Sikkerheds- og adfærdsregler
Besøgende i Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolen) bygninger skal overholde visse sikkerheds- og adfærdsregler.
Præsentation
- Overhold tidsplanen: På grund af sikkerhedskontrollen skal de besøgende nøje overholde tidsplanen for besøget.
- Sikkerhedsforanstaltninger: EU-Domstolen har strenge sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til adgang til bygningerne. De besøgende skal følge de instrukser, de får af sikkerhedspersonalet og de guider, der tager imod dem. Al bagage bliver kontrolleret ved ankomsten. Før du tager hjemmefra, bedes du tjekke det luxembourgske politis sider om forbudte våben.
- Identifikation og adgang:
- Alle besøgende skal bære synlige identifikationskort under hele besøget. Kortene udleveres ved sikkerhedsskranken ved check-in.
- Af sikkerhedshensyn har besøgende kun adgang til de områder, der indgår i besøgsprogrammet.
- Adfærd og påklædning: Besøgende bedes optræde taktfuldt og roligt og være passende klædt under besøget.
- Passende adfærd i retssalen:
- Tag plads, inden retsmødet begynder, da det ikke er tilladt at gå ind eller ud af retssalen under retsmødet.
- Vær stille under retsmødet.
- Det er ikke tilladt at indtage mad eller drikkevarer i retssalene og mødelokalerne.
- Det er forbudt at fotografere og at optage forhandlingerne.
- Mobiltelefoner skal være slukkede for at undgå interferens med tolkesystemet.
- Overvågning af besøgsgrupper: De ansvarlige for grupperne bedes overvåge deltagerne i deres gruppe under besøget.
- Rygning er ikke tilladt: Rygning er strengt forbudt i EU-Domstolens bygninger.
Disse foranstaltninger er med til at skabe tryghed og respekt til gavn for alle besøgende og for EU-Domstolens personale.
