Nyheder
-
Retsmøde: forenede sager C-287/25, C-288/25 og C-289/25, OPmobility og Société Générale
Den 15. september 2026 afholder Domstolen retsmøde i de forenede sager C-287/25, C-288/25 og C-289/25, OPmobility og Société Générale, der vedrører en fransk sambeskatningsordning, som forhindrer, at ikke-hjemmehørende datterselskabers overskud og underskud tages i betragtning ved fastsættelsen af koncernens skattepligtige overskud.
-
Besøg af Estlands højesteret
Fra den 7. til den 8. september 2026 besøgte en delegation fra Estlands højesteret under ledelse af dens præsident, Villu Kõve, Den Europæiske Unions Domstol, hvor den deltog i en række arbejdsmøder og overværede et retsmøde i Store Afdeling.
-
Retsmøde: forenede sager C-296/25 P og C-297/25 P, Polen mod Kommissionen
Tirsdag den 8. september 2026 afholder Den Europæiske Unions Domstol retsmøde i de forenede sager C-296/25 P og C-297/25 P, Polen mod Kommissionen, vedrørende inddrivelse af bøder, der er pålagt Polen i en traktatbrudssag anlagt af Kommissionen vedrørende retsvæsenets organisation.
Søgning efter sager
Fokus
Praktikophold
Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) tilbyder lønnede praktikophold for nyuddannede. Hvert år tilbydes ca. 200 praktikpladser i både EU-Domstolens tjenestegrene (fem måneder) og i medlemmernes...
Åbent hus-dag 2026: Oplev EU-Domstolen
Den 17. oktober 2026 afholder Den Europæiske Unions Domstol sin årlige åbent hus-dag. Arrangementet er åbent for besøgende i alle aldre og giver en unik mulighed for at opleve Domstolen, lære om dens ...
Årligt udvalg af store domme
Udvalg af store domme er en årlig publikation. Den indeholder resuméer af de vigtigste afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol og Ret fra det foregående år. Publikationen er tilgængelig på alle o...
Den Europæiske Unions Domstol
Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) er Den Europæiske Unions retsinstitution.
Det er en institution, der består af to retsinstanser – Domstolen og Retten.
EU-Domstolen håndhæver og fortolker EU-retten. Den sikrer, at EU-institutionerne og medlemsstaterne overholder denne lovgivning. EU-Domstolen giver en fælles fortolkning af EU-retten, således at den bliver anvendt på samme måde i hele EU.
Domstolen
Domstolen er Den Europæiske Unions øverste domstol. Dens opgave er at sikre, at EU-retten overholdes og anvendes på samme måde i hele EU.
Domstolen er den ene af de to retsinstanser, der tilsammen udgør institutionen ved navn Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen).
Den har 27 dommere og 11 generaladvokater.
Den behandler flere forskellige typer sager. Det er hovedsagelig spørgsmål om EU-retten, som nationale domstole har sendt den, og sager, som Kommissionen har anlagt mod EU-medlemsstater for tilsidesættelse af EU-retten. Domstolen behandler også appeller af Rettens afgørelser.
Retten
Retten er den laveste retsinstans af de to retsinstanser, der tilsammen udgør Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen).
Den har 54 dommere, 2 fra hver medlemsstat.
Rettens primære opgave er at behandle alle sager, der anlægges af privatpersoner, virksomheder og organisationer, som anfægter retsakter eller afgørelser truffet af EU’s institutioner og andre organer. Gennem disse sager sikrer Retten, at EU’s institutioner overholder loven.
Den er også ansvarlig for at besvare nogle af de spørgsmål, som nationale domstole forelægger.
