Nu kan du ansøge om praktikophold for perioden fra marts til juli 2027

Det er nu muligt at indgive ansøgninger til praktikprogrammet ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i Luxembourg for perioden fra marts til juli 2027.

Der er tale om et lønnet praktikophold, som giver nyuddannede mulighed for at opnå værdifulde faglige færdigheder og praktisk erfaring inden for en af de institutioner, der spiller en nøglerolle i EU. Praktikanter arbejder i et flersproget og international miljø, hvor de bidrager til EU-Domstolens daglige drift og får direkte indblik i arbejdet ved EU’s øverste retsinstans.

Det er vigtigt at bemærke, at programmet ikke kun kan søges af juridiske kandidater. Ansøgere med akademisk baggrund inden for alt fra jura, statskundskab, økonomi og internationale relationer til IT, ingeniørvidenskab, arkitektur og arkivvidenskab opfordres til at søge.

Praktikopholdsperioden løber fra den 1. marts til den 31. juli. Deltagerne vil blive placeret i enten

  • medlemmernes kabinetter, hvor man arbejder direkte for dommere eller generaladvokater (mere juridisk orienteret arbejde), eller
  • de administrative tjenestegrene, såsom oversættelse, budget, HR, IT, kommunikation, bygninger og sikkerhed samt justitskontorerne.

Praktikanter modtager et månedligt vederlag på omkring 2 400 EUR.

Der findes også et inklusivt praktikprogram for ansøgere med et anerkendt handicap.

Hvem kan søge?

Ansøgere skal opfylde følgende krav:

  • Du skal være statsborger i en EU-medlemsstat (undtagelser kan forekomme).
  • Du skal have en universitetsgrad eller et diplom inden for et hvilket som helst studieområde. Ved praktikophold i medlemmernes kabinetter kræves en universitetsgrad i jura, statskundskab, økonomi eller et beslægtet område.
  • Du skal have et indgående kendskab til et officielt EU-sprog og et godt kendskab til et andet EU-sprog. Et godt kendskab til fransk eller engelsk er påkrævet.
  • Du må ikke tidligere have haft en stilling eller gennemført et praktikophold af mere end seks ugers varighed i en EU-institution eller et EU-organ.

Hvordan søger jeg?

Du kan indsende din ansøgning via EU CV Online. Ansøgningsfristen er den 15. september 2026.

Besøg vores side om praktikophold for at få mere at vide om programmet.

På vores side om EU-Domstolens tjenestegrene kan du finde yderligere oplysninger om de enkelte tjenestegrenes arbejde.