Finale i Young European Lawyers Contest 2026

Finalen i Young European Lawyers Contest 2026 afholdes onsdag den 7. oktober ved Den Europæiske Unions Domstol.

 

Konkurrencen, der er organiseret af Academy of European Law, samler yngre og nyuddannede advokater fra hele Europa med det formål at styrke deres viden om EU-retten og at lære dem at anvende den i deres daglige arbejde. Ligeledes har deltagerne mulighed for at få feedback fra erfarne advokater samt at udvikle deres argumentationsteknik.

 

Deltagere fra forskellige europæiske lande arbejder sammen i hold og får til opgave at anvende EU-retten i konkrete rollespilsscenarier og at samarbejde på tværs af forskellige retskulturer.

Konkurrencen dækker flere områder, bl.a. lovgivningen på det digitale område, datastrategi, kunstig intelligens, økonomisk ret, international civil- og handelsret samt strafferet. Deltagelse i konkurrencen omfatter udarbejdelse af en skriftlig rapport, afgivelse af et mundtligt indlæg, retssagstræning og træning i forhandlingsteknikker.

 

Finalen afsluttes med et processpil ved Retten, hvor de to førende hold hver repræsenterer en part på baggrund af et casestudie eller emne. Holdene fører sagen for en jury bestående af dommere fra EU-Domstolen og andre jurister.

 

Processpillet og prisoverrækkelsen livestreames og kan følges på

Yderligere oplysninger om konkurrencen, herunder om hvordan man deltager, findes på webstedet Young European Lawyers Contest.