Sag anlagt den 15. april 2024 – Zalando mod Kommissionen
(Sag T-203/24)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Zalando SE (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne R. Briske, J. Trouet, K. Ewald og L. Schneider)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Europa-Kommissionens (fiktive) afgørelse om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring i sagen med journalnummer EASE 2023/6032 annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
Første anbringende: tilsidesættelse af retten til aktindsigt i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 1049/2001 1 .
Sagsøgte har med urette givet afslag på sagsøgerens første og anden begæring og henvist til ikke-relevante undtagelsesbestemmelser i artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Ingen fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser er berørt, hvilket ville have været til hinder for aktindsigt, eftersom den potentielt berørte virksomhed netop er sagsøgerens egen virksomhed. Det forhold, at dokumenterne ikke hidrører fra sagsøgeren selv, og at denne aldrig har påberåbt sig fortrolighed, er desuden til hinder for, at undtagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse. De ønskede dokumenter er derimod i det væsentligste oplysninger om det gennemsnitlige antal månedlige aktive brugere af sagsøgerens tjeneste i Unionen til brug for beregningsformlen i artikel 4, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1127 1 til fastsættelse af tilsynsgebyret i henhold til artikel 43 i forordning (EU) 2022/2065 2 . Eftersom dette tal imidlertid skal offentliggøres i henhold til loven i medfør af artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, kan de beregningstrin, som tallet er baseret på, ikke være fortrolige.
Ved fastsættelsen af tilsynsgebyret drejer det sig desuden ikke om en »undersøgelse« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Den sagsøgte udarbejder nemlig ikke i denne forbindelse en udtalelse og undersøger heller ikke en potentiel tilsidesættelse af forordning (EU) 2022/2065. Der er snarere tale om matematiske beregningstrin og en analyse af data.
Der gælder heller ikke en formodning om, at der ikke kan gives aktindsigt, eftersom kategorierne i retspraksis ikke er relevante, og tilfældet med fastsættelse af gebyrer i henhold til forordning (EU) 2022/2065 ikke kan sammenlignes med disse.
Eftersom gebyrafgørelsesprocessen var afsluttet senest ved sagsøgtes betaling, er artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001 heller ikke relevant.
Endelig kan sagsøgte heller ikke påberåbe sig artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001, eftersom aktindsigt ikke ville være til alvorlig skade for sagsøgtes beslutningsproces: Der er tale om oplysninger, som vedrører sagsøgerens tjeneste, og som for størstedelens vedkommende er indsamlet og bearbejdet af kommercielle tredjepartsudbydere.
Andet anbringende: tilsidesættelse af begrundelsespligten
Sagsøgte har i sin afgørelse tilsidesat begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF, hvorfor sagsøgeren som adressat ikke kan forstå afgørelsen. Sagsøgte tog i sit første afslag ikke konkret stilling til et eneste dokument, men gav generelt afslag på aktindsigt med en falsk argumentation om en formodning om, at der ikke kunne gives aktindsigt.
Tredje anbringende: tilsidesættelse af den grundlæggende ret til aktindsigt
Ved det uretmæssige afslag har sagsøgte samtidig tilsidesat sagsøgerens grundlæggende ret til aktindsigt i henhold til artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 1 .
Fjerde anbringende: tilsidesættelse af den grundlæggende ret til god forvaltning
Sagsøgte har samtidig tilsidesat sagsøgerens grundlæggende ret til god forvaltning i henhold til artikel 41, stk. 2, litra b), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den ved sit fuldstændige afslag slet ikke tog hensyn til sagsøgerens rolle som berørt virksomhed.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).
1 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1127 af 2.3.2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 for så vidt angår de detaljerede metoder og procedurer vedrørende det tilsynsgebyr, som Kommissionen pålægger udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner (EUT 2023, L 149, s. 16).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19.10.2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT 2022, L 277, s. 1).
1 EUT 2012, C 326, s. 391.