Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. november 2011 - Hristo Gaydarov mod Director na Glavna direktsia "Ohranitelna politsia" pri Ministerstvo na vatreshnite raboti (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad - Bulgarien)

(Sag C-430/10) 

(En unionsborgers frie bevægelighed - direktiv 2004/38/EF - forbud mod at forlade det nationale område på grund af en straffedom i et andet land - handel med narkotika - foranstaltning, der kan begrundes af hensyn til den offentlige orden)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hristo Gaydarov

Sagsøgt: Director na Glavna direktsia "Ohranitelna politsia" pri Ministerstvo na vatreshnite raboti

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Administrativen sad Sofia-grad - fortolkning af artikel 27, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77), femte betragtning og 20. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 105, s. 1) og artikel 71, stk. 1 og 2, i konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22. september 2000, s. 19) - begrænsning af retten til fri bevægelighed for en unionsborger - forbud mod at forlade sin hjemstats område på grund af en narkotikaforbrydelse begået i en tredjestat - foranstaltning der kan begrundes i den offentlige orden af hensyn til generalprævention og specialprævention

Konklusion

Artikel 21 TEUF og artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF er ikke til hinder for en national ordning, der tillader begrænsninger i den ret, som tilkommer en statsborger i en medlemsstat til at rejse til en anden medlemsstat, bl.a. med den begrundelse, at den pågældende er blevet idømt straf for narkotikahandel i en anden stat, forudsat at den pågældende statsborgers personlige adfærd for det første udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, at den påtænkte indskrænkende foranstaltning for det andet er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, som den forfølger, og ikke går videre end nødvendigt for at nå dette mål, samt at denne foranstaltning for det tredje kan være genstand for en effektiv domstolsprøvelse, der gør det muligt at efterprøve, såvel faktisk som retligt, foranstaltningens lovlighed i henhold til kravene i EU-retten.

____________

¹ - EUT C 301 af 6.11.2010.