Marc van der Woude

Præsident

Biografi og karriere

Marc van der Woude, der er født i 1960 i Gorredijk (Nederlandene), gennemførte sine første studieår ved Rijksuniversiteit Groningen (universitetet i Groningen, Nederlandene), hvor han i 1983 tog juridisk ekandidateksamen. Han fortsatte sine studier ved Europakollegiet (Belgien) indtil 1984.

Efter afslutningen af studierne underviste og forskede han ved Europakollegiet, hvor han var assistent indtil 1986. Han underviste dernæst ved Universiteit Leiden (universitetet i Leiden, Nederlandene) fra 1986 til 1987. Han har undervist i løbet af hele sin karriere og modtog i 2000 titlen som professor i ret ved Erasmus Universiteit Rotterdam (Erasmus-Universitetet i Rotterdam, Nederlandene). Som forfatter til talrige publikationer bidrager han til udviklingen inden for konkurrenceretten, og forfatterskabet omfatter flere opslagsværker på området.

Samtidig med arbejdet på universitetet har Marc van der Woude en karriere som praktiserende jurist. Fra 1987 til 1989 var han ansat ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvor han varetog hvervet som referent i Generaldirektoratet for Konkurrence. Han blev derefter ansat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, hvor han som referendar samarbejdede med dommerne Thymen Koopmans og Paul Joan George Kapteyn fra 1989 til 1992. Europa-Kommissionen udnævnte ham til politisk koordinator i Generaldirektorat for Konkurrence, en stilling, som han bestred fra 1992 til 1993, hvor han blev medlem af Kommissionens Juridiske Tjeneste fra 1993 til 1995. Herefter arbejdede han som advokat i Bruxelles (Belgien), hvor han koncentrerede sin praksis om konkurrenceretten.

Marc van der Woude blev udnævnt til dommer ved Retten den 13. september 2010. Hans meddommere valgte ham som afdelingsformand den 18. september 2013 og til vicepræsident den 20. september 2016. Den 27. september 2019 blev han valgt til præsident for Retten, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder

medlem af det rådgivende udvalg fra Europäische Rechtsakademie (ERA) Trier (europæisk retsakademi i Trier, Tyskland)

medlem af »Advisory board of the Toulouse School of Economics executive education program in antitrust« (universitetsskole inden for økonomi i Toulouse, Frankrig)

medlem af Curatorium ved Europa Instituut Leiden

medlem af redaktionsudvalget for Sociaal Economische Wetgeving

enskabelige udvalg for Revue Concurrences