Sag C -165/16

Toufik Lounes

mod

Secretary of State for the Home Department

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court))

»Præjudiciel forelæggelse – unionsborgerskab – artikel 21 TEUF – direktiv 2004/38/EF – berettigede personer – dobbelt statsborgerskab – unionsborger, der har erhvervet statsborgerskab i værtsmedlemsstaten og samtidig bevaret sit oprindelige statsborgerskab – opholdsret i denne medlemsstat for en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til unionsborgeren«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. november 2017

1.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – berettigede personer – en unionsborgers familiemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere, og som opholder sig i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger – ikke omfattet – unionsborger, der har erhvervet statsborgerskab i værtsmedlemsstaten og samtidig bevaret sit oprindelige statsborgerskab – ingen betydning

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 3, stk. 1, art. 7, stk. 1, og art. 16, stk. 1)

2.        Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – en unionsborgers familiemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere, og som opholder sig i værtsmedlemsstaten – unionsborger, der har erhvervet statsborgerskab i værtsmedlemsstaten og samtidig bevaret sit oprindelige statsborgerskab – afledt opholdsret i værtsmedlemsstaten – betingelser

(Art. 21, stk. 1, TEUF; Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 1, og art. 16, stk. 1)

1.      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at i en situation, hvor en unionsborger har udøvet sin ret til fri bevægelighed ved i henhold til dette direktivs artikel 7, stk. 1, eller artikel 16, stk. 1, at indrejse og tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger, og herefter har opnået statsborgerskab i denne anden medlemsstat, samtidig med at vedkommende ligeledes har bevaret sit oprindelige statsborgerskab, og flere år senere har giftet sig med en tredjelandsstatsborger, med hvem vedkommende fortsat er bosiddende i værtsmedlemsstaten, har den pågældende tredjelandsstatsborger ikke en afledt ret til ophold i den sidstnævnte medlemsstat på grundlag af bestemmelserne i det nævnte direktiv.

Det fremgår nemlig af ordlyden af dette direktivs artikel 3, stk. 1, at direktivet finder anvendelse på og giver de heri fastsatte rettigheder til de unionsborgere, der rejser til eller tager ophold i »en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger«, samt deres familiemedlemmer som defineret i direktivets artikel 2, nr. 2), der ledsager disse eller slutter sig til dem (dom af 12.3.2014, O. og B., C-456/12, EU:C:2014:135, præmis 38).

Selv om dette direktiv tilsigter at lette og styrke udøvelsen af unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, forholder det sig endvidere ikke desto mindre således, at direktivets genstand, således som det fremgår af dets artikel 1, litra a), er betingelserne for udøvelse af denne ret (dom af 5.5.2011, McCarthy, C-434/09, EU:C:2011:277, præmis 33, og af 12.3.2014, O. og B., C-456/12, EU:C:2014:135, præmis 41). Domstolen har således fastslået, at eftersom en stat i medfør af et folkeretligt princip ikke kan nægte sine egne statsborgere ret til indrejse og ophold på sit område, og at disse statsborgere således har en ubetinget opholdsret dér, finder dette direktiv ikke anvendelse på betingelserne for en unionsborgers ophold i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger.

På denne baggrund skal det fastslås, at direktiv 2004/38 ikke længere finder anvendelse på Perla Nerea Garcia Ormazabals situation, efter at hun blev naturaliseret i Det Forenede Kongerige. Denne konklusion kan ikke ændres af den omstændighed, at Perla Nerea Garcia Ormazabal gjorde brug af sin ret til fri bevægelighed ved at indrejse og tage ophold i Det Forenede Kongerige, og at hun bevarede sit spanske statsborgerskab ud over det britiske statsborgerskab. På trods af disse to omstændigheder står det nemlig fast, at Perla Nerea Garcia Ormazabal – efter at hun har erhvervet dette statsborgerskab – ikke længere opholder sig i »en anden medlemsstat end den, hvor [hun] er statsborger« som omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1, og at hun således ikke længere er omfattet af begrebet »berettiget person« i forhold til direktivet, således som omhandlet i denne bestemmelse.

Henset til den i denne doms præmis 32 og 37 nævnte retspraksis er hendes ægtefælle, Toufik Lounes, der er tredjelandsstatsborger, heller ikke omfattet af dette begreb og har således ikke en afledt opholdsret i Det Forenede Kongerige på grundlag af dette direktiv.

(jf. præmis 34, 36, 37, 42, 43, 44 og 62 samt domskonkl.)

2.      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at i en situation, hvor en unionsborger har udøvet sin ret til fri bevægelighed ved i henhold til dette direktivs artikel 7, stk. 1, eller artikel 16, stk. 1, at indrejse og tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger, og herefter har opnået statsborgerskab i denne anden medlemsstat, samtidig med at vedkommende ligeledes har bevaret sit oprindelige statsborgerskab, og flere år senere har giftet sig med en tredjelandsstatsborger, med hvem vedkommende fortsat er bosiddende i værtsmedlemsstaten, har den pågældende tredjelandsstatsborger ikke en afledt ret til ophold i den sidstnævnte medlemsstat på grundlag af bestemmelserne i det nævnte direktiv. Denne tredjelandsstatsborger kan imidlertid have en sådan opholdsret i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF på betingelser, som ikke må være strengere end de betingelser, der er fastsat i direktiv 2004/38 for at indrømme en sådan afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, som har udøvet sin ret til fri bevægelighed ved at tage fast ophold i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger.

I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at situationen for en statsborger i en medlemsstat, såsom Perla Nerea Garcia Ormazabal, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed ved at indrejse og tage ophold i en anden medlemsstat, i modsætning til, hvad Det Forenede Kongeriges regering i det væsentlige har gjort gældende, ikke kan sidestilles med en rent intern situation, alene fordi denne statsborger under dette ophold har erhvervet værtsmedlemsstatens statsborgerskab ud over sit oprindelige statsborgerskab.

De rettigheder, der er indrømmet statsborgerne i medlemsstaterne i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, omfatter retten til at have et normalt familieliv i værtsmedlemsstaten ved i denne medlemsstat at være ledsaget af sine familiemedlemmer (jf. analogt dom af 25.7.2008, Metock m.fl., C-127/08, EU:C:2008:449, præmis 62). Den omstændighed, at en statsborger i en medlemsstat, som er indrejst og opholder sig i en anden medlemsstat, senere erhverver sidstnævnte medlemsstats statsborgerskab ud over sit oprindelige statsborgerskab, kan ikke indebære, at vedkommende fratages denne ret, idet den effektive virkning af artikel 21, stk. 1, TEUF ellers ville blive bragt i fare.

Den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgerne er tillagt i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, kræver, at en unionsborger – i en situation som den, Perla Nerea Garcia Ormazabal befinder sig i – i værtsmedlemsstaten fortsat har adgang til de rettigheder, der udledes af nævnte bestemmelse, efter at den pågældende unionsborger har erhvervet statsborgerskab i denne medlemsstat ud over sit oprindelige statsborgerskab, og navnlig at vedkommende kan udvikle et familieliv med sin ægtefælle, som er tredjelandsstatsborger, ved at sidstnævnte indrømmes en afledt opholdsret.

(jf. præmis 49, 52, 53, 60 og 62 samt domskonkl.)