PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

28. juni 2011

Sag F-128/10

Aurora Mora Carrasco m.fl.

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – overførsel til en anden institution i det forfremmelsesår, hvor tjenestemanden ville være blevet forfremmet i oprindelsesinstitutionen – institution, der er kompetent til at tage stilling til den overflyttede tjenestemands forfremmelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Aurora Mora Carrasco, Carmen Serrano Jimenez og Niklas Görlitz har nedlagt påstand om, at Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at forfremme dem til henholdsvis lønklasse AST 8, AST 5 og AD 7 i forfremmelsesåret 2009 annulleres.

Udfald:      Europa-Parlamentet frifindes. Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – overførsel til en anden institution i forfremmelsesåret – oprindelsesinstitutionens kompetence til at tage stilling til forfremmelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

I henhold til vedtægtens artikel 45 gælder, at når en tjenestemand kan forfremmes i det år, hvori han overføres, er det ansættelsesmyndigheden i den oprindelige institution, der har kompetence til at træffe afgørelse om hans forfremmelse.

I vedtægtens artikel 45 præciseres, at forfremmelse sker efter sammenligning af fortjenesterne for de tjenestemænd, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, og at ansættelsesmyndigheden ved sammenligningen af deres fortjenester især tager hensyn til udtalelserne om tjenestemændene.

Med henblik på at afgøre, om en tjenestemand bør forfremmes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar i år N (og endog mere generelt i løbet af år N), kan ansættelsesmyndigheden imidlertid i praksis kun foretage en sammenligning af tjenestemændenes tidligere fortjenester, navnlig i løbet af år N-1 (og henset til bedømmelsesrapporterne vedrørende disse tjenestemænds resultater i løbet af år N-1 og tidligere). Med henblik herpå er det nemlig nødvendigt at sammenligne fortjenesterne for de overførte tjenestemænd med fortjenesterne for de tjenestemænd, som stadig var deres kolleger i året forud for deres overførsel, en bedømmelse, som kun med føje kan foretages af den oprindelige institution.

(jf. præmis 34, 35 og 39)