Sag anlagt den 6. november 2008 - Pleijte mod Kommissionen

(Sag F-91/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Johanna Gerdina Pleijte (Senningerberg, Luxembourg) (ved avocat P. Nelissen Grade)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om at udelukke sagsøgerens navn fra den foreløbige liste over foreløbigt udvalgte tjenestemænd i forbindelse certificeringsproceduren for 2007 og om at fratrække varigheden af en tjenestefrihed af personlige årsager på 10 år ved beregningen af hendes anciennitet i forbindelse med certificeringsproceduren.

Sagsøgerens påstande

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 7. august 2008 om afslag på sagsøgerens klage annulleres.

-    Ansættelsesmyndighedens afgørelse om at udelukke sagsøgerens navn fra den foreløbige liste over foreløbigt udvalgte tjenestemænd i forbindelse certificeringsproceduren for 2007 annulleres.

-    Sagsøgerens navn opføres rettidigt på den foreløbige liste over foreløbigt udvalgte tjenestemænd, således at hun kan deltage i det uddannelsesprogram, der er omhandlet i DAG's artikel 6.

-    Den metodik, der fremgår af Meddelelse fra Administrationen af 8. januar 2008 vedtaget på grundlag af Kommissionen afgørelse K(2007)5694 af 20. november 2007 om almindelige bestemmelser til gennemførelse af artikel 45a, ændres med hensyn til den del, der vedrører bedømmelsen af erfaringen inden for institutionerne.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________