Retsmøde: forenede sager C-296/25 P og C-297/25 P, Polen mod Kommissionen

Tirsdag den 8. september 2026 afholder Den Europæiske Unions Domstol retsmøde i de forenede sager C-296/25 P og C-297/25 P, Polen mod Kommissionen.

Disse sager vedrører et traktatbrudssøgsmål, som Kommissionen anlagde mod Polen i 2021 vedrørende retsvæsenets organisation. Domstolen pålagde Polen at suspendere anvendelsen af visse nationale bestemmelser. Da Polen ikke efterkom påbuddet, pålagde Domstolen landet at betale Kommissionen dagbøder på 1 mio. EUR. Da Polen ikke betalte tvangsbøderne, inddrev Kommissionen efterfølgende de skyldige beløb ved at modregne dem i beløb, som EU skyldte Polen.

Polen anfægtede dette ved Retten. Polen nedlagde påstand om annullation eller delvis annullation af en række afgørelser om modregning truffet efter en lovændring, der trådte i kraft i Polen i juli 2022. Retten frifandt Kommissionen i disse sager og fastslog, at den ikke havde overtrådt EU-retten ved at inddrive tvangsbøderne (se forenede sager T-830/22 og T-156/23, Polen mod Kommissionen, og sag T-1033/23, Polen mod Kommissionen).

Polen har nu iværksat appel af disse domme for Domstolen.

Retsmødet vil være tilgængeligt under fanen Curia Web TV på vores websted, når det er afsluttet.

I videoen nedenfor giver en pressemedarbejder ved Domstolen et overblik over sagernes faktiske omstændigheder og de dermed forbundne retlige spørgsmål.