Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Opatowie (Polen) den 8. marts 2019 – BW Sp. z o.o. med hjemsted i B. mod D.R.
(Sag C-222/19)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy w Opatowie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: BW Sp. z o.o. med hjemsted i B.
Sagsøgt: D.R.
Præjudicielt spørgsmål
Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler 1 , navnlig dette direktivs artikel 3, stk. 1, samt EU-rettens principper om forbrugerbeskyttelse og ligevægten mellem aftaleparterne fortolkes således, at de anførte bestemmelser og principper er til hinder for indførelsen af retsinstituttet »maksimale renteuafhængige kreditomkostninger« og den matematiske formel for beregningen af disse omkostninger i henhold til artikel 5, nr. 6a, sammenholdt med artikel 36a i Ustawa o kredycie konsumenckim (forbrugerkreditloven, Dz. U. 2018 993) af 12. maj 2011, hvorefter de omkostninger i forbindelse med kreditten, som skal afholdes af forbrugeren (samlede kreditomkostninger), også omfatter omkostningerne til den erhvervsdrivendes forretningsaktivitet, i den nationale retsorden?
____________
1 EFT 1993, L 95, s. 29.