RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

18. september 2014

Sag F-54/13

CV

mod

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

»Personalesag – erstatningssøgsmål – administrative undersøgelser – disciplinærsag – psykisk chikane«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder CV har nedlagt påstand om, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade som følge af »administrativ forfølgelse«, som han skal have været udsat for fra ansatte i EØSU’s side.

Udfald:      Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – erstatningssøgsmål – selvstændigt i forhold til annullationssøgsmål – grænser – erstatningssøgsmål, der søger at omgå afvisningen af et annullationssøgsmål – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinærsag – frister – administrationens pligt til at handle inden en rimelig frist – bedømmelse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX)

1.      Selv om en part kan rejse erstatningssag uden herved i medfør af gældende retsforskrifter at være tvunget til at kræve annullation af den ulovlige retsakt, som har forårsaget tabet, kan han dog ikke på denne måde omgå afvisningen af et søgsmål, der vedrører det samme ulovlige forhold og tilsigter samme økonomiske resultat. En tjenestemand, der har undladt at anfægte en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, ved i rette tid at anlægge et annullationssøgsmål, kan navnlig ikke råde bod på denne undladelse og på den måde opnå nye søgsmålsfrister gennem en erstatningspåstand.

(jf. præmis 31)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Burban mod Parlamentet, T-59/96, EU:T:1997:75, præmis 26 og 27

2.      Det følger af princippet om god forvaltningsskik, at de disciplinære myndigheder er forpligtet til at gennemføre en disciplinærsag med fornøden omhu og drage omsorg for, at enhver handling i forbindelse hermed sker inden for en rimelig frist i forhold til handlingen. En disciplinærsags urimelige varighed kan skyldes både gennemførelsen af forudgående administrative undersøgelser og disciplinærsagen som sådan, idet spørgsmålet om, hvorvidt disciplinærsagen, når den først er indledt, er blevet gennemført med dem fornødne omhu, vil blive påvirket af den omstændighed, at der er forløbet en kortere eller længere periode mellem det tidspunkt, hvor den påståede overtrædelse er begået, og tidspunktet for iværksættelsen af den disciplinære forfølgning. Endelig skal spørgsmålet om, hvorvidt sagsbehandlingstiden er rimelig, vurderes på baggrund af omstændighederne i hver enkelt sag og navnlig sagens betydning for den pågældende, dens kompleksitet samt sagsøgerens og de kompetente myndigheders adfærd.

(jf. præmis 46)

Henvisning til:

Domstolen: dom Baustahlgewebe mod Kommissionen, C-185/95 P, EU:C:1998:608, præmis 29

Personaleretten: dom Andreasen mod Kommissionen, F-40/05, EU:F:2007:189, præmis 194; og CX mod Kommissionen, F-5/14 R, EU:F:2014:21, præmis 43