PERSONALERETTENS KENDELSE
(Anden Afdeling)
17. oktober 2007
Sag F-63/06
Luigi Mascheroni
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – administrationens bistandspligt – vedtægtens artikel 24 – psykisk chikane fra en overordnet – undersøgelse foretaget af IDOC – artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet for Retten i Første Instans«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Luigi Mascheroni bl.a. har nedlagt påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 14. juli 2005 om afslag på hans anmodning af 26. marts 2004 om bistand, fordi hans overordnede, M.V.H., skulle have udvist chikanøs adfærd og fremsat injurier mod ham.
Udfald: Sagen afvises dels som åbenbart ugrundet, dels som åbenbart uantagelig til realitetsbehandling. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – formål – pålæg til administrationen – afvisning
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
2. Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – rækkevidde
(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)
3. Procedure – stævning – formkrav
[Statutten for Domstolen, art. 21; procesreglementet for Retten i Første Instans, art. 44, stk. 1, litra c)]
1. Det påhviler ikke Retten i forbindelse med et søgsmål anlagt i henhold til vedtægtens artikel 91 at rette pålæg til Fællesskabets institutioner eller fremsætte principerklæringer.
(jf. præmis 23)
Henvisning til:
Retten, 9. juni 1994, sag T-94/92, X mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 149, og II, s. 481, præmis 33; 2. juli 1997, sag T-28/96, Chew mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 165, og II, s. 497, præmis 17; 11. juli 2000, sag T-134/99, Skrzypek mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 139, og II, s. 33, præmis 16; 2. marts 2004, sag T-14/03, Di Marzio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 43, og II, s. 167, præmis 63.
2. I henhold til den bistandspligt, som er fastsat i vedtægtens artikel 24, stk. 1, skal administrationen, når der foreligger en episode, som er uforenelig med en ordentlig og rolig afvikling af tjenesten, skride ind med den nødvendige fasthed og så hurtigt og hensynsfuldt, som forholdene kræver, konstatere, hvad der er sket, for på denne baggrund at kunne afgøre, hvilke konsekvenser der vil være passende. Med henblik herpå påhviler det den tjenestemand, der gør krav på beskyttelse fra institutionen, i det mindste at fremlægge bevismidler for, at de angreb, han hævder at have været udsat for, faktisk har fundet sted. I så fald er den pågældende institution forpligtet til at iværksætte passende foranstaltninger, navnlig ved at gennemføre en undersøgelse, for i samarbejde med klagens ophavsmand at fastslå de omstændigheder, der ligger til grund for klagen.
En endelig rapport fra Kontoret for Undersøgelser og Disciplinære Foranstaltninger (IDOC), der er en tjeneste i Kommissionen med den opgave at foretage administrative undersøgelser for at fastslå de omstændigheder, som skal danne grundlag for ansættelsesmyndighedens stillingtagen med hensyn til anmodningen om bistand, udgør i denne forbindelse ingenlunde en afgørelse vedrørende anmodningen om bistand, men er blot en besvarelse af den anmodning om at undersøge de faktiske omstændigheder, som ansættelsesmyndigheden har tilstillet kontoret.
(jf. præmis 36, 40 og 41)
Henvisning til:
Domstolen, 26. januar 1989, sag 224/87, Koutchoumoff mod Kommissionen, Sml. s. 99, præmis 15 og 16.
Retten, 21. april 1993, sag T-5/92, Tallarico mod Parlamentet, Sml. II, s. 477, præmis 31; 5. december 2000, sag T-136/98, Campogrande mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 267, og II, s. 1225, præmis 42.
3. I henhold til artikel 21, stk. 1, i statutten for Domstolen, som i medfør af artikel 7, stk. 1, i bilag I til nævnte statut finder anvendelse på rettergangsmåden for Personaleretten, og i henhold til artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet for Retten i Første Instans skal stævningen bl.a. angive søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene. Disse oplysninger skal være så klare og præcise, at sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar og Retten for at træffe afgørelse i sagen, i givet fald uden yderligere oplysninger. For at et søgsmål kan antages til realitetsbehandling, er det af retssikkerheds- og retsplejehensyn nødvendigt, at de faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, i det mindste kortfattet, men på en sammenhængende og forståelig måde, fremgår af selve stævningen.
Sagsøgeren kan således ikke kun anføre en ren abstrakt opregning af søgsmålsgrundene, hvor han blot hævder, at den anfægtede forvaltningsakt tilsidesætter en given bestemmelse i statutten, uden at underbygge denne påstand yderligere ved at redegøre for, hvad der er indholdet af den søgsmålsgrund, som søgsmålet støttes på.
Selv om stævningens indhold herved på særlige punkter kan støttes og udbygges ved henvisninger til afsnit i dokumenter, der vedlægges som bilag til stævningen, kan der ikke ved en generel henvisning til andre dokumenter, herunder også dokumenter, der figurerer som bilag til stævningen, rådes bod på, at afgørende dele af den retlige argumentation, der skal være indeholdt i stævningen, ikke anføres heri. Det tilkommer i øvrigt ikke Retten ved hjælp af bilagene at forsøge at klarlægge, hvilke anbringender og argumenter der kan antages at udgøre grundlaget for søgsmålet.
(jf. præmis 52, 53, 56 og 57)
Henvisning til:
Retten, 18. november 1992, sag T-16/91, Rendo m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2417, præmis 130; 16. marts 1993, forenede sager T-33/89 og T-74/89, Blackman mod Parlamentet, Sml. II, s. 249, præmis 64 og 65; 28. april 1993, sag T-85/92, De Hoe mod Kommissionen, Sml. II, s. 523, præmis 20; 17. marts 1994, sag T-43/91, Hoyer mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 91, og II, s. 297, præmis 22; 21. maj 1999, sag T-154/98, Asia Motor Frankrig m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1703, præmis 49; 15. juni 1999, sag T-277/97, Ismeri Europa mod Revisionsretten, Sml. II, s. 1825, præmis 29; 8. december 2005, sag T-91/04, Just mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 395, og II, s. 1801, præmis 35; 8. december 2005, sag T-92/04, Moren Abat mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 399, og II, s. 1817, præmis 31; 5. december 2006, sag T-424/04, Angelidis mod Parlamentet, Sml. Pers. A-2, s. 323, og II-A-2, s. 1649, præmis 39-42.