Sag anlagt den 21. november 2023 – RTL Group Markenverwaltung mod EUIPO – Örtl (RTL)
(Sag T-1088/23)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: RTL Group Markenverwaltungs GmbH (Köln, Tyskland) (ved advokat W. Prinz)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Marcella Örtl (Selb, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: RTL Group Markenverwaltungs GmbH
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket RTL – EU-varemærke nr. 14 884 911
Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. september 2023 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 86/2023-2)
Påstande
– Den anfægtede afgørelse annulleres og ændres i givet fald således, at begæringen om, at varemærke nr. 14 884 911 erklæres fortabt med hensyn til varerne og tjenesteydelserne i
klasse 3: sæber; parfumerivarer; kosmetiske præparater
klasse 9: apparater til optagelse af lyd eller billede; apparater til transmission af lyd eller billede; apparater til gengivelse af lyd eller billede; apparater til video-on-demand (VOD); udstyr til andre indlæsningstilbud; udstyr til betalings-tv; apparater til interaktiv tv-modtagelse; udstyr til teleshopping; kinematografiske apparater; fotografiapparater; mekanismer til møntopererede apparater indeholdt i klasse 09; diske til optagelse; optiske hukommelsesdiscs (lyd og billede), alle førnævnte varer i indspillet og uindspillet form
klasse 16: tryksager; bøger; aviser; tidsskrifter, papir, pap, papirark til nedskrivning
klasse 24: stoffer, inklusive vævede stoffer, tekstilvarer og erstatningsstoffer for tekstiler
klasse 25: beklædningsgenstande
klasse 32: øl og bryggeriprodukter; mineralvand [drikkevarer]; kulsyreholdige vande; ikke-alkoholholdige drikke; frugtdrikke; saft
klasse 35: virksomhed vedrørende reklame, marketing og salgsfremstød
klasse 41: virksomhed i forbindelse med fremme af talenter, nemlig talentsøgning for tredjepart og ledelse af seminarer, kurser, møder, træningsarrangementer og shows
klasse 42: udvikling af databasesoftware (programmering) til formidling af information på internettet og i andre audiovisuelle medier samt fremstilling af hjemmesider og websider på internettet og i andre audiovisuelle medier; teknisk rådgivning vedrørende udvikling, tilrettelæggelse, produktion og udsendelse af tv- og radioprogrammer og databaser samt forestillinger på internettet og i andre audiovisuelle medier
afslås.
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringende
Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.
____________