Retten – sådan foregår sagsbehandlingen

Statutten, procesreglementet og officielle tekster

De grundlæggende principper for Rettens sagsbehandling er fastlagt i Statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Procesreglementet og de praktiske gennemførelsesbestemmelser til procesreglementet indeholder mere detaljerede regler. Disse regler suppleres af andre officielle afgørelser og tekster.

Du finder alle disse dokumenter på vores side om Processuelle bestemmelser.

Det følgende er en kort vejledning i, hvordan sagsbehandlingen foregår. Hvis du anlægger en sag ved Retten, bedes du læse procesreglementet i dets helhed.

Indlevering af en sag

Sager indleveres til Rettens justitskontor. Denne afdeling er kontaktpunktet for sagernes parter og de nationale domstole og er ansvarlig for at administrere sagsbehandlingen.

Sager skal indleveres af advokater, der repræsenterer sagsøgeren, dvs. den part, der ønsker at indlede sagen. Den advokat, der indleverer sagen, skal have ret til at give møde for en domstol i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Præjudicielle forelæggelser, der henhører under Rettens kompetence, henvises til Retten fra Domstolen. Alle præjudicielle forelæggelser skal først sendes til Domstolen.

Processproget

Et vigtigt kendetegn ved sagsbehandlingen er processproget.

At du kan anlægge en sag ved en domstol på et sprog, du forstår, og kan læse domstolens domme, er et grundlæggende element i demokratiet og retsstatsprincippet.

Derfor arbejder Retten på alle 24 officielle EU-sprog. Der kan anlægges sag på et hvilket som helst af disse sprog, og al kommunikation med parterne skal foregå på processproget.

Processproget bestemmes, når Retten modtager sagen.

I direkte søgsmål er processproget det sprog, som sagsøgeren har valgt. Hvis sagsøgte er en medlemsstat, skal det være et af de officielle sprog i denne stat.

I sager om intellektuel ejendomsret kan sagsøgeren vælge processproget. Hvis dette sprog er et andet end det sprog, der er anvendt i forbindelse med klagen til EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsrets appelkammer, kan parterne i sagen for appelkammeret imidlertid modsætte sig dette. De kan i så fald anmode om, at sproget ændres til det sprog, der blev anvendt for appelkammeret.

I forbindelse med præjudicielle forelæggelser er processproget sproget ved den nationale domstol, der har forelagt spørgsmålene.

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) er den eneste domstol i verden, der arbejder på så mange sprog.

De første trin og den skriftlige forhandling

Direkte søgsmål

Når en sag modtages, udarbejder justitskontoret et resumé af sagsøgerens påstande og argumenter. Det oversættes til alle de 23 andre officielle EU-sprog og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og i databasen over retspraksis på EU-Domstolens websted.

Stævningen i sin helhed forkyndes for den/de sagsøgte. De har to måneder til at indgive deres svarskrift.

Enhver, der kan godtgøre at have en retlig interesse i sagens udfald, kan også intervenere. En intervention skal ske til støtte for en af parterne. Det er ikke muligt at fremsætte generelle bemærkninger. Interventionen sker med et interventionsindlæg. Sagens parter kan besvare dette indlæg.

I sager om intellektuel ejendomsret er der kun én udveksling af skriftlige argumenter. I andre sager kan der derefter være endnu en runde af skriftlige argumenter, der kaldes replik og duplik. Replikken er appellantens mulighed for at svare på sagsøgtes argumenter. I duplikken kan sagsøgte svare på replikken.

I princippet er disse dokumenter ikke tilgængelige for offentligheden.

Præjudicielle forelæggelser

EU-Domstolens oversættelsestjeneste oversætter anmodningen fra den nationale domstol. Justitskontoret underretter derefter officielt de involverede parter i den nationale sag. Det sender også en kopi af anmodningen til medlemsstaterne og EU-institutionerne.

Anmodningen fra den nationale domstol offentliggøres i databasen over retspraksis på EU-Domstolens websted.

En meddelelse om sagen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Derefter kan parterne i den nationale sag, medlemsstater, Kommissionen og andre EU-institutioner, der mener at have en særlig interesse i sagen, indgive bemærkninger til Retten. Disse bemærkninger er ikke offentlige dokumenter på dette tidspunkt i sagen. Når sagen er afsluttet, offentliggøres bemærkningerne i databasen over retspraksis, medmindre der gøres indsigelse.

Henvisning til en afdeling og den refererende dommer

Samtidig henviser præsidenten sagen til en afdeling ud fra en række kriterier. I sager om intellektuel ejendomsret og personalesager tager præsidenten hensyn til afdelingernes forskellige specialområder. Der udpeges en refererende dommer. Det er denne dommer, der følger sagen tættest, og som vil udarbejde et udkast til dom.

Anmodninger om præjudiciel afgørelse, der overføres til Retten, fordeles til en af to særlige afdelinger. Disse sager behandles af fem dommere. Forslaget til afgørelse fremsættes af generaladvokaten fra den anden særlige afdeling.

Foreløbig rapport

Når den skriftlige procedure er afsluttet, kan parterne anmode om, at der afholdes et retsmøde.

Den refererende dommer udarbejder en foreløbig rapport, hvor der redegøres for de faktiske omstændigheder og alle de berørte parters argumenter. Rapporten indeholder også en indledende analyse af de spørgsmål, der er rejst. Rapporten er ikke et offentligt dokument.

På grundlag af denne rapport beslutter den afdeling, der behandler sagen, om den skal gå videre med sagen som en afdeling med tre dommere. Hvis den foreslår at øge antallet af dommere, beslutter Retten, om dette skal ske. Afdelingen beslutter også, om der er behov for et retsmøde.

Beslutter Retten at afholde et retsmøde, fastsætter afdelingsformanden en dato, og parterne underrettes.

Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse

Retten beslutter også, om der er behov for yderligere oplysninger, inden sagen går videre. Dette kaldes »foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse«. Den mest almindelige af disse foranstaltninger er at bede parterne om at besvare skriftlige spørgsmål inden eller i retsmødet, eller om at fremlægge visse dokumenter.

Retsmødet

Hvis Retten beslutter, at der skal afholdes et retsmøde, udarbejder den refererende dommer først et dokument, der kaldes »retsmøderapporten«. Dette dokument sammenfatter sagens faktiske omstændigheder og parternes og intervenienternes argumenter. Det er tilgængeligt for offentligheden på processproget på dagen for retsmødet.

Retsmødet finder sted i Domstolens retslokaler i Luxembourg. Under særlige omstændigheder kan det også afholdes via videokonference. Parternes advokater og repræsentanter møder op og fremfører argumenter for dommerne. Dommerne kan stille spørgsmål, hvis de ønsker det.

Dette retsmøde er offentligt.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

Hvis der er anmodet om et forslag til afgørelse i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse, fremsættes dette efter retsmødet. Generaladvokaten udarbejder sit forslag til afgørelse og læser det op i et offentligt retsmøde. Fremsættelsen af visse forslag til afgørelse livestreames også via EU-Domstolens websted. I forslaget til afgørelse analyseres sagen, og som en hjælp til Retten foreslås der en løsning på de problemer, der er rejst. Forslag til afgørelse er dog ikke bindende.

Forslaget til afgørelse offentliggøres i databasen over retspraksis på Domstolens websted.

Hermed slutter den mundtlige del af sagen.

Rådslagning og udarbejdelse af dommen

Den refererende dommer udarbejder et udkast til dom, der tager alt, hvad der er blevet sagt under hele proceduren, i betragtning.

Dette udkast til dom er udgangspunktet for drøftelser mellem dommerne, der kaldes rådslagningen. Generaladvokater deltager ikke i rådslagningen.

Rådslagningen er fortrolig og foregår uden assistenter eller tolke til stede. Dommerne skal derfor rådslå på et fælles sprog. Traditionelt er dette fransk.

På grundlag af disse drøftelser bliver dommerne enige om en dom. Hvis det er nødvendigt, træffes afgørelserne med flertal. Der er ingen dissens, dvs. afvigende meninger, eller mindretalsdomme. Resultatet af afstemninger offentliggøres ikke.

Domme

Dommene bliver derefter oversat. Der er flere oplysninger om, hvilke domme der bliver oversat, og til hvilke sprog, i vores Politik for flersprogethed. Alle domme findes som minimum på processproget og det sprog, som de er udarbejdet på, dvs. fransk.

Dommene afsiges i et offentligt retsmøde.

Dommene kan læses i databasen over retspraksis på Domstolens websted samme dag, som de afsiges.

De fleste domme offentliggøres derefter også i samlingen af afgørelser, det officielle register over Domstolens domme. Der er flere oplysninger på vores side om Samlingen af afgørelser.

Særlige former for procedurer

Retten har også nogle særlige former for procedurer, som sætter den i stand til at håndtere forskellige situationer effektivt.

Den fremskyndede procedure

Med den fremskyndede procedure kan Retten hurtigt træffe afgørelse i sager af stærkt hastende karakter. For at den kan gøre dette, reduceres tidsfristerne for de enkelte dele af proceduren så meget som muligt. Disse sager bliver også prioriteret.

Parterne eller den nationale domstol kan anmode om denne procedure. Retten beslutter, om anmodningen skal imødekommes.

Retten kan også beslutte at gøre dette, uden at parterne har anmodet herom.

Anmodninger om foreløbige forholdsregler

Selv om en sag indbringes for Retten, betyder det ikke, at virkningerne af den afgørelse, der anfægtes, suspenderes.

En part kan dog ved en særlig procedure anmode Retten om at suspendere den retsakt, der anfægtes, indtil sagen er afgjort.

For at en sådan anmodning kan imødekommes, skal tre betingelser være opfyldt.

• Sagsøgeren skal umiddelbart synes i det mindste at have en rimelig begrundelse for at anfægte den pågældende retsakt.
• Hvis afgørelsen ikke suspenderes øjeblikkeligt, vil sagsøgeren lide alvorlig og uoprettelig skade.
• Suspensionen skal afvejes i forhold til alle berørte parters interesser og offentlighedens interesse.

Disse afgørelser træffes ved kendelse af Rettens præsident eller vicepræsident. De er på ingen måde en afgørelse af selve sagen. Det er Retten, der afgør sagen senere.

Disse kendelser kan appelleres til Domstolen.

Hvor meget koster det?

Retten tager ikke betaling for at behandle en sag.

Retten betaler dog ikke for de advokater, som parterne har hyret. I princippet bliver den part, der har tabt sagen, dømt til at betale alle eller en procentdel af de omkostninger, som den vindende part har afholdt. Hvis der er uenighed om de præcise beløb, der skal betales, træffer Retten en afgørelse. Intervenienter skal betale deres egne omkostninger.

Hvis en part ikke har råd til at betale for en advokat, kan der ansøges om retshjælp. Der er flere oplysninger om dette på vores side om retshjælp.