Appel iværksat den 17. februar 2021 af Danske Slagtermestre til prøvelse af kendelse afsagt den 1. december 2020 af Retten (Tredje Afdeling) i sag T-486/18, Danske Slagtermestre mod Europa-Kommissionen

(Sag C-99/21 P)

Processprog: dansk

Parter

Appellant: Danske Slagtermestre (ved H. Sønderby Christensen, advokat)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Danmark

Påstande

Sagsøger nedlægger påstand om, at Rettens kendelse afsagt den 1. december 2020 i sag T-486/18 ophæves.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Første hovedanbringende er, at Retten anvender kravet om umiddelbart berørt forkert. Til støtte herfor gør appellanten gældende, at det er tilstrækkeligt for at være umiddelbart berørt, at Danske Slagtermestre fremfører årsagerne til, at trappemodellen kunne stille medlemmerne i en ugunstig konkurrencemæssig situation, jf. præmis 47 og 50 i sag C-622/16 P– C-624/16 P1 . Det er derfor en fejl, at Retten i kendelsens præmis 103 antager, at Danske Slagtermestre skal godtgøre, hvilke konkrete medlemmer, der er blevet påvirket, og hvilke konkrete konsekvenser trappemodellen har for deres konkurrencemæssige stilling.

Andet hovedanbringende er, at Retten overser, at kravet om individuelt berørt ikke er gældende i tilfældene i tredje led i artikel 263, stk. 4. Appellanten gør derfor gældende som en fejl ved Rettens kendelse, at der i vurderingen af umiddelbart berørt i præmis 103 henvises til betragtningerne i præmis 71-77 vedrørende individuelt berørt. Således fremgår det udtrykkeligt både af præmis 63, som indleder afsnittet og af præmis 82, som afslutter det, at præmis 71-77 udelukkende angår kriteriet om individuelt berørt.

Tredje hovedanbringende er, at Retten overser, at de kriterier, som Domstolen anvender i C-622/16 P – C-624/16 P, bekræfter, at kravet om umiddelbart berørt er opfyldt i nærværende sag. Således gør appellanten gældende, at Danske Slagtermestre på passende vis har fremført, at 1) aktiviteterne ligner hinandens, 2) medlemmerne virker på det samme marked for varer eller tjenesteydelser, og 3) medlemmerne virker på samme geografiske marked som den støttede virksomhed. Således er der i denne sag tale om, at medlemmernes aktiviteter ikke bare ligner, men er idenske med støttemodtagerens.

Fjerde hovedanbringende er, at Retten anvender ordet godgjort forkert i præmis 103, fordi det er en væsentlig skærpelse af ordet fremført eller redegjort. I den forbindelse gør appellanten gældende, at det er forkert, at Danske Slagtermestre ikke har fremført årsagerne til, at medlemmerne udsættes for en konkurrence, som fordrejes af trappemodellen. Kravet er allerede opfyldt derved, at støttemodtageren frigøres fra udgifter, som den normalt skulle have afholdt indenfor sin almindelige drift eller sædvanlige aktiviteter. Dette fremgår af Domstolens praksis, jf. f.eks. sag C-172/032 , Heiser, præmis 55.

Femte hovedanbringende er, at Retten, under alle omstændigheder, anvender sagens oplysninger forkert, og præmis 71-77 er derfor behæftet med retlige fejl. Det gøres gældende som en fejl, dels at Retten tager forbehold for enkelte af oplysningerne afgivet af Danske Slagtermestre, selvom de enten ikke er bestridt af hverken Kommissionen eller af den danske regering, dels at Retten fejlagtigt forbigår en række væsentlige oplysninger, som Danske Slagtermestre har medtaget flere steder i stævningen, replikken og i sine bilag.

____________

1 Domstolens dom af den 6. november 2018 (foreneder sager C-622/16 P – C-624/16 P, Scuola Elementare Maria Montessori, EU:C:2018:873).

2 Domstolens dom af den 3. marts 2005 (Sag C-172/03, Heiser, EU:C:2005:130).