Appel iværksat den 23. februar 2021 af Maen Haikal til prøvelse af dom afsagt af Retten den 16. december 2020 i sag T-189/19, Maen Haikal mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-113/21 P)

Processprog: bulgarsk

Parter

Appellant: Maen Haikal (ved advokat S. Koev)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Det fastslås, at denne appel kan antages til realitetsbehandling i sin helhed, at der er grundlag for appellen, og at de i denne fremsatte anbringender kan tiltrædes.

Rettens dom ophæves i det hele.

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af 21. januar 2019 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres begge, for så vidt som de vedrører Maen Haikal.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 1 af 21. januar 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 2 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres begge, for så vidt som de vedrører Maen Haikal.

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører Maen Haikal.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/798 3 af 17. maj 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører Maen Haikal.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.    Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den fastslog, at Rådet havde foretaget en korrekt anvendelse af formodningen om, at appellanten er en væsentlig erhvervsdrivende, der driver virksomhed i Syrien, selv om der ikke er retligt grundlag for denne formodning, og den er uforholdsmæssig i lyset af det lovbestemte formål.

2.    Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder).

3.     Tilsidesættelse af reglerne om bevisbyrden, eftersom der ikke foreligger beviser for anvendelsen af denne formodning og for ikke at anvende artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, i afgørelse 2013/255, som ændret ved afgørelse 2015/1836.

4.    Urigtig vurdering, som bekræftes af Rådets retsakter, hvorved appellantens navn blev fjernet fra sanktionslisterne.

____________

1     EUT 2019, L 18I, s. 4.

2     EUT 2012, L 16, s. 1.

3     EUT 2019, L 132, s. 1.