Den Europæiske Unions Domstol

Hvad laver EU-Domstolen?

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) blev oprettet i 1952. Dens opgave er at håndhæve og fortolke EU-retten.

Med dette mål for øje skal EU-Domstolen

• kontrollere, om EU-afgørelser og ‑love er lovlige 
• sikre, at medlemsstaterne og EU-institutionerne overholder disse love 
• når en national domstol ikke er er helt sikker på, hvordan EU-retten skal fortolkes, eller er i tvivl om, hvorvidt en EU-retsakt er gyldig, besvare den nationale domstols spørgsmål for at afklare tvivlen.

Hvordan er EU-Domstolen opbygget?

EU-Domstolen består af to forskellige retsinstanser: Domstolen og Retten (oprettet i 1988). De har hver især klare beføjelser med hensyn til, hvilke sager de kan behandle.

Domstolen behandler

• de fleste sager, der drejer sig om spørgsmål fra de nationale domstole, undtagen sager inden for nogle få retsområder, der henvises til Retten
• sager, der er anlagt af Kommissionen mod medlemsstater, som angiveligt har tilsidesat EU-retten
• de fleste sager, der er anlagt af medlemsstater eller EU-institutioner, som anfægter EU-lovgivning
• appeller af Rettens domme.

Retten behandler

• sager, der er anlagt af privatpersoner, virksomheder og organisationer, som anfægter EU-retsakter
• visse sager, der drejer sig om spørgsmål fra nationale domstole, når spørgsmålene vedrører
  • moms
  • told, punktafgifter eller toldklassificering af varer
  • handel med kvoter for drivhusgasemissioner
  • kompensation til flypassagerer
• visse sager, der er anlagt af medlemsstater til prøvelse af afgørelser truffet af Kommissionen eller Rådet.

Du kan finde flere oplysninger på de sider, der specifikt omhandler de to retsinstanser (Domstolen og Retten).

Hvem kan anlægge sag?

EU-Domstolen kan ikke vælge, hvilke sager den vil behandle, eller hvilke emner den vil beskæftige sig med. Alle sager, der kan antages til behandling ifølge EU-Domstolens regler, skal behandles og afgøres. EU-Domstolens domme er alle blevet afsagt, fordi et retligt problem skulle løses i en sag, der var anlagt – direkte eller via de nationale domstole – af borgere, virksomheder, organisationer, medlemsstater eller EU-institutioner.

Det er ikke alle sager, der kan anlægges direkte for EU-Domstolen. Der er klare regler for, hvilke typer af sager EU-Domstolen kan behandle. Læs mere om dette på de to retsinstansers respektive sider og på siden »Kan jeg indbringe min sag for EU-Domstolen?«.

Hvem arbejder ved Domstolen?

Medlemmer

De to retsinstanser, der udgør EU-Domstolen, har hver deres dommere. Domstolen har én dommer fra hver medlemsstat, i alt 27. Retten har to dommere fra hver medlemsstat, i alt 54. Domstolen har også 11 generaladvokater. Retsinstanserne har desuden hver en justitssekretær. Disse personer kaldes under ét for »medlemmer«.

Der er flere oplysninger om medlemmerne på de sider, der specifikt omhandler dem (Domstolens medlemmer og Rettens medlemmer), og på siderne om hver af de to retsinstanser (Domstolen og Retten).

Personale

EU-Domstolen har i øjeblikket lidt over 2 300 medarbejdere.

Størstedelen af medarbejderne er EU-tjenestemænd, der er ansat efter en streng udvælgelsesprocedure. EU-Domstolen har medarbejdere fra alle EU’s medlemsstater.

Omkring halvdelen af EU-Domstolens medarbejdere arbejder i Generaldirektoratet for Flersprogethed, hvis opgave er at sikre, at EU-Domstolens arbejde er tilgængeligt på alle 24 officielle EU-sprog.

Få mere at vide om, hvad EU-Domstolens medarbejdere laver, på siderne om EU-Domstolens enkelte afdelinger.

Få mere at vide om, hvordan du kan komme til at arbejde ved EU-Domstolen, på vores sider om arbejde for EU-Domstolen.

SÅDAN ARBEJDER DOMSTOLEN

Ud over centrale EU-værdier som frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincippet lægger Domstolen særlig vægt på visse kerneværdier, der præger og understøtter alle aspekter af dens arbejde.

Domstolen kræver de højeste etiske standarder – integritet, professionalisme, upartiskhed og uafhængighed – af enhver, der arbejder ved denne institution. Disse standarder gælder for alle Domstolens medlemmer og dens personale.

Læs mere om Domstolens etiske standarder.

Gennemsigtighed og tilgængelighed i både de retslige og administrative processer ved Domstolen er grundlæggende for den måde, vi arbejder på.

Læs mere om gennemsigtighed ved Domstolen.

Navnlig offentliggøres Domstolens domme og andre sagsrelaterede dokumenter på dette websted så hurtigt som muligt. Desuden er alle retsmøder offentlige, og de vigtigste af dem streames på dette websted.

Se yderligere oplysninger på vores side om tilgængelige oplysninger om de enkelte sager.

Domstolen arbejder på 24 forskellige sprog. Ingen anden domstol i verden gør dette. Flersprogethed har en central plads i Domstolens arbejde. Dette sikrer, at enhver, der er involveret i en sag, kan kommunikere med Domstolen på et hvilket som helst af EU’s officielle sprog, og at alle i EU kan læse og forstå dommene.

Se vores særlige websted om flersprogethed.

Læs vores politik for flersprogethed.

Domstolen er bevidst om, at der er behov for, at den anlægger en bæredygtig tilgang til miljøspørgsmål og løbende stræber efter at forbedre sine resultater i denne henseende. Domstolen er en aktiv deltager i ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), hvilket hjælper den med at evaluere og forbedre sin bæredygtighedspraksis og miljøpræstation.

Læs mere om Domstolens miljøpolitik.

Domstolen tilstræber en løbende innovation som led i sin bredere opgave med at tilpasse og forbedre sig og at tjene Unionen og dens borgere i en verden i forandring. En sikker integration af kunstig intelligens i institutionens arbejdsgange er en integreret del af denne opgave. For at støtte dette mål vedtog Domstolen sin AI-strategi i 2023, som blev efterfulgt af AI-etikchartret i 2026. Chartret fastsætter vejledende principper for etisk forsvarlig brug af kunstig intelligens i institutionens retslige og administrative aktiviteter.

Læs mere om Domstolens politik for kunstig intelligens.

Mangfoldighed har en helt central placering ved Domstolen som en flersproget og multinational institution. Domstolen har også forpligtet sig til at fremme lige muligheder og et inkluderende arbejdsmiljø for personer med alle nationaliteter, køn, evner og baggrunde.

Få mere at vide på vores side ansættelse ved EU-Domstolen.

EU-Domstolen, Domstolen, Retten, CJEU, ECJ – forvirret over navnene?

Der er flere navne forbundet med EU-Domstolen.

Den mulige forvirring skyldes til dels, at den overordnede institution og en af de to retsinstanser, som den består af, hedder næsten det samme.

Det korrekte navn på den overordnede institution er Den Europæiske Unions Domstol, der på engelsk nogle gange forkortes CJEU og på dansk EU-Domstolen.

Den består af to forskellige retsinstanser:

• Domstolen
• Retten

Hvad så med de engelske betegnelser »European Court of Justice« eller »ECJ«?

EU-Domstolen har aldrig officielt heddet »the European Court of Justice« eller »ECJ«.

Da den blev oprettet, hed den på dansk »Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol«. Fra 1957 til 2009 var den» De Europæiske Fællesskabers Domstol«. I 2009 blev navnet ændret til »Den Europæiske Unions Domstol«.

På engelsk omtales den øverste af de to retsinstanser dog ofte som »the European Court of Justice« eller »ECJ« (»Den Europæiske Domstol« eller »EU-Domstolen«). Vi bruger også selv hashtagget #ECJ på de sociale medier.

EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er to forskellige domstole. EU-Domstolen ligger i Luxembourg og er en EU-institution mens Menneskerettighedsdomstolen ligger i Strasbourg i Frankrig og er en del af Europarådet.

Menneskerettighedsdomstolen behandler sager mod lande, der har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention. Dens kompetence dækker på nuværende tidspunkt 46 lande, herunder de 27 EU-medlemsstater.