Retsmøde: Sagerne C-865/24 P, Ordre néerlandais des avocats du barreau de Bruxelles m.fl. mod Rådet, og C-866/24 P, Ordre des avocats à la cour de Paris og Couturier mod Rådet
Tirsdag den 14. juli 2026 afholdes der retsmøde i sagerne C-865/24 P, Ordre néerlandais des avocats du barreau de Bruxelles m.fl. mod Rådet, og C-866/24 P, Ordre des avocats à la cour de Paris og Couturier mod Rådet.
Disse sager vedrører de restriktive foranstaltninger, som EU har vedtaget som reaktion på Ruslands krig mod Ukraine, navnlig forbuddet mod at yde juridisk rådgivning til den russiske regering og virksomheder, der er etableret i Rusland.
Advokatsamfundet i Paris og flere belgiske advokatforeninger havde anfægtet dette forbud ved Retten og gjort gældende, at det krænker visse grundlæggende rettigheder, herunder retten til at modtage juridisk rådgivning. Retten frifandt Rådet og fastslog, at foranstaltningen er begrundet i mål af almen interesse, som forfølges af EU.
Advokatforeningerne har iværksat appel til prøvelse af disse domme ved Domstolen og anmodet den om at tage stilling til, om Retten med føje stadfæstede forbuddets gyldighed.
Efter retsmødet vil en optagelse af retsmødet være tilgængelig på vores websted under Curia Web TV.
I videoen nedenfor giver en af Domstolens pressemedarbejdere et overblik over sagernes faktiske omstændigheder og de dermed forbundne retlige spørgsmål.
