PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

29. september 2009 (*)

»Personalesag – kontraktansatte – ansættelse – udvælgelsesproceduren CAST 27/Relex – ikke optagelse i databasen – neutralisering af spørgsmål – prøve vedrørende sproglig logisk ræsonnement og talbehandling – ligebehandling«

I de forenede sager F-20/08, F-34/08 og F-75/08,

angående de i medfør af artikel 236 EF og 152 EA anlagte sager,

Jorge Aparicio, Antiguo Cuscatlan (El Salvador), og 18 andre kontraktansatte ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvis navne er opført i et bilag til denne dom under nr. 1-18, ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal,

sagsøgere i sag F-20/08,

Anne Simon, kontraktansat ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Nouakchott (Mauretanien), ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal,

sagsøger i sag F-34/08,

Jorge Aparicio, Antiguo Cuscatlan (El Salvador), og 46 andre kontraktansatte ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvis navne er opført i et bilag til denne dom, ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal,

sagsøgere i sag F-75/08,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

har

RETTEN (Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, H. Kanninen, og dommerne I. Boruta og S. Van Raepenbusch (refererende dommer),

justitssekretær: assistent S. Cidéron,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. marts 2009,

afsagt følgende

Dom

1        Ved følgende stævninger indgivet til Rettens Justitskontor:

–        ved e-mail af 19. februar 2008 (originaldokumentet blev indgivet den 27.2.2008) i sag F-20/08, Aparicio m.fl. mod Kommissionen

–        ved e-mail af 11. marts 2008 (originaldokumentet blev indgivet den 12.3.2008) i sag F-34/08, Simon mod Kommissionen, og

–        ved e-mail af 1. september 2008 (originaldokumentet blev indgivet den 8.2.2008) i sag F-75/08, Aparicio m.fl. mod Kommissionen,

har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (herefter »EPSO«) afgørelse af 25. oktober 2007 om ikke at opføre sagsøgerne på listen over beståede ansøgere og i databasen vedrørende ansættelsesproceduren CAST 27/Relex.

2        Sagsøgerne i sag F-20/08 og sagsøgeren i sag F-34/08 har sammen ligeledes anlagt sag F-75/08 på vegne af 26 andre nye sagsøgere (herefter »de andre sagsøgere i sag F-75/08«).

 Retsforskrifter

3        Artikel 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vilkårene«) bestemmer:

»[...]

2. Ansættelse som kontraktansat forudsætter mindst:

a)      i ansættelsesgruppe I, pligtig skolegang afsluttet med tilfredsstillende resultat

b)      i ansættelsesgruppe II og III:

i)      bevis for afsluttet videregående uddannelse, eller

ii)      bevis for uddannelse på gymnasialt niveau, der giver adgang til videregående uddannelse, og mindst tre års relevant erhvervserfaring, eller

iii)      erhvervsuddannelse eller erhvervserfaring på tilsvarende niveau, hvis det er påkrævet i tjenestens interesse

c)       i ansættelsesgruppe IV:

i)      et uddannelsesniveau svarende til afsluttede universitetsstudier af mindst tre års varighed med bevis for afsluttet uddannelse, eller

ii)      erhvervsuddannelse på tilsvarende niveau, hvis det er påkrævet i tjenestens interesse.

[…]

5.      EPSO yder efter anmodning fra de enkelte institutioner bistand til institutionerne vedrørende udvælgelse af kontraktansatte og især til fastlæggelse af indholdet af prøverne og tilrettelæggelsen af udvælgelsesprocedurerne. Kontoret drager omsorg for, at udvælgelsesprocedurerne for kontraktansatte er gennemsigtige.

6.      Hver institution vedtager efter behov i henhold til artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber almindelige gennemførelsesbestemmelser for ansættelsesprocedurerne.«

4        Artikel 5 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 7. april 2004 vedrørende procedurerne for ansættelse og anvendelse af kontraktansatte ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Administrative Oplysninger nr. 49-2004 af 1.6.2004, herefter »DGE-AC«) fastslår:

»1. Udvælgelsesproceduren for [kontraktansatte i henhold til vilkårenes artikel 3, litra b)], består af følgende etaper:

a)      Iværksættelse af en offentlig indkaldelse af ansøgninger med angivelse af minimumskriterier for udvælgelse i relation til generelle færdigheder og nøglekvalifikationer samt angivelse af, at udvælgelseskomitéen, som nævnt i litra e), på baggrund af antallet af modtagne ansøgninger kan være nødsaget til at opstille strengere kriterier inden for de offentliggjorte udvælgelseskriteriers områder.

b)      Ansøgningerne registreres elektronisk i den database, der er oprettet til dette formål.

c)      [Ansættelsesmyndigheden] definerer, hvilke specifikke kompetenceprofiler og særlige kvalifikationer der kræves, efter samråd med de berørte afdelinger eller organismer.

d)      Ansøgere, der svarer til de i litra c) nævnte profiler og kvalifikationer, undergives prøver med henblik på at teste ansøgernes generelle egnethed, især i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, samt deres sprogkundskaber. Ansøgere, der består prøverne, registreres i databasen, hvor deres ansøgninger opbevares i en periode på to år.

[…]

2.      […] De prøver, der nævnes i stk. 1, litra d), afholdes af EPSO eller finder sted under EPSO’s ansvar.

3.      Ansøgerne informeres om resultaterne af de procedurer, der er beskrevet i stk. 1, litra d)-h).«

5        Artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalgets og Ombudsmandens afgørelse 2002/620/EF af 25. juli 2002 om oprettelse af EPSO (EFT L 197, s. 53) fastsætter:

»Kontoret kan yde assistance til institutioner, organer, organismer og agenturer oprettet i medfør af traktaterne eller på grundlag af disse i forbindelse med afholdelse af interne udvælgelsesprøver og udvælgelse af øvrige ansatte.«

 Sagens baggrund

6        Sagsøgerne er ansatte, der henhører under forskellige ordninger i Kommissionens delegationer i tredjelande.

7        I et notat af 19. februar 2007 oplyste direktøren for »direktoratet for delegationerne« i Generaldirektoratet (GD) for »Eksterne Forbindelser« delegationscheferne, at EPSO i 2007 ville afholde prøver for de kontraktansatte (herefter »notatet fra direktoratet for delegationerne«). Notatet præciserede, at kun de, der bestod disse prøver, ville kunne fortsætte deres ansættelsesforhold som kontraktansatte. Disse prøver ville bestå af tre dele: en test af sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, en prøve i viden om Den Europæiske Union samt en kompetencetest. Notatet fra direktoratet for delegationerne præciserede følgende:

»Alle ansøgere fra delegationer med relation til [eksterne forbindelser]/ansøgere fra direktoratet for delegationerne i ansættelsesgruppe III og IV vil blive testet [...]: prøver i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, viden om Den Europæiske Union og kompetencetest. Disse prøver vil kun blive afholdt på spansk, tysk, engelsk og fransk, uden at det til disse prøver valgte sprog må være ansøgernes første sprog [...]

[…]

Prøverne er ikke i sig selv stopprøver (ligesom udvælgelsesprøverne for at blive tjenestemand i Den Europæiske Union). De bør snarere betragtes som en test af kendskabet til de krævede kvalifikationer, herunder evnen til at arbejde på et andet EU-sprog, forståelsen for EU’s institutioner såvel som for deres arbejde og specifikke kompetencer inden for delegationerne i relation til [eksterne forbindelser]/direktoratet for delegationernes anvendelsesområde.«

8        Den 28. marts 2007 offentliggjorde EPSO på sin hjemmeside en offentlig indkaldelse af ansøgninger EPSO/CAST/EU/27/07 (herefter »indkaldelsen af ansøgninger«) med henblik på at oprette en database over ansøgere, der vil kunne ansættes som kontraktansatte. Denne database var tilsigtet fællesskabsinstitutionerne og -agenturerne samt Kommissionens delegationer i tredjelande. Indkaldelsen af ansøgninger nævnte især:

»Ansøgere, der opfylder betingelserne i denne indkaldelse af ansøgninger, vil i slutningen af foråret/forsommeren 2007 blive opfordret til at gennemgå nogle prøver med henblik på at vurdere deres generelle kompetencer, og især deres evner for sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, samt deres viden om Den Europæiske Union. Ansøgere skal gennemføre prøverne på deres andet sprog og skal endvidere påvise deres sproglige færdigheder i tysk, engelsk eller fransk.

[...]

Ansøgere, der har bestået alle prøverne, vil blive opført i en database, der stilles til rådighed for institutionerne og agenturerne med henblik på disses behov for rekruttering.«

9        Den 20. april 2007 skrev Kommissionens næstformand og kommissæren med ansvaret for eksterne forbindelser bl.a. følgende til de delegationsansatte:

»Prøverne er ikke en udvælgelsesprøve – der er ingen grænse for antallet af beståede ansøgere [–] i den forstand, at der ikke er tale om stopprøver på samme måde som i forbindelse med en udvælgelsesprøve.

Prøverne lægger størst vægt på kompetencetestene, da det er det vigtigste aspekt i relation til arbejdet i en delegation. Ikke desto mindre forventer Kommissionen også af de kontraktansatte, at de påviser et kendskab til de europæiske institutioner og deres evne til at arbejde på et andet EU-sprog [...] som krævet i personalebestemmelserne (vilkårene), derfor vil disse elementer også udgøre en del af EPSO’s prøver.«

10      Den 25. maj 2007 offentliggjorde EPSO generelle oplysninger om prøvernes struktur og vurdering på sin hjemmeside. Heri var bl.a. fastsat:

»Alle ansøgere skal for at blive registreret i den endelige database have bestået en række prøver:

–        evne for sproglig logisk ræsonnement [...] og talbehandling [...]

–        viden om Den Europæiske Union [...]

–        ny specifik viden (inden for det interesseområde, ansøgeren har anført i ansøgningen).«

11      I de generelle oplysninger om prøvernes struktur og vurdering tilføjes det:

»Prøveresultaterne vil blive vurderet samlet, og hver prøve tillægges følgende relative vægt:

i) sproglig logisk ræsonnement og talbehandling      30% af det samlede resultat

ii) kendskab til EU                              20% af det samlede resultat

iii) specifik viden                              50% af det samlede resultat.«

12      Det præciseredes endelig i de generelle oplysninger om prøvernes struktur og vurdering, at »adgangskravene« for retten til registrering i databasen for ansættelsesgruppe IV var:

–        med hensyn til det krævede minimumsresultat i prøverne vedrørende sproglig logisk ræsonnement og talbehandling: 50%

–        med hensyn til det krævede minimumsresultat i prøven vedrørende specifik viden: 55%

–        med hensyn til det samlede resultat af alle prøverne: 60%.

13      Alle sagsøgerne var ansøgere i udvælgelsesproceduren for profilen for funktionsgruppen »Eksterne forbindelse« (herefter »CAST 27/RELEX«).

14      Prøverne i forbindelse med indkaldelsen af ansøgninger fandt sted den 13. juli 2007.

15      Hver af sagsøgerne blev den 25. oktober 2007 informeret om, at vedkommende ikke havde bestået, idet det krævede minimumsresultat ikke var opnået i prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling (herefter »de anfægtede akter«).

16      EPSO besluttede at neutralisere spørgsmål nr. 31 og nr. 46 i prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling. Parterne er enige om, at denne neutralisering ikke har haft indflydelse på sagsøgernes resultater.

17      Mellem den 30. oktober og den 25. november 2007 anmodede sagsøgerne i sagerne F-20/08 og F-34/08 EPSO om at genoverveje sagsøgernes resultater, idet visse spørgsmål i prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling var upassende.

18      Mellem den 9. november 2007 og den 22. januar 2008 afviste EPSO at imødekomme de anmodninger, som sagsøgerne i sagerne F-20/08 og F-34/08 havde fremsat.

19      Den 25. januar 2008 indgav sagsøgerne i sagerne F-20/08 og F-34/08 »supplerende klager«, mens de andre sagsøgere i sag F-75/08 indgav lignende klager over de anfægtede akter, der vedrørte dem.

20      Sagsøgerne i sag F-20/08 indgav søgsmål til Personaleretten den 19. februar 2008. Sagsøgeren i sag F-34/08 indgav søgsmål den 11. marts 2008.

21      Den 20. maj 2008 afviste ansættelsesmyndigheden alle klagerne og alle de »supplerende klager«, der var indgivet den 25. januar 2008. Den 1. september 2008 indgav sagsøgerne i sagerne F-20/08 og F-34/08 et andet søgsmål sammen med de andre sagsøgere i F-75/08 – for hvem dette søgsmål var det eneste – til prøvelse af de anfægtede akter. Denne sag blev registret som sag F-75/08.

 Parternes påstande og retsforhandlinger

22      Sagsøgerne i sagerne F-20/08, F-34/08 og F-75/08 har nedlagt følgende påstande:

–        De anfægtede akter annulleres.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

23      I sag F-75/08 har sagsøgerne endvidere principalt nedlagt påstand om, at Retten erklærer DGE-AC’s artikel 5, stk. 1, litra d), for ulovlig.

24      Kommissionen har i sagerne F-20/08 og F-34/08 nedlagt følgende påstande:

–        Sagerne afvises, subsidiært frifindes Kommissionen.

–        Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

25      Kommissionen har i sag F-75/08 nedlagt følgende påstande:

–        Sagen afvises.

–        Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

26      Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Tredje Afdeling den 1. juli 2008 er sagerne F-20/08 og F-34/08 i medfør af procesreglementets artikel 46, stk. 1, blevet forenet med henblik på den skriftlige og mundtlige forhandling samt den afgørelse, hvorved sagerne afsluttes.

27      Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Anden Afdeling den 3. februar 2009 er de forenede sager F-20/08 og F-34/08 på den ene side i medfør af procesreglementets artikel 46, stk. 1, blevet forenet med sag F-75/08 på den anden side med henblik på den skriftlige og mundtlige forhandling samt den afgørelse, hvorved sagerne afsluttes.

 Retlige bemærkninger

1.     Om den første påstand i sag F-75/08

28      Med den første påstand i sag F-75/08 har sagsøgerne anmodet om, at Personaleretten erklærer DGE-AC’s artikel 5, stk. 1, litra d), for ulovlig. Selv om Fællesskabets retsinstanser i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af en individuel bebyrdende retsakt rent faktisk er kompetent til at erklære en generel bestemmelse, hvorpå den anfægtede akt er støttet, for ulovlig, er Personaleretten imidlertid ikke kompetent til at medtage sådanne konstateringer i dommenes dispositive del (Personalerettens dom 4.6.2009, forenede sager F-134/07 og F-8/08, Adjemian m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af afgørelser, præmis 38).

2.     Om formaliteten

29      Kommissionen har anført, at administrative skridt, som sagsøgerne i sagerne F-20/08 og F-34/08 har foretaget mellem den 30. oktober og den 25. november 2007, er simple anmodninger om en fornyet gennemgang. De såkaldte »supplerende klager« skal således opfattes som de første klager indgivet af de pågældende sagsøgere. Sagsøgerne har ligeledes henholdsvis den 19. februar og den 11. marts 2008 indgivet søgsmålene F-20/08 og F-34/08 til Retten uden at afvente svar på deres klager fra ansættelsesmyndigheden, idet dette først blev afgivet den 20. maj 2008. Disse søgsmål er således for tidligt indgivet og kan ikke antages til realitetsbehandling.

30      Kommissionen har ligeledes i sine processkrifter anført, at søgsmålet i sag F-75/08 bør afvises på grund af litispendens, idet det blev indgivet af sagsøgerne i sagerne F-20/08 og F-34/08, der allerede i de omhandlede søgsmål havde nedlagt påstand om annullation af de samme anfægtede akter på baggrund af de samme anbringender. Under retsmødet frafaldt Kommissionen imidlertid denne indsigelse, da afvisning på grund af litispendens ikke kan finde sted, når det første søgsmål skal afvises.

31      Endelig har Kommissionen anført, at 34 af sagsøgerne i sag F-75/08 har mistet deres søgsmålsinteresse, idet de – mens de fortsat var kontraktansatte – efter at have bestået udvælgelsesprøven, der blev afholdt i 2008, er blevet registreret i den database, der stilles til rådighed for institutionerne og agenturerne med henblik på disses behov for rekruttering.

32      Det fremgår imidlertid af retspraksis, at Fællesskabets retsinstanser endvidere er kompetente til at foretage en vurdering af, om det hvad angår realiteten er berettiget efter sagens omstændigheder af hensyn til god retspleje at afvise søgsmålet, uden først at tage stilling til sagsøgtes formalitetsindsigelse (Domstolens dom af 26.2.2002, sag C-23/00 P, Rådet mod Boehringer, Sml. I, s. 1873, præmis 51 og 52, Rettens dom af 30.3.2006, sag T-367/03, Yedaş Tarim ve Otomotiv Sanayi ve Ticaret mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 873, præmis 30, og af 8.4.2008, sag F-134/60, Bordini mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 56, samt dommen i sagen Adjemian m.fl. mod Kommissionen, præmis 37). Under de foreliggende omstændigheder finder Personaleretten det nødvendigt først at undersøge realiteten, inden der tages stilling til formalitetsindsigelserne, såfremt det er relevant.

3.     Om realiteten

33      Sagsøgerne har fremført de samme argumenter til støtte for deres tre søgsmål. I lyset af argumenterne i deres stævninger må sagsøgerne reelt anses for at fremsætte tre anbringender. Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af vilkårenes artikel 82, stk. 5, af DGE-AC, af indkaldelsen af ansøgninger og af princippet om, at udvælgelsesprocedurerne bør sikre ansættelse af de mest kvalificerede medarbejdere. Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Det tredje anbringende er udledt af artikel 1d i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »tjenestemandsvedtægten«) og begrundelsespligten.

 Det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af vilkårenes artikel 82, stk. 5, af DGE-AC, af indkaldelsen af ansøgninger og af princippet om, at udvælgelsesprocedurerne bør sikre ansættelse af de mest kvalificerede medarbejdere

 Parternes argumenter

34      Sagsøgerne har gjort gældende, at ifølge notatet fra direktoratet for delegationerne og skrivelsen fra Kommissionens næstformand og kommissæren med ansvaret for eksterne forbindelser var formålet med CAST 27/RELEX at teste ansøgernes viden om Den Europæiske Union, deres specifikke viden i relation til at besætte en stilling i en delegation samt deres evne til at arbejde på et andet fællesskabssprog. Desuden omtalte notatet fra direktoratet for delegationerne ikke afholdelsen af en stopprøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling.

35      Sagsøgerne har heraf udledt, at denne prøve var uforenelig med de af Kommissionen opstillede formål med udvælgelsen. Den omstændighed, at det var en stopprøve, understreger denne uforenelighed.

36      Sagsøgerne har endvidere anført, at DGE-AC’s artikel 5, stk. 1, litra d), ikke indebærer, at alle ansøgerne til en prøve skal gennemgå en stopprøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling. I den foreliggende sag er denne form imidlertid vilkårlig. For det første var prøven vedrørende viden om Den Europæiske Union ikke en stopprøve. For det andet vil det være uforklarligt, at ansatte, der allerede arbejder i Kommissionen, og som allerede har bevist deres almindelige egnethed, udelukkes på baggrund af en test, som ikke giver nogen oplysninger om deres kvalifikationer og færdigheder. Det indgik nemlig ikke i vurderingen, at ansøgere, der allerede har en lang professionel karriere bag sig, i mindre grad er vant til prøver i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling end andre, yngre ansøgere.

37      Endelig har sagsøgerne i sag F-75/08 af »artikel 27 i tjenetemandsvedtægten og vilkårenes [artikel] 15« (hvilket under hensyntagen til bestemmelsens indhold skal opfattes som en henvisning til vilkårenes artikel 12) udledt et princip om, at udvælgelsesprøverne skal sikre ansættelse af de bedst kvalificerede medarbejdere. Sagsøgerne har hævdet, at de allerede har bevist deres færdigheder ved at udføre deres funktioner i Kommissionens delegationer under forskellige ordninger, og at DGE-AC i strid med dette princip, såfremt det fortolkes som et krav om afholdelse af stopprøver, der ikke udelukkende er meritbaseret.

38      Kommissionen har svaret, at DGE-AC’s artikel 5, stk. 1, kræver, at der afholdes en prøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling. Kommissionen har også påpeget, at indkaldelsen af ansøgninger og de generelle oplysninger om prøvernes struktur og vurdering ligeledes fremhæver, at kun ansøgere, der har bestået alle prøverne, kan registres i databasen.

39      Prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling har til formål at frasortere personer med stor viden og særlige færdigheder, som ikke er i stand til at anvende dem. Prøven gør det muligt for Kommissionen at sikre, at de rekrutterede medarbejdere vil kunne tildeles en række forskellige funktioner. Dette krav er især vigtigt for dem, der arbejder i delegationerne, idet tjenstlige grunde nødvendiggør, at der dér foretages en regelmæssig udskiftning af de ansatte. Endelig bidrager prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling til at sikre ligebehandling af eksterne ansøgere og dem, der allerede er ansat, idet sidstnævnte ikke har nogen ret til at blive foretrukket ved valget af en bestemt type prøve.

40      Kommissionen har endvidere gjort gældende, at det fremgår af de generelle oplysninger om prøvernes struktur og vurdering, at prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling kun gjaldt for 30% af den samlede vurdering og således indgik i den samlede vurdering med en betydelig mindre vægt end prøven vedrørende de specifikke kompetencer, der gjaldt for 50% af den samlede vurdering.

41      Kommissionen har ligeledes anført, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem indkaldelsen af ansøgninger på den ene side og notatet fra direktoratet for delegationerne og skrivelsen fra Kommissionens næstformand og kommissæren med ansvaret for eksterne forbindelser på den anden side. Navnlig sidstnævnte skrivelse oplyser blot, at prøven ikke må medføre udelukkelse af ansøgere på baggrund af en sammenlignende vurdering, således som det sker i forbindelse med udvælgelsesprøver, hvor antallet af beståede ansøgere er fastsat på forhånd. Den omhandlede skrivelse angav ikke, at ansøgerne var fritaget fra kravet om at bestå alle prøver. Under alle omstændigheder var det eneste formål med denne skrivelse og notatet fra direktoratet for delegationerne at oplyse allerede ansatte medarbejdere herom og dermed opfordre dem til at deltage i prøverne. De kunne ikke fritage de berørte tjenestegrene fra pligten til at overholde artikel 5 i DGE-AC og indkaldelsen af ansøgninger eller skabe nogen ret til fordel for de pågældende ansatte.

42      Endelig har Kommissionen anført, at klagepunktet om, at DGE-AC strider mod vilkårene, i det omfang DGE-AC fortolkes således, at den indeholder et krav om afholdelse af stopprøver, der udelukkende er meritbaseret, ikke kan antages til realitetsbehandling. Dette argument findes ikke i klagerne af 25. januar 2008, idet sagsøgerne heri alene gjorde gældende, at stopprøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling ikke var forenelig med det særlige formål med den pågældende udvælgelsesprøve. Argumentet er desuden for upræcist. Under alle omstændigheder overlader vilkårenes artikel 82, stk. 6, et vidt skøn til ansættelsesmyndigheden med henblik på fastsættelse af betingelserne for ansættelse af kontraktansatte, og stopprøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling var i tjenestens interesse på baggrund af de allerede nævnte grunde.

 Rettens bemærkninger

–       Indledende bemærkninger

43      Vilkårenes artikel 82, stk. 6, overlader hver institution et vidt skøn ved valget af retningslinjer for udvælgelse af kontraktansatte i henhold til vilkårenes artikel 3a.

44      Kommissionen har anvendt denne mulighed ved vedtagelsen af DGE-AC. DGE-AC’s artikel 5, stk. 1, litra d), bestemmer bl.a., at »ansøgerne undergives prøver med henblik på at teste ansøgernes generelle egnethed, især i sproglig, logisk ræsonnement og talbehandling«. I samme bestemmelse tilføjes det, at ansøgerne vil blive registreret i den database, der stilles til rådighed for fællesskabsinstitutioner og ‑agenturer, forudsat at de har »bestået prøverne«.

45      Uden at det er nødvendigt at besvare spørgsmålet, om hver prøve nødvendigvis skal være en stopprøve, fremgår det under alle omstændigheder af de anvendte termer, at DGE-AC’s artikel 5 underlægger ansættelsen af kontraktansatte den betingelse, at ansøgerne i det mindste samlet set har bestået udvælgelsesprøverne, og at det ikke er til hinder for, at nogle af dem isoleret set bliver udelukket.

46      EPSO offentliggjorde indkaldelsen af ansøgninger og de generelle oplysninger om prøvernes struktur og vurdering i henhold til DGE-AC’s artikel 5. Indkaldelsen af ansøgninger fremhævede således, at »ansøgerne vil blive opfordret til […] at gennemgå nogle prøver med henblik på at vurdere […] især deres evner for ræsonnement«, og kun dem, »der har bestået alle prøver, vil blive registreret i databasen«, som nævnt ovenfor i præmis 44. De generelle oplysninger om prøvernes struktur og vurdering fastsatte desuden den krævede minimumskarakter for at bestå prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling til 50%.

47      Sagsøgerne har imidlertid anført, at såfremt bestemmelsen skal forstås som en tilladelse til afholdelse af en stopprøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, strider DGE-AC’s artikel 5 mod et af artikel 27 i tjenestemandsvedtægten og af vilkårenes artikel 12 udledt princip, hvorefter udvælgelsesmetoderne bør tilstræbe at sikre ansættelse af de mest kvalificerede ansøgere.

–       Angående ulovlighedsindsigelsen vedrørende DGE-AC’s artikel 5

48      Den af sagsøgerne påberåbte ulovlighedsindsigelse kan ikke antages til behandling, subsidiært er den ugrundet.

49      For det første kan sagsøgerne ikke med føje påberåbe sig denne ulovlighedsindsigelse i de foreliggende sager. Reglen om sammenhæng mellem den administrative klage i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, og det efterfølgende anlagte søgsmål kræver, at et anbringende fremsat for Fællesskabets retsinstanser allerede er blevet fremsat under den administrative procedure, idet det i modsat fald må afvises, således at ansættelsesmyndigheden tilstrækkelig præcist er bekendt med de klagepunkter, som personen fremfører mod den anfægtede afgørelse. Denne regel er begrundet i selve formålet med den indledende procedure, hvorefter hensigten er at lette adgangen til forlig i tvister, der opstår mellem tjenestemænd og administrationen (Domstolens dom af 1.7.1976, sag 58/75, Sergy mod Kommissionen, Sml. s. 1139, præmis 32, og af 14.3.1989, sag 133/88, Del Amo Martinez mod Parlamentet, Sml. s. 689, præmis 9, samt Rettens dom af 29.11.2006, sag T-135/05, Campoli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 297, og II-A-2, s. 1527, præmis 32, og Personalerettens dom af 13.11.2007, sag F-76/06, Tsirimokos mod Parlamentet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 45). Ansættelsesmyndigheden skal således informeres tilstrækkeligt præcist om de klagepunkter, som sagsøgeren har fremført, med henblik på at kunne foreslå et muligt forlig (dommen i sagen Campoli mod Kommissionen, præmis 32, og i sagen Tsirimokos mod Parlamentet, præmis 45).

50      I den foreliggende sag må det imidlertid konstateres, at sagsøgerne i sagerne F-20/08 og F-34/08 ikke har anfægtet lovligheden af DGE-AC i de fra den 30. oktober til den 25. november 2007 indgivne klager eller i de »supplerende klager« af 25. januar 2008, selv hvis der anlægges en vid fortolkning heraf. De første skrivelser begrænsede sig hovedsageligt til at kritisere sværhedsgraden af prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, og undertiden den omstændighed, at prøven var selektiv, uden at relatere dette til DGE-AC. Trods en mere udviklet argumentation fastholder de »supplerende klager« alene det standpunkt, at den pågældende prøvetype ikke var overensstemmende med udvælgelsens formål som fastsat af [Kommissionens] næstformanden og [kommissæren] med ansvar for eksterne forbindelser, uden at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for udvælgelsesprocessen.

51      For det andet er den vedrørende DGE-AC’s artikel 5 rejste ulovlighedsindsigelse under alle omstændigheder ugrundet.

52      Tjenestemandsvedtægtens artikel 27 og vilkårenes artikel 12, hvorpå sagsøgerne har støttet deres argumentation, finder nemlig ikke anvendelse på kontraktansatte i henhold til vilkårenes artikel 3a. Endvidere skal det bemærkes, at selv om vilkårenes artikel 82 understøtter det af sagsøgerne påberåbte princip om, at institutionerne bør ansætte de mest kvalificerede medarbejdere, tildeler den omhandlede artikel den enkelte institution et vidt skøn med henblik på i tjenestens interesse at fastsætte regler for udvælgelse af ansøgere (jf. præmis 43 ovenfor).

53      Kommissionen har imidlertid anført, at prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling har til formål at frasortere personer, der, selv om de har en stor viden og specifikke kompetencer i tilknytning til den ansøgte stilling, ikke besidder evnen til at bruge dem. Kommissionen har tilføjet, at prøven gør det muligt for Kommissionen at sikre, at de rekrutterede medarbejdere, som med tiden vil kunne opnå en permanent kontrakt, vil kunne tildeles en række forskellige funktioner. Dette krav er især vigtigt for dem, der arbejder i delegationerne, idet tjenstlige grunde nødvendiggør, at der dér foretages en regelmæssig udskiftning. Sagsøgerne har ikke imødegået disse forklaringer i fornødent omfang. Relevansen af disse forekommer desuden sandsynlig. Det er nemlig ikke fornuftstridigt at antage, at udvælgelsen af de bedste ansøgere indebærer, at administrationen efterspørger dem, der kan omsætte en omfattende viden og intellektuelle evner til praksis inden for en stadigt skiftende kontekst.

54      Det følger heraf, at DGE-AC’s artikel 5, stk. 1, litra d), ikke er i strid med det i vilkårenes artikel 82 underliggende princip, idet dette i det mindste ikke er til hinder for afholdelsen af stopprøver i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling.

55      Som følge heraf skal ulovlighedsindsigelsen mod DGE-AC’s artikel 5 forkastes.

–        Angående ulovligheden af den i den foreliggende sag pålagte prøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling

56      Sagsøgerne har bestridt, at EPSO i den foreliggende sag kunne pålægge dem en stopprøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling. De har i den forbindelse navnlig henvist til notatet fra direktoratet for delegationerne og skrivelsen fra Kommissionens næstformand og kommissæren med ansvaret for eksterne forbindelser samt sagsøgernes særlige situation.

57      I henhold til vilkårenes artikel 82, stk. 5 og 6, hjælper EPSO de forskellige institutioner med at fastlægge og afholde udvælgelsesprocedurerne for kontraktansatte under overholdelse af de generelle bestemmelser, som de nævnte institutioner har vedtaget. Det fremgår desuden af DGE-AC’s artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 5, stk. 2, at EPSO skal respektere de kompetenceprofiler og de særlige kvalifikationer, der kræves af ansættelsesmyndigheden.

58      Det fremgår imidlertid klart af disse bestemmelser og af artikel 3, stk. 2, i beslutning 2002/620, at EPSO har et betydeligt råderum i forbindelse med afholdelsen af udvælgelsesprøverne.

59      Det skal i den sammenhæng bemærkes, at notatet fra direktoratet for delegationerne og – i mindre omfang – skrivelsen fra Kommissionens næstformand og kommissæren med ansvaret for eksterne forbindelser for det første er tvetydige hvad angår den omstændighed, at de omtvistede prøver ikke ville være »stopprøver«. De bør derfor fortolkes på en måde, der ikke tømmer udvælgelsesprøverne for ethvert formål. Notatet og skrivelsen skal desuden læses i lyset af DGE-AC’s artikel 5, der betinger (jf. præmis 45 ovenfor) ansættelsen af kontraktansatte af, at de overordnet set har bestået prøverne. Udtalelserne fra direktoratet for delegationerne og næstformanden for Kommissionen og kommissæren med ansvar for eksterne forbindelsers ensidige erklæringer kan ikke gyldigt afvige fra DGE-AC, der er vedtaget af kommissærkollegiet.

60      Kommissionen har imidlertid med rette gjort gældende, at notatet fra direktoratet for delegationerne og skrivelsen fra Kommissionens næstformand og kommissæren med ansvaret for eksterne forbindelser kunne forstås således, at de omtvistede prøver ikke er stopprøver, som udvælgelsesprøverne er, idet der ikke er fastsat et forudbestemt antal ansøgere, der kan bestå, uden at det dog meddeles, at disse prøver ikke er stopprøver.

61      Denne fortolkning af notatet fra direktoratet for delegationerne og skrivelsen fra Kommissionens næstformand og kommissæren med ansvaret for eksterne forbindelser er i overensstemmelse med formålet med prøverne og forenelig med DGE-AC’s artikel 5.

62      Notatet fra direktoratet for delegationerne og skrivelsen fra Kommissionens næstformand og kommissæren med ansvaret for eksterne forbindelser gør det derfor ikke muligt at anse EPSO for at have overskredet grænserne for de beføjelser, kontoret har fået tildelt af Kommissionen, ved at indføre en stopprøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling.

63      Hvad for det andet angår behovet for at udvælge de bedste ansøgere skal det bemærkes, at indkaldelsen af ansøgninger forudsatte, som meddelt i notatet fra direktoratet for delegationerne, at prøverne ville blive afholdt på ansøgernes andet sprog. Selv om det var en stopprøve, var prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling desuden samlet set mindre vigtig end vidensprøverne. Stopprøven talte kun 30% af det samlede resultat. Til trods for, at det var en stopprøve, indgik den i den samlede vurdering med mindre vægt end den specifikke vidensprøve, der også var en stopprøve, for hvilken minimumskarakteren for at bestå var fastsat til 55%, og som talte for 50% i det samlede resultat. Prøven om »viden om EU« blev desuden nedprioriteret. Såfremt prøven ikke i sig selv var diskvalificerende, indgik den i den samlede vurdering med 20%. Et dårligt resultat i denne prøve ville ligeledes kunne påvirke ansøgernes samlede resultat i en situation, hvor minimumskarakteren for samtlige prøver var fastsat til 60%.

64      Det skal endelig fremhæves, at afholdelsen af en særlig udvælgelsesprøve for jobprofilen »eksterne forbindelser«, stopprøven i specifikke kompetencer og stopprøven i sproglig logisk ræsonnement såvel som den omstændighed, at disse udgjorde 80% af det samlede resultat, mens prøven om generel viden ikke var en stopprøve og kun udgjorde 20% af den samlede vurdering, viser, at EPSO har tilsigtet at favorisere rekruttering af medarbejdere, der for det første besad en særlig ekspertise på området for eksterne forbindelser og for det andet var i stand til at anvende denne og, såfremt situationen skulle opstå, kunne varetage andre funktioner.

65      I lyset af disse bemærkninger må det konkluderes, at Kommissionen og EPSO i forbindelse med udøvelsen af deres respektive beføjelser i den foreliggende sag, idet disse har truffet bestemmelse om afholdelse af en prøve i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, hvilken prøve har karakter af en stopprøve, og pålagt allerede ansatte medarbejdere at gennemgå denne, ikke har overskredet grænserne for deres vide skønsbeføjelser.

66      Henset til det ovenfor anførte, skal det første anbringende hermed forkastes.

 Om det andet anbringende vedrørende overtrædelse af ligebehandlingsprincippet

 Parternes argumenter

67      For det første har sagsøgerne bemærket, at prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling var af dårlig kvalitet, hvilket neutraliseringen af spørgsmål nr. 46 bekræfter. Denne ringe kvalitet påvirkede i høj grad sagsøgernes resultater, da de var nødt til at bruge for meget tid på de tvetydige spørgsmål, hvilket gjorde dem usikre i forhold til de følgende prøver.

68      For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at beslutningen om at tildele alle ansøgerne et ekstra point for hvert neutraliseret spørgsmål ikke sikrer ligebehandling og prøvernes objektivitet.

69      Sagsøgerne har endeligt anført, at EPSO i kompetenceprøverne vedrørende forskellige jobprofiler har neutraliseret 153 spørgsmål. De henviser især til prøver i relation til følgende jobprofiler: »udvikling af landdistrikter, fødevaresikkerhed og miljø«, »økonomisk udvikling, den private sektor og handel« og »god regeringsførelse og sikkerhed«. Konsekvensen af at tildele et ekstra point for hvert af disse spørgsmål udgør en væsentlig ændring af prøvernes karakter og en forskelsbehandling af ansøgerne. Denne begunstigelse har gavnet ansøgere i kompetenceprofiler, hvor spørgsmålene blev neutraliseret i forhold til ansøgere i andre jobprofiler, hvor der ikke blev foretaget neutraliseringer. I betragtning af antallet af spørgsmål, der er blevet neutraliseret, får prøven i specifik viden en sekundær betydning i disse profiler. Endeligt har EPSO kun neutraliseret spørgsmål på nogle sprog. Denne praksis forfordeler ansøgere, der har aflagt prøve på andre sprog, og som skulle besvare disse spørgsmål.

70      Kommissionen har svaret, at EPSO som udvælgelseskomité råder over et vidt skøn. Dette råderum træder især i kraft, når EPSO konfronteres med uregelmæssigheder eller fejl, der er opstået i løbet af begivenheder, der ikke kan gentages på grund af det store antal deltagere og af hensyn til proportionalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik.

71      Ifølge Kommissionen ville en gentagelse af en stor del af prøverne i det foreliggende tilfælde have været uproportionelt, hvorfor beslutningen om at neutralisere spørgsmål nr. 31 og 46 i prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling var tilstrækkelig.

72      Kommissionen har under alle omstændigheder bestridt, at neutraliseringen af spørgsmålene har udsat sagsøgerne for forskelsbehandling.

73      For det første har Kommissionen anført, at ligebehandlingen af ansøgerne ikke er lige så aktuelt i de omtvistede prøver som i forbindelse med en udvælgelsesprøve, idet antallet af ansøgere, der kunne bestå, ikke på forhånd var blevet fastsat, og at der ikke er foretaget en sammenlignende vurdering.

74      For det andet har Kommissionen fremhævet den omstændighed, at neutraliseringen af de problematiske spørgsmål er sket under overholdelse af princippet om ligebehandling inden for hver ansættelsesgruppe og inden for hver jobprofil.

75      For det tredje hvad angår prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, der blev afholdt for jobprofilen for »eksterne forbindelser«, bemærker Kommissionen, at fejlen i formuleringen af spørgsmål nr. 46 kun fandtes i den engelske version. Den påståede forvirring, der kunne have gjort sagsøgerne urolige, kan pr. definition kun have berørt ansøgere, der blev testet på dette sprog. Kommissionen har desuden anført, at forskelsbehandling, der kan påvirke lovligheden af en retsakt, ikke kan skyldes de pågældendes egen individuelle adfærd. Kommissionen har endelig fremhævet, at hvis spørgsmål nr. 46 først var blevet neutraliseret i den engelske version, ville spørgsmålet også efterfølgende blive neutraliseret i de andre sprogversioner for at sikre ligebehandling af ansøgerne. Spørgsmål nr. 31 ville blive neutraliseret på samme måde og for alle ansøgerne.

76      For så vidt angår neutraliseringen af spørgsmålene i prøverne vedrørende specifik viden har Kommissionen for det fjerde konstateret, at ingen af sagsøgerne bestod prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, og at dette forhold adskiller dem fra de andre ansøgere. De har således ikke nogen interesse i at anfægte begrundelsen for neutraliseringen af spørgsmål i prøven vedrørende specifik viden.

 Personalerettens bemærkninger

77      Det følger af fast retspraksis, at udvælgelseskomitéen har et vidt skøn, når denne stilles over for uregelmæssigheder eller fejl, der opstod under afholdelsen af en generel udvælgelsesprøve med stor deltagelse, der i henhold til proportionalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik ikke kan afhjælpes ved gentagelse af udvælgelsesprøven (Rettens dom af 2.5.2001, forenede sager T-167/99 og T-174/99, Giulietti m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 93, og II, s. 441, præmis 58).

78      Selv om EPSO ikke er en udvælgelseskomité, og den omtvistede prøve ikke havde form af en udvælgelsesprøve, er denne retspraksis anvendelig, da EPSO har et betydeligt råderum i forbindelse med afholdelsen af prøverne (jf. præmis 58 ovenfor).

79      Det er endvidere ubestridt, at indkaldelsen af ansøgninger i den foreliggende sag tiltrak et stort antal ansøgere.

80      EPSO var – stillet over for de problematiske spørgsmål – berettiget til i denne sammenhæng at anse det for passende kun at neutralisere disse spørgsmål, idet en løsning, der bestod i at gentage samtlige prøver, ville have været uproportionel og i strid med princippet om god forvaltningsskik.

81      Det bør imidlertid efterprøves, om den til neutraliseringen anvendte metode er i strid med princippet om ligebehandling af ansøgerne.

82      Det følger af fast retspraksis, at princippet om forbud mod forskelsbehandling indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (Domstolens dom af 11.9.2007, sag C-227/04 P, Lindorfer mod Rådet, Sml. I, s. 6767, præmis 63, og af 17.7.2008, sag C-71/07, Campoli mod Kommissionen, Sml. I, s. 5887, præmis 50). Desuden indebærer en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, at den omtvistede behandling medfører, at visse personer stilles ringere end andre (Domstolens dom af 13.7.1962, forenede sager 17/61 og 20/61, Klöckner-Werke og Hoesch mod Den Høje Myndighed, Sml., 1954-1964, s. 331, org.ref.: Rec. s. 615, på s. 652, og af 16.12.2008, sag C-127/07, Arcelor Atlantique og Lorraine m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39, samt Rettens dom af 5.4.2006, sag T-351/02, Deutsche Bahn mod Kommissionen, Sml. II, s. 1047, præmis 137).

83      Det skal indledningsvis bemærkes, at i den foreliggende sag har hverken Kommissionen eller EPSO i indkaldelsen af ansøgninger på forhånd fastsat et begrænset antal ansøgere, der kunne bestå. Udvælgelsesprøverne indebærer derfor ikke nogen direkte sammenligning mellem ansøgerne. Som Kommissionen har påpeget, er spørgsmålet om ligebehandling af ansøgerne således ikke lige så aktuelt som i forbindelse med en udvælgelsesprøve.

84      Det kan dog i denne sammenhæng ikke udelukkes, at tildelingen af et ekstra point til alle de ansøgere, der har været stillet over for de problematiske spørgsmål, med henblik på at neutralisere spørgsmålene, kan have begunstiget visse ansøgere ved at give dem lettere adgang til at opnå minimumskarakteren for at bestå prøverne.

85      For så vidt angår prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling er det ubestridt, at alene spørgsmål nr. 31 og 46 er blevet neutraliseret. Sagsøgerne har gjort gældende, at spørgsmål nr. 46 ikke desto mindre havde voldt dem så store vanskeligheder, at det gjorde dem usikre i forhold til de følgende prøver. Under retsmødet præciserede sagsøgerne, at nogle ansøgere ignorerede dette spørgsmål, mens andre forsøgte at besvare det. Hvis det imidlertid antages, at dette spørgsmål har forstyrret eller har forsinket sagsøgerne mere end andre i så høj grad, at det har påvirket deres evne til at besvare alle prøverne, er denne situation et produkt af deres egen håndtering af problemet. Dette beviser langtfra, at den valgte neutraliseringsmetode har diskrimineret dem, idet sagsøgerne tværtimod har fremhævet, at der er en forskel mellem dem og de andre ansøgere (jf. i denne retning Rettens dom af 17.1.2001, sag T-189/99, Gerochristos mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 11, og II, s. 53, præmis 26). Desuden blev de to ovenstående spørgsmål neutraliseret i alle prøvens sprogversioner netop for at sikre ligebehandling af ansøgerne.

86      Desuden må de rejste indvendinger mod neutraliseringen af 153 spørgsmål i prøven vedrørende specifik viden i forbindelse med forskellige jobprofiler forkastes. Sagsøgerne bestod ikke prøven i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, hvis karakter af at være en stopprøve var tilladelig, således som det fremgår af behandlingen af det første anbringende.

87      Under disse omstændigheder synes den af EPSO valgte løsning at neutralisere de problematiske spørgsmål ikke at have påvirket ligebehandlingen af ansøgerne til skade for sagsøgerne.

88      Det andet anbringende er derfor ugrundet og skal forkastes.

 Om det tredje anbringende vedrørende overtrædelse af artikel 1d i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og begrundelsespligten

 Parternes argumenter

89      Sagsøgerne er af den opfattelse, at de har påvist en række uregelmæssigheder, hvoraf det følger, at de anfægtede akter strider mod ligebehandlingsprincippet. Ifølge Rettens dom af 24. april 2001, Torre m.fl. mod Kommissionen (sag T-159/98, Sml. Pers. I-A, s. 83, og II, s. 395, præmis 46 og 47), og af 5. marts 2003, Staelen mod Parlamentet (sag T-24/01, Sml. Pers. I-A, s. 79, og II, s. 423, præmis 47-58), påhviler det Kommissionen at bevise, at disse uregelmæssigheder ikke har påvirket prøvernes samlede resultat. Kommissionen har imidlertid ikke ført et sådant bevis.

90      Sagsøgerne har heraf udledt en tilsidesættelse af begrundelsespligten og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 5.

91      Kommissionen har hertil anført, at den ikke er forpligtet til at tilbagevise sagsøgernes argumenter, når disse ikke har fremlagt beviser for nogen form for forskelsbehandling.

92      Kommissionen har endvidere i sit svarskrift i sag F-75/08 gjort gældende, at anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten ikke kan antages til behandling i mangel af uddybende forklaringer i den henseende. Anbringendet er under alle omstændigheder ugrundet, idet sagsøgerne fik kendskab til begrundelsen for de foretagne anfægtede akter via de til ansøgerne uddelte oplysninger under udvælgelsesprøven, fra svarene på »anmodningerne om fornyet gennemgang« indgivet mellem den 30. oktober og den 25. november 2007 og fra svarene på klagerne af 25. januar 2008.

 Personalerettens bemærkninger

93      For det første bemærkes, at sagsøgerne især har baseret deres tredje anbringende på tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 5, der imidlertid ikke finder anvendelse på kontraktansatte.

94      For det andet er anbringendet knyttet til det første og det andet anbringende. Idet Personaleretten har anført, at disse anbringender er ugrundede af de årsager, der er anført i præmis 43 ff. og i præmis 77 ff., er der ingen grund til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne har godtgjort tilstedeværelsen af uregelmæssigheder, der tyder på, at de anfægtede akter strider mod ligebehandlingsprincippet. Anbringendet er irrelevant. Idet det fremgår af behandlingen af de to første anbringender, at ingen uregelmæssigheder har fundet sted i forbindelse med afviklingen af prøverne, kan Kommissionen nemlig ikke på baggrund af den forudsætning, at uregelmæssigheder har fundet sted, påbegynde en bevisførelse for at, de ikke har haft nogen effekt på resultatet af disse prøver, og de ikke har været årsag til forskelsbehandling.

95      Endelig er anbringendet ikke uden tvetydighed. Det fremgår af dets ordlyd og især af henvisningen til dommen i sagen Torre m.fl. mod Kommissionen og i sagen Staelen mod Parlamentet, at sagsøgerne synes at foreholde Kommissionen, at den ikke har bevist over for Personaleretten, at de angivelige uregelmæssigheder, som sagsøgerne har henvist til, ikke har haft nogen indflydelse på de omhandlede prøveresultater.

96      Hvis anbringendet skal fortolkes på denne måde, må det ligeledes konstateres, at sagsøgerne sammenblander den begrundelsespligt, som de har påberåbt sig – og som i henhold til vedtægtens artikel 25 og vilkårenes artikel 11 og 81 udgør et ufravigeligt formkrav ved vedtagelsen af bebyrdende forvaltningsafgørelser, der kan indbringes for Personaleretten – med den kontradiktoriske behandling og udøvelsen af retten til forsvar, der finder sted inden for rammerne af den retlige procedure, som de ovennævnte bestemmelser ikke finder anvendelse på.

97      Følgelig skal det tredje anbringende forkastes.

98      På baggrund af det ovenfor anførte skal appellen forkastes i sin helhed.

 Sagsomkostningerne

99      I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 1, pålægges det, medmindre andet følger af dette reglements andet afsnit, ottende kapitel, den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I medfør af denne artikels stk. 2 kan Personaleretten, såfremt dette findes rimeligt, træffe bestemmelse om, at den tabende part kun pålægges at betale en del af sagens omkostninger eller slet ikke pålægges at betale sagsomkostninger.

100    Det følger af denne dom, at sagsøgerne er den tabende part. Hertil kommer, at Kommissionen specifikt har nedlagt påstand om, at sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger. De foreliggende omstændigheder kan ikke begrunde anvendelsen af procesreglementets artikel 87, stk. 2, hvorfor sagsøgerne pålægges at betale sagsomkostningerne.

101    Der bør dog tages hensyn til den omstændighed, at sagsøgerne i sag F-20/08 og sagsøgeren i sag F-34/08 henholdsvis har indgivet først de nævnte søgsmål, dernæst sag F-75/08, der ligeledes er indgivet af de andre sagsøgere i sag F-75/08.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling):

1)      Sagerne F-20/08, F-34/08 og F-75/08 forkastes.

2)      Jorge Aparicio og de andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget under nr. 1-18, betaler sagens omkostninger i sag F-20/08 og nitten seksogfyrretyvendedele af omkostningerne i sag F-75/08. Anne Simon betaler sagens omkostninger i sag F-34/08 og en seksogfyrretyvendedel af omkostningerne i sag F-75/08. De ansøgere, hvis navne er opført i bilaget under nr. 19-40 og 42-46, betaler seksogtyve seksogfyrretyvendedele af omkostningerne i sag F-75/08.

Kanninen

Boruta

Van Raepenbusch

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 29. september 2009.

W. Hakenberg

 

      H. Kanninen

Justitssekretær

 

      Afdelingsformand


Denne afgørelse samt de afgørelser fra Unionens retsinstanser, der er nævnt heri, og som endnu ikke er trykt i Samling af Afgørelser, er tilgængelige på Domstolens hjemmeside: www.curia.europa.eu


BILAG

I betragtning af det store antal sagsøgere i denne sag er deres navne ikke medtaget i nærværende bilag.


* Processprog: fransk.