Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolen) vigtigste opgave er at sikre, at EU-retten anvendes ensartet og overholdes i hele EU.

I mange af EU-Domstolens tidlige domme blev der fastlagt centrale principper, som har formet EU-retten. Disse domme var nødvendige for at løse virkelige problemer, som borgerne mødte i deres liv, og som virksomheder mødte i deres arbejde.

I en række skelsættende domme op igennem hele sin historie har EU-Domstolen øget EU-rettens effektivitet og styrket unionsborgernes rettigheder.

EU bekæmper forskelsbehandling i mange former, og Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) spiller en afgørende rolle ved at anvende EU’s regler om forbud mod forskelsbehandling på virkelige situationer. I sine domme har EU-Domstolen tydeliggjort arbejdstagernes rettigheder og sikret, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling, dvs. forskelsbehandling på grundlag af faktorer som religion, etnisk oprindelse og handicap, anvendes ensartet og korrekt i hele EU. EU-Domstolen har også skabt juridisk klarhed om spørgsmål inden for andre aspekter af vores liv, hvor der kan forekomme forskelsbehandling på grundlag af køn eller etnisk oprindelse.

EU-retten indrømmer forbrugerne en omfattende beskyttelse for at sikre dem en retfærdig behandling, når de handler med virksomheder, navnlig inden for områder som aftaler, produktsikkerhed og klare oplysninger. Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har ved flere lejligheder spillet en afgørende rolle ved at præcisere og styrke denne beskyttelse. Lige fra at beskytte forbrugerne mod urimelige aftalevilkår til at værne om deres rettigheder, når de handler på internettet, har EU-Domstolen været med til at forme og håndhæve forbrugernes rettigheder i hele EU.

I henhold til EU-retten skal mænd og kvinder behandles lige på arbejdspladsen. I mere end 50 år har Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) anvendt disse regler på sager, der er blevet indbragt for den. Disse sager har behandlet centrale spørgsmål som ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen, lige løn og ydelser og afskedigelse af ansatte på grund af graviditet. Gennem disse sager har EU-Domstolen defineret, hvordan EU-reglerne skal fortolkes og anvendes for at beskytte personer mod forskelsbehandling på grundlag af køn.

Gennem årene har Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) spillet en central rolle i udformningen af det retlige landskab hvad angår sport. EU-Domstolen har taget stilling til spørgsmål som den frie bevægelighed for sportsudøvere, konkurrenceretten og transmission af sport. I skelsættende sager, herunder Bosman-sagen, har EU-Domstolen påvirket den måde, sport organiseres på, hvordan sportsudøvere behandles, og hvordan vi kan se sport i hele Europa.

Adgang til videregående uddannelse, økonomisk hjælp til studier i udlandet, fastlæggelse af, hvilket lands regler for studiestøtte der gælder for børn af grænsearbejdere, er allesammen spørgsmål, der har været genstand for en række afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen). Ved at afgøre sager som disse har EU-Domstolen bidraget til at løse nogle af de problemer, som unge møder, når de rejser inden for EU for at studere. Med sine afgørelser har den sikret retfærdig behandling hvad angår adgang til uddannelse.

Intellektuel ejendomsret spiller en vigtig rolle i Den Europæiske Unions økonomiske liv, navnlig gennem brugen af varemærker og design. Varemærker giver virksomheder mulighed for at beskytte deres mærke og hjælper samtidig forbrugerne med at identificere varens eller tjenesteydelsens oprindelse. Siden midten af 1990’erne har det været muligt at registrere og beskytte varemærker på EU-plan. Det er dog ikke alt, der kan registreres som et EU-varemærke, da det kan stride mod andres rettigheder.

På samme måde kan der også gives beskyttelse til design, der er nye og har individuel karakter.

I tvister om, hvad der kan beskyttes, fortolker og anvender Den Europæiske Unions Ret (Retten) EU’s varemærke- og designlovgivning.