Sag anlagt den 18. september 2013 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-89/13)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Mansullo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at indeholde tre beløb på 504,67 EUR i sagsøgerens invaliditetsydelse i perioden fra januar til marts 2013.

Sagsøgerens påstande

Annullation af de afgørelser, som er indeholdt i sagsøgerens pensionsoversigter for januar til marts 2013, om at foretage indeholdelse af 504,67 EUR i den invaliditetsydelse, som sagsøgeren var berettiget til i de pågældende måneder.

Om fornødent annullation af afgørelserne, uanset deres form, om afslag på klagen af 13. april 2013 over førnævnte afgørelser.

Annullation af enhver afgørelse, som er indeholdt i skrivelsen af 22. april 2013, og hvorpå udtrykket »Ref. Ares(2013)790217 - 23/04/2013« er anført på den første side øverst til højre.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren følgende beløb: 1) 504,67 EUR med tillæg af renter på 10% p.a. med årlig opskrivning, med virkning fra den 1. februar 2013, og indtil effektiv betaling sker; 2) 504,67 EUR med tillæg af renter på 10% p.a. med årlig opskrivning, med virkning fra den 1. marts 2013, og indtil effektiv betaling sker; 3) 504,67 EUR med tillæg af renter på 10% p.a. med årlig opskrivning, med virkning fra den 1. april 2013, og indtil effektiv betaling sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.