artikel 19, stk. 2, i [forordning nr. 1223/2009] og 46. betragtning til denne forordning fortolkes således, at den information, hvortil der henvises i artikel 19, stk. 1, litra d), g) og f), dvs. forsigtighedsregler, bestanddele og funktion, kan fremgå af et firmakatalog, der også omhandler andre produkter, idet der på emballagen er anbragt det i punkt 1 i bilag VII nævnte symbol?«

 Om de præjudicielle spørgsmål

 Det første spørgsmål

20      Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 skal fortolkes således, at angivelsen af »et kosmetisk produkts funktion«, som i henhold til denne bestemmelse skal være anført på et sådant produkts beholder og emballage, udelukkende skal kunne informere forbrugeren om de formål, der forfølges med anvendelsen af produktet, som omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra a) – at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, at holde dem i god stand og korrigere kropslugt – eller ligeledes alle de funktioner, der gør det muligt at identificere det pågældende kosmetiske produkts specifikke egenskaber.

21      I henhold til artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 gøres kosmetiske produkter kun tilgængelige på markedet, hvis der på beholderen og emballagen med uudslettelige, letlæselige og synlige bogstaver er anført det kosmetiske »produkts funktion, medmindre dette fremgår af dets præsentation«.

22      Med henblik på at fortolke udtrykket »det kosmetiske produkts funktion« som omhandlet i denne bestemmelse skal der i overensstemmelse med fast retspraksis ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori det indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 2.4.2020, kunsthaus muerz, C-20/19, EU:C:2020:273, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

23      For det første definerer den nævnte bestemmelses ordlyd ikke »det kosmetiske produkts funktion«. Dette udtryk er i øvrigt ikke gentaget i andre bestemmelser i forordning nr. 1223/2009.

24      Forordningens artikel 2, stk. 1, litra a), definerer dette produkt ved at opstille tre kriterier. Den fastsætter for det første et kriterium vedrørende det omhandlede produkts art, nemlig at der skal være tale om et stof eller en blanding af stoffer, dernæst et kriterium vedrørende den del af det menneskelige legeme, som produktet skal komme i kontakt med, og endelig et kriterium, der vedrører det formål, der forfølges med anvendelsen af det nævnte produkt (jf. i denne retning dom af 3.9.2015, Colena, C-321/14, EU:C:2015:540, præmis 19).

25      Hvad angår sidstnævnte kriterium præciserer den nævnte bestemmelse, at et kosmetisk produkt for at kunne defineres som et sådant udelukkende eller hovedsageligt skal have til formål med hensyn til de kropsdele, der er opregnet heri, at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, at holde dem i god stand eller at korrigere kropslugt.

26      Hvad for det andet angår såvel den sammenhæng, hvori artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 1223/2009 indgår, som de mål, der forfølges med den lovgivning, som den er en del af, bemærkes, at denne artikel, som er den første i denne forordnings kapitel VI med overskriften »Forbrugeroplysninger«, fastsætter mærkningsregler, som skal overholdes for alle kosmetiske produkter, der markedsføres i Den Europæiske Union.

27      Det følger af en samlet læsning af bestemmelserne i forordning nr. 1223/2009, navnlig artikel 1, sammenholdt med tredje og fjerde betragtning hertil, at denne forordning har til formål på udtømmende vis at harmonisere de gældende EU-regler med henblik på at etablere et indre marked for kosmetiske produkter, samtidig med at der sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed (jf. dom af 12.4.2018, Fédération des entreprises de la beauté, C-13/17, EU:C:2018:246, præmis 23-25 og den deri nævnte retspraksis).

28      I denne forbindelse skal det, som det præciseres i niende betragtning til forordning nr. 1223/2009, bemærkes, at kosmetiske produkter bør være sikre ved normal eller rimeligt forudseelig anvendelse. Som det fremgår af denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a) og b), er et kosmetisk produkt, der gøres tilgængeligt på markedet, sikkert for menneskers sundhed, når det anvendes »under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses«, under hensyntagen navnlig til produktets præsentation og mærkning. Der er således en tæt forbindelse mellem på den ene side sikkerheden ved kosmetiske produkter, der gøres tilgængelige på markedet, og på den anden side kravene til deres præsentation og mærkning.

29      Artikel 19 i forordning nr. 1223/2009 har således til formål på udtømmende vis at harmonisere reglerne om emballage og mærkning af kosmetiske produkter, for så vidt som en sådan harmonisering – ud over den omstændighed, at den letter gennemførelsen af formålet om at gøre kosmetiske produkter tilgængelige inden for EU – ligeledes forfølger et formål om beskyttelse af menneskers sundhed i den forstand, at en oplysning, der kan vildlede forbrugeren om et kosmetisk produkts egenskaber, ligeledes kan påvirke menneskers sundhed.

30      Det følger af samtlige disse betragtninger, at kravet i artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 om fremlæggelse af oplysninger med uudslettelige, letlæselige og synlige bogstaver på kosmetiske produkters beholder og emballage vedrørende det kosmetiske produkts funktion ikke kan begrænses til en simpel angivelse af de i forordningens artikel 2, stk. 1, litra a), omhandlede formål, der forfølges med anvendelsen af produktet, dvs. formålene om med hensyn til en af de kropsdele, der er opregnet i denne bestemmelse, at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem eller at holde dem i god stand eller at korrigere kropslugt.

31      Det følger ligeledes heraf, at mens disse formål gør det muligt at afgøre, om et givent produkt, ud fra dets anvendelse og formål, kan kvalificeres som et kosmetisk produkt (jf. i denne retning dom af 3.9.2015, Colena, C-321/14, EU:C:2015:540, præmis 19 og 22), og dermed, således som det fremgår af sjette betragtning til denne forordning, at adskille dette produkt fra andre produkter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1223/2009, vedrører »det kosmetiske produkts funktion« som omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra f), angivelsen af dette produkts mere specifikke egenskaber.

32      Sidstnævnte angivelser skal, såfremt dette ikke klart fremgår af produktets præsentation, gøre det muligt for forbrugeren at råde over mere fuldstændige oplysninger på produktets beholder og emballage med hensyn til dets anvendelse og anvendelsesmåde. Disse angivelser gør det derfor muligt for forbrugeren at vælge produktet med fuldt kendskab til omstændighederne og undgå, at denne vildledes, og at anvende det på en hensigtsmæssig måde, således at formålet om at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed opfyldes.

33      Begrebet »det kosmetiske produkts funktion« som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 må heller ikke forveksles med »produktanprisninger« som omhandlet i denne forordnings artikel 20, i forhold til hvilke der er fastsat specifikke regler i Kommissionens forordning (EU) nr. 655/2013 af 10. juli 2013 om fælles kriterier, som anprisninger af kosmetiske produkter skal opfylde for at kunne anvendes (EUT 2013, L 190, s. 31), idet disse »anprisninger« har til formål at give flere oplysninger om disse produkters karakteristika eller egenskaber.

34      Som svar på den forelæggende rets specifikke spørgsmål skal det derfor bemærkes, at detaljerede oplysninger om det kosmetiske produkts egenskaber, navnlig om produktets tilsigtede virkning og målgruppe, ikke er nævnt blandt de angivelser, der skal nævnes i forbindelse med »det kosmetiske produkts funktion« som fastsat i artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009.

35      Hvad angår arten og omfanget af de oplysninger om det kosmetiske produkts funktion, som skal fremgå på dette produkts beholder og emballage i medfør af denne bestemmelse, skal disse i hvert enkelt tilfælde vurderes fra ud fra det pågældende produkts karakteristika og egenskaber, idet der tages hensyn til den formodede forventning hos en almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger (jf. i denne retning dom af 13.1.2000, Estée Lauder, C-220/98, EU:C:2000:8, præmis 27 og 28 og den deri nævnte retspraksis, og af 24.10.2002, Linhart og Biffl, C-99/01, EU:C:2002:618, præmis 31).

36      Den nævnte bestemmelse kræver, at de oplysninger, der fremgår på det kosmetiske produkts beholder og emballage, i givet fald blot i form af en simpel artsbetegnelse for det pågældende produkt eller den almindelige betegnelse for produktet, er af en sådan art, at de klart oplyser en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger om det pågældende produkts funktion, således at forbrugeren ikke vildledes med hensyn til dets brug og anvendelsesmåde, og at denne forbruger anvender produktet på en måde, som ikke skader dennes helbred.

37      Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 skal fortolkes således, at angivelsen af »et kosmetisk produkts funktion«, som i henhold til denne bestemmelse skal fremgå på et sådant produkts beholder og emballage, klart skal kunne oplyse forbrugeren om produktets anvendelse og anvendelsesmåde for at sikre, at produktet på en sikker måde kan anvendes af forbrugerne uden at være til skade for deres sundhed, og kan således ikke være begrænset til en simpel angivelse af, hvilke formål der forfølges med anvendelsen af et sådant produkt, som omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra a). Det tilkommer den forelæggende ret, på grundlag af det pågældende produkts karakteristika og egenskaber samt forventningen hos en almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, at efterprøve arten og omfanget af de oplysninger, der i denne forbindelse skal anføres på produktets beholder og indpakning, således at det er muligt at anvende dem uden fare for menneskers sundhed.

 Det andet spørgsmål

38      Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009 skal fortolkes således, at de angivelser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra d), f) og g), dvs. henholdsvis angivelser vedrørende særlige forsigtighedsregler for anvendelsen af det kosmetiske produkt, produktets funktion og dets bestanddele, kan fremgå af et virksomhedskatalog, der også indeholder andre produkter, når der på det kosmetiske produkts emballage eller beholder er anbragt det symbol, der er nævnt i punkt 1 i bilag VII til den nævnte forordning.

39      Artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009 bestemmer, at de angivelser vedrørende oplysninger om særlige forsigtighedsregler for brug og bestanddele, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra d) og g), anføres »på en meddelelse, en etiket, et bånd, en mærkeseddel eller et kort, som vedlægges eller fastgøres [produktet]«, hvis det i praksis ikke er muligt at anføre disse angivelser på mærkningen. I så fald fastsætter denne bestemmelse, at medmindre det i praksis ikke er muligt, henvises der til disse oplysninger ved angivelser i forkortet form eller det symbol, der er anført i punkt 1 i bilag VII, på beholderen eller emballagen for de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d), og på emballagen for de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra g).

40      Heraf følger for det første, at der skal sondres mellem på den ene side angivelsen vedrørende et produkts funktion, som fastsat i artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009, og på den anden side angivelserne vedrørende forsigtighedsregler og bestanddele som omhandlet i nævnte forordnings artikel 19, stk. 1, litra d) og g), idet det alene er de sidstnævnte, der kan fremgå af et andet medium end produktets mærkning under de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2.

41      For det andet skal den i artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009 fastsatte undtagelse til mærkningskravene i artikel 19, stk. 1, fortolkes i lyset af 46. betragtning til denne forordning, hvoraf fremgår, at »i tilfælde af, at det i praksis er umuligt at angive disse bestanddele på emballagen, bør sådanne oplysninger vedlægges, således at forbrugeren har adgang til disse oplysninger«.

42      Artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009 indfører således en undtagelsesordning til den generelle mærkningsordning og skal derfor gøres til genstand for en restriktiv fortolkning (jf. analogt dom af 13.9.2001, Schwarzkopf, C-169/99, EU:C:2001:439, præmis 31).

43      For så vidt angår hovedsagen tilkommer det alene den forelæggende ret i hvert enkelt tilfælde, ud fra de faktiske omstændigheder i den sag, der verserer for denne, at afgøre, om betingelserne for at anvende denne betingelse er opfyldt. Det skal imidlertid bemærkes, at henvisningen til »et virksomhedskatalog, der udleveres særskilt, og som præsenterer flere produkter«, som det, der blev udleveret ved salget af de pågældende produkter, ikke synes at opfylde bestemmelserne i forordning nr. 1223/2009.

44      For det første kan der, når der foretages en sådan henvisning, kun som eksternt medium i forhold til det kosmetiske produkt i henhold til denne forordnings artikel 19, stk. 2, anvendes »en meddelelse, en etiket, et bånd eller et kort, der vedlæges eller fastgøres [produktet]«. Bilag VII til den nævnte forordning, der indeholder de tre symboler, der kan anbringes på produktets emballage eller beholder, fastsætter udtrykkeligt, således som det fremgår af overskriften til punkt 1, en »[h]envisning til vedlagt eller vedhæftet information«, som svarer til symbolet med en hånd og en åben bog. Et virksomhedskatalog, der udleveres særskilt, og som indeholder en beskrivelse af det eller de pågældende kosmetiske produkter, men også af andre af fabrikanten foreslåede produkter, er ikke vedlagt eller fastgjort til et bestemt produkt.

45      For det andet fremgår det af artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009, at det forhold, at de angivelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, fremgår af et medium, der er eksternt i forhold til det kosmetiske produkt, kun er tilladt, hvis det »af praktiske grunde« er umuligt at anføre dem på mærkningen. Denne umulighed skyldes tilfælde, hvor det på grund af produktets art og præsentation faktisk ikke er muligt at anføre visse angivelser.

46      I denne sammenhæng kan den omstændighed, som den forelæggende ret har henvist til, at de pågældende kosmetiske produkter er importerede, hvilket, henset til kravet om, at de påkrævede angivelser skal være affattet på det sprog, der er angivet i artikel 19, stk. 5, forordning nr. 1223/2009, kan afføde organisatoriske og finansielle vanskeligheder forbundet med behovet for at oversætte visse oplysninger og foretage en genmærkning, endsige en ompakning med ny emballage, ikke i sig selv betyde, at det i praksis er umuligt at anføre dem på mærkningen. Udgifterne til en ny mærkning af disse produkter på et andet sprog, med henblik på at gøre dem tilgængelige i andre medlemsstater, kan under ingen omstændigheder anses for et hensyn, som begrunder en ufuldstændig mærkning på beholderen og emballagen.

47      Kravet i sidstnævnte bestemmelse om, at de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel 19, stk. 1, litra b)-d) og f), samt i artiklens stk. 2-4, angives på det sprog, der er foreskrevet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor produktet stilles til rådighed for den endelige bruger, gør det muligt at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Beskyttelsen af menneskers sundhed ville nemlig ikke kunne sikres fuldt ud, hvis forbrugerne ikke var i stand til fuldt ud at få kendskab til og forstå bl.a. angivelsen vedrørende det pågældende kosmetiske produkts funktion og de særlige forsigtighedsregler, der skal iagttages ved anvendelsen heraf. De oplysninger, som producenter eller forhandlere af kosmetiske produkter omfattet af forordning nr. 1223/2009 er forpligtede til at angive på produktets beholder og emballage, vil nemlig, medmindre de gengives ved anvendelse af piktogrammer eller andre tegn end ord, være uden praktisk nytte, hvis de ikke er affattet på et sprog, som kan forstås af de personer, de er rettet til (jf. analogt dom af 13.9.2001, Schwarzkopf, C-169/99, EU:C:2001:439, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).

48      Den omstændighed, at mærkningen af kosmetiske produkter påhviler en tredjemand, som ikke er part i den i hovedsagen omhandlede salgsaftale, dvs. producenten af disse produkter, og ikke forhandleren af disse produkter, er heller ikke udtryk for, at det i praksis er umuligt at anføre de angivelser, der kræves på produkternes mærkning. Som Domstolen i denne forbindelse har præciseret, er den omstændighed, at producenten eller forhandleren af det omhandlede produkt ønsker at lette dettes omsættelighed inden for EU, ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde, at de obligatoriske oplysninger ikke angives på tilstrækkelig vis. Da udtrykket »umuligt« i almindelighed henviser til en faktisk omstændighed, som den, der vil påberåbe sig umuligheden, ikke er herre over, kan det ikke forstås således, at producenten eller forhandleren af produktet efter sit forgodtbefindende kan påberåbe sig, at der er tale om et tilfælde omfattet af udtrykket »hvis dette i praksis er umuligt«, jf. artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009, som ændret, på grundlag af det antal sprog, han har valgt at anvende, hvad enten disse er EU-sprog eller ej (jf. analogt dom af 13.9.2001, Schwarzkopf, C-169/99, EU:C:2001:439, præmis 35).

49      Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009 skal fortolkes således, at de angivelser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra d), f) og g), dvs. henholdsvis angivelser vedrørende særlige forsigtighedsregler ved anvendelsen af det kosmetiske produkt, produktets funktion og dets bestanddele, ikke kan fremgå af et virksomhedskatalog, hvortil det symbol, der er nævnt i punkt 1 i bilag VII til nævnte forordning, og som er anbragt på produktets emballage eller beholder, henviser.

 Sagsomkostninger

50      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

1)      Artikel 19, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter skal fortolkes således, at angivelsen af »et kosmetisk produkts funktion«, som i henhold til denne bestemmelse skal fremgå på et sådant produkts beholder og emballage, klart skal kunne oplyse forbrugeren om produktets anvendelse og anvendelsesmåde for at sikre, at produktet på en sikker måde kan anvendes af forbrugerne uden at være til skade for deres sundhed, og kan således ikke være begrænset til en simpel angivelse af, hvilke formål der forfølges med anvendelsen af et sådant produkt, som omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra a). Det tilkommer den forelæggende ret, på grundlag af det pågældende produkts karakteristika og egenskaber samt forventningen hos en almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, at efterprøve arten og omfanget af de oplysninger, der i denne forbindelse skal anføres på produktets beholder og indpakning, således at det er muligt at anvende dem uden fare for menneskers sundhed.

2)      Artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009 skal fortolkes således, at de angivelser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 1, litra d), f) og g), dvs. henholdsvis angivelser vedrørende særlige forsigtighedsregler ved anvendelsen af det kosmetiske produkt, produktets funktion og dets bestanddele, ikke kan fremgå af et virksomhedskatalog, hvortil det symbol, der er nævnt i punkt 1 i bilag VII til nævnte forordning, og som er anbragt på produktets emballage eller beholder, henviser.

Underskrifter


*      Processprog: polsk.