Rettens dom af 19. januar 2016 – Mitsubishi Electric mod Kommissionen

(Sag T-409/12) 1

(Konkurrence – karteller – markedet for projekter angående gasisoleret koblingsanlæg – afgørelse truffet som følge af Rettens delvise annullation af den oprindelige beslutning – bøder – begrundelsespligt – princippet om god forvaltningsskik – ret til forsvar – ligebehandling – proportionalitet – fejlvurdering – udgangsbeløb – graden af bidrag til overtrædelsen – afskrækkelsesfaktor)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mitsubishi Electric Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitors R. Denton, J. Vyavaharkar, R. Browne, L. Philippou, M. Roald, J. Robinson og advokat K. Haegeman)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2012) 4381 af 27. juni 2012 om ændring af Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (nu artikel 101 TEUF) og EØS-aftalens artikel 53 i det omfang, hvor den var rettet til Mitsubishi Electric Corp. og Toshiba Corp. (sag COMP/39.966 – Gasisolerede koblingsanlæg – Bøder), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært en påstand om ændring af samme afgørelses artikel 1 med henblik på ophævelse eller i mangel heraf nedsættelse af størrelsen af den bøde, der blev pålagt sagsøgeren

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Mitsubishi Electric Corp. betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 343 af 10.11.2012.