Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. november 2011 - Xeda International mod Kommissionen
(Sag T-269/11 R)
(Særlige rettergangsformer - plantebeskyttelsesmidler - ethoxyquin som aktivt stof - afvisning af at optage ethoxyquin i bilag I til direktiv 91/414/EØF - tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder ethoxyquin - begæring om udsættelse af gennemførelsen - ingen uopsættelighed)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Xeda International SA (Saint-Andiol, Frankrig) (ved advokaterne C. Mereu og K. Van Maldegem)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi, G. von Rintelen og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse 2011/143/EU af 3. marts 2011 om afvisning af at optage ethoxyquin i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om ændring af Kommissionens beslutning 2008/941/EF (EUT L 59, s. 71), samt i givet fald andre foreløbige forholdsregler.
Konklusion
Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
____________